tag:blogger.com,1999:blog-58884673352487938212024-02-20T22:55:05.043-08:00Viden i bevægelseUndervisning, guidning, vejledning.Paul Hartvigsonhttp://www.blogger.com/profile/07038138329070644040noreply@blogger.comBlogger12125tag:blogger.com,1999:blog-5888467335248793821.post-72868906620065136332029-12-11T14:42:00.002-08:002012-03-18T04:21:11.262-07:00VEJVISERENKlik på stikordene for oven for at gå i detaljer.<br /><br />Til højre findes præsentation og kontaktoplysninger.<br /><br />Herunder findes artikler, links og nyheder omkring mit arbejde.Paul Hartvigsonhttp://www.blogger.com/profile/07038138329070644040noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-5888467335248793821.post-22227751287638718242012-03-15T17:24:00.015-07:002012-03-18T04:22:04.371-07:00KRYDSFELTET - HARALDSGADEKVARTERETS HISTORIE<a onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}" href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEik1uZtTaxMgwe8VayexdepkIu7NDAJ03-B6UG6lkGwjybbmJybftJWEFgbPxJmobVxWXssix2hEgM8Ew3VuKLRoiOUafTCsH5wqez6XPv2XXng7uFF8O3kqtfQuODwUIBpyTkqz47Owks/s1600/Nektar.jpg"><img style="float:right; margin:0 0 10px 10px;cursor:pointer; cursor:hand;width: 320px; height: 215px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEik1uZtTaxMgwe8VayexdepkIu7NDAJ03-B6UG6lkGwjybbmJybftJWEFgbPxJmobVxWXssix2hEgM8Ew3VuKLRoiOUafTCsH5wqez6XPv2XXng7uFF8O3kqtfQuODwUIBpyTkqz47Owks/s320/Nektar.jpg" border="0" alt=""id="BLOGGER_PHOTO_ID_5720299219738126770" /></a>Den følgende artikel er opsamling på projekt Krydsfeltet - Industri på Ydre Nørrebro.
<br />
<br />Projektet var støttet af Sekretatiatet for Områdeløft i Haraldsgadekvarteret,og blev gennemført oktober 2011 - februar 2012.
<br />
<br />Se også beskrivelsen af projektet under et af fanebladene herover.
<br /><br>
<br /><<a name='more'></a>>
<br />
<br /><h2>Haraldsgadekvarterets historie.</h2>
<br />
<br />EN TUR IND I BYENS GRÆNSELAND
<br /><a onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}" href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj6o-HW69XHyigb1iHdyBb_EfDM2DrKvGclQcByBvPEue8snVUgsKO1GM8YNpxH7jOkObMeTwVeHmmfMHhwgbpJy1dgbA4CsXLm2UWw-CHaYS-6CeJ0LQxfr-Dy_pLDqlcw6cLdXbKz8NU/s1600/Tagensvej_Jagtvej_ca1900.jpg"><img style="float:left; margin:0 10px 10px 0;cursor:pointer; cursor:hand;width: 320px; height: 223px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj6o-HW69XHyigb1iHdyBb_EfDM2DrKvGclQcByBvPEue8snVUgsKO1GM8YNpxH7jOkObMeTwVeHmmfMHhwgbpJy1dgbA4CsXLm2UWw-CHaYS-6CeJ0LQxfr-Dy_pLDqlcw6cLdXbKz8NU/s320/Tagensvej_Jagtvej_ca1900.jpg" border="0" alt=""id="BLOGGER_PHOTO_ID_5720288562352877506" /></a>Turen begynder hvor Jagtvejen og Tagensvej krydser, et af knudepunkterne i Københavns trafik. For ikke så længe lå Københavns sidste frontier nord herfor. Det var åbent land, hvor industrien bredte sig, og har skabt et spændende by-landskab. Det er ikke så synligt fra de store gader med biler og butikker. Men inde bag Tagensvej, Jagtvej, Lersø Park Allé og Jernbanen ligger et grænseområde med særegne bygninger og gode historier gemt.
<br />Artiklen følger en tur fra det store kryds Jagtvej og Tagensvej, og kommer rundt i Haraldsgadekvarteret. Den er baseret på historiske kilder, egne observationer og ikke mindst levende erindringer fra mennesker der har haft kvarteret som deres hjem og arbejdsplads mere end halvfjerds år. Stoffet er blevet samlet som led i et projekt under Områdeløft for Haraldsgadekvarteret, med interviews, byvandringer og andre aktiviteter for ældre.
<br />
<br />PAPEGØJER, PISTOLER OG FRELSEREN VED LERSØERNE.
<br />Uden af gå et skridt, bevæger vi i tankerne os 500 år tilbage i tiden, hvor ingen af de store veje eksisterede, og landsbyen Serridslev lå et sted mellem her og Østerbro. Den forsvandt efter Grevens Fejde i 1523, og jordene faldt ind under Københavns bystyre. I mange år var det kun vangemanden der boede her og holdt opsyn med Rådmandsmarken og Borgmestervangen, hvorfra høstudbyttet gik til at lønne bystyrets mænd i en tid hvor pengeøkonomi var mindre udbredt. Én af vangemændene hed Tage, og vejen fra Jagtvejen mod Bissebjerg fik navn efter ham. Der gik køer på græs, og først senere fik højdedraget det mere fornemme navn Bispebjerg.
<br /><a onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}" href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiE4ZON0G9e61-M2nhqcxGb9MF_g1BMcXCCe9z4PsFxJ5PupJW6prmNNnAY0PAzVyDqT6D6FgIUugKx4W0Enxb1cikQ6HL7X7T6TQa1ngDLtL6KtUC77fK6VpB6x8kpQd7sF3psKN6q7uc/s1600/fugleskyd.jpg"><img style="float:left; margin:0 10px 10px 0;cursor:pointer; cursor:hand;width: 400px; height: 292px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiE4ZON0G9e61-M2nhqcxGb9MF_g1BMcXCCe9z4PsFxJ5PupJW6prmNNnAY0PAzVyDqT6D6FgIUugKx4W0Enxb1cikQ6HL7X7T6TQa1ngDLtL6KtUC77fK6VpB6x8kpQd7sF3psKN6q7uc/s400/fugleskyd.jpg" border="0" alt=""id="BLOGGER_PHOTO_ID_5720286485694923202" /></a>Jagtvejen var en af kongens jagtveje og var samtidig en god omfartsvej for Majestæten og has følge, så han undgik turen via København og dens volde. Ved Vangehuset var rejst en fuglestang. Kong Christian V bød til fugleskydning i 1694, og den der bedst ramte figuren af kulørte fjer oppe på stangen havde ”skudt papegøjen”. Her blev der givet nye regler for de Kongelige Danske Skydeselskab, som har videreført traditionen først på Vesterbro og nu på Sølyst ved Klampenborg.
<br />Stedet var dermed kendt af ædle, ærekære og skydevante mænd. Frem i 1700-tallet blev ulovlige dueller med pistol eller kårde blev udkæmpet ved starten af Tagensvej, langt uden for byens volde.
<br /><a onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}" href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhFgzDMvM4M4BRDEeAxTyRINJahDNlKKIXN0xXSXm_QvbLCgALpQGcLsU_49CUXCTCQ5-YsZpdvSCftRw2MRWNCpsgL0rA4-TxB5bW5rOIlkcL0UtexBs7APTNCuX5n_0uMty-UXIyP074/s1600/altertavle.jpg"><img style="float:right; margin:0 0 10px 10px;cursor:pointer; cursor:hand;width: 190px; height: 400px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhFgzDMvM4M4BRDEeAxTyRINJahDNlKKIXN0xXSXm_QvbLCgALpQGcLsU_49CUXCTCQ5-YsZpdvSCftRw2MRWNCpsgL0rA4-TxB5bW5rOIlkcL0UtexBs7APTNCuX5n_0uMty-UXIyP074/s400/altertavle.jpg" border="0" alt=""id="BLOGGER_PHOTO_ID_5720285023520949410" /></a>Kvarteret har været på kanten af byen og på kanten af det lovløse, langt tid før rockerne havde klubhus i Titangade. I den anden ende af kvarteret fra Jagtvej lå Lersøerne, et sumpet vildnis. Sidst i 1800-tallet – da København ellers bredte sig - huserede Lersøbisserne her. De var hjemløse og til tider kriminelle, og plejede en særlig tøjstil, som inspirerede Robert Storm Pedersen til sine tegninger af vagabonder. De førte sig med stil og stolthed og derfor vakte de forargelse.
<br />Man kan sikkert forstå at maleren Erik Henningsen blev bange, da hans 4-årige søn var blevet væk i området år 1900. Han er kunstneren bag Carlsbergs reklame med den Tørstige Mand, og skønt han ikke var sønderligt troende, lovede han Gud at male et billede til hans ære, hvis drengen blev fundet igen. Og da drengen blev fundet i god behold malede han motivet, hvor Jesus står i vildnisset ved Lersøerne og holder drengen. I baggrunden ser man Nørrebros rygende skorstene. Maleriet blev skænket til Kingos Kirke, hvor det er alterbillede.
<br />Som navnet antyder var her ler i jorden her. Lavningen mod Bispebjerg var en afvandingsdal i istiden, og de fine partikler lejrede sig som ler. Da København voksede, blev her gravet ud og brændt tegl. Og efterladt mergelgrave. Nogle af dem blev flydt op med blev skrald og natrenovation – så navnet Lersøen fik en uheldig klang.
<br />En anden dyb mergelgrav lå bag stenhusene i Ragnhildgade, hvorLersø Park Allé nu dukker under S-togslinjen og Rovsinggade, på vej til Emdrup. Det var et farligt og dragende sted for børnene i bebyggelsen. Ovre på den anden side lå husvildebarakkerne i Studsgårdsgade, og drengene derfra var berygtede som slagsbrødre. Så der var farligt ved Lersøen, også efter bisserne var forsvundet.
<br />Lersø Park Allé blev først færdig anlagt i 1951– og den gamle skillelinje mellem Nørrebro og Østerbro gik ved Vermundsgade. Gaden og alt øst for den har postnummer 2100 Ø, og den lokale identitet her er østerbrosk. Derfor bliver Haraldsgadekvarteret fx. betjent af to lokalaviser. Også i den forstand er Haraldsgadekvarteret et grænseområde.
<br />
<br />TITAN SÆTTER KVARTERET PÅ KORTET
<br />
<br />På et kortet 1906 kan man se et meget lidt beboet område. Og det var først i 1890 at Tagensvej blev forlænget over fælleden og ind mod byen. København var i konstant vækst fra voldene faldt i 1850’erne. I 1885 kom industrien til kvarteret. Den isolerede beliggenhed der tiltrak fabrikken Titan. Det var en smedevirksomhed, der havde brug for at kunne ekspandere, uden at få problemer med naboer.
<br /><a onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}" href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhaLoKybqkLO1yVCpqHX-FMgBYJnHy83ADvR2frsRjinIlzRrrVxero-o5WTO9oi-OJs20aJlWHGokEQMuqQXTI-fD0BIvXwfvvZnHpr8jVjBLqdtUtn-sS7hzeYjeUrW99z_wRII1eWPM/s1600/Jagtvej_Tagensvej_huse.jpg"><img style="float:right; margin:0 0 10px 10px;cursor:pointer; cursor:hand;width: 320px; height: 235px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhaLoKybqkLO1yVCpqHX-FMgBYJnHy83ADvR2frsRjinIlzRrrVxero-o5WTO9oi-OJs20aJlWHGokEQMuqQXTI-fD0BIvXwfvvZnHpr8jVjBLqdtUtn-sS7hzeYjeUrW99z_wRII1eWPM/s320/Jagtvej_Tagensvej_huse.jpg" border="0" alt=""id="BLOGGER_PHOTO_ID_5720288881854262274" /></a>Fabrikken lå langt fra byen, og derfor blev der anlagt længer af arbejderboliger ved hjørnet af Jagtvej og Tagensvej, under navnet Fogedmarken, eller i folkemunde ”boligerne”. På et tidspunkt var det hyggelige huse i det grønne, men det endte som nedslidt slum. I 1954 blev dette ”Grå Nyboder” nedrevet. Nu ligger bl.a. et kollegium og en tankstation på grunden. Titan var i vækst, og havde brug for flere arbejdere end dem der kunne bo i de lave længer. Direktør Hauberg fik gennemført opførelsen af Fredensbro og en sporvognslinje ført over fælleden – den senere linje 10. I 1889 var der endelig en lige forbindelse til København. Aktionærerne til sporvejen led tab, men Titan fik dækket sit behov for arbejdskraft. Det lokkede også andre indflyttere til. Og den voksende Titanfabrik fik atter problemer med at brede sig frit.
<br />Kommunen havde også planer om at anlægge udstrakt parkområde i kvarteret. Den særlige gadeplan omkring Titangade og Sigurdsgade er et levn fra den. Det lykkedes da også Titan at sikre sin udvidelse ved at få flyttet forløbet for en af gaderne mod øst – det er Titangade der den dag i dag bærer fabrikkens navn.
<br />Park blev der ikke noget af – men de brede gader blev adresse for små og store virksomheder, bl.a Hellesens Batterifabrik, Laurids Knudsens fabrik for elektronikartikler og -udstyr og General Motors automobil samlefabrikken.
<br />Frem til ca. 1920 var det et næsten rent industrikvarter. Så der er meget få af den typiske slags Nørrebro-ejendomme med dårlige lejligheder og wc i gården. Langs Tagensvej og Jagtvej ligger velbyggede ejendomme i funkis-stil, lige som dem der blev opført samtidigt i Bispebjerg. I den østlige ende var der mere landligt, og her blev bygget tætte lave bebyggelser som Hagens rækkehuse ved Ragnhildgade i 1918, og Vibekevang i 1926. Ragnhildgadebyggeriet blev revet ned i 1986, men Vibekevang står tilbage – og her kigger vi ind senere på turen.
<br /><a onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}" href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEirnrV6ki-az2kBapK3FydWx-xDUlZWHaYuX5Fl-lwQVj_JDu52Ogk0IpZjAb5lIPWAUZFa5dERVORLrnYHF_VSLX_6dGSqiRjAV1lUwffuezEXFZhUQfuN2ccpuibm4ZpKEwwZJ1DCyXk/s1600/HBF_titanbygning041.jpg"><img style="float:right; margin:0 0 10px 10px;cursor:pointer; cursor:hand;width: 212px; height: 320px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEirnrV6ki-az2kBapK3FydWx-xDUlZWHaYuX5Fl-lwQVj_JDu52Ogk0IpZjAb5lIPWAUZFa5dERVORLrnYHF_VSLX_6dGSqiRjAV1lUwffuezEXFZhUQfuN2ccpuibm4ZpKEwwZJ1DCyXk/s320/HBF_titanbygning041.jpg" border="0" alt=""id="BLOGGER_PHOTO_ID_5720290099485164290" /></a>Titan var med sine op til 2000 medarbejdere den største arbejdsplads. Det var en fremsynet virksomhed på forkant af udviklingen, der producerede elmotorer, kraner til havnene og centrifuger til mejerierne, og senere, elevatorer og rulletrapper. Det var en moderne virksomhed, med gode forhold for medarbejderne - bad, kantine, sociale foreninger osv. Et svendebrev derfra var et guldrandet papir.
<br />Titans ambitioner blev udtrykt i den nye, funktionalistiske hovedbygning fra 1934 ved Tagensvej i gule mursten – i to etager, med et fire etagers elevatortårn. Det skulle signalerede hvad man producerede, og kunne demonstrere Titans elevatorer. Det viste også at der var plads til udvidelse, og der blev byttet to etager på, så elevatortårnet virker mindre dominerende. Titan fusionerede med Thrige der lavede stort set de samme produkter.
<br />I 1965 flyttede produktionen først til Skovlunde, og Thrige-Titan blev senere opslugt i en fransk koncern, hvor navnet ikke lever videre i produkterne. Hovedbygningen på Tagensvej har fået sin profil sløret i postmoderne stil, og er i dag del af Professionshøjskolen Metropol. Mange af Titans værksteder og fabrikker over mod Titangade er revet ned, men har givet navn til AKB’s byggeri Titanparken. En anden efterladenskab er den jordforurening efter 80 års industriproduktion, der gør at Titanparken fra 1991 er opført oven på en tyk plasticmembran.
<br />Det var den store industri der formede kvarteret. Arbejdspladser er stadig en del af områdets profil. Her er mange IT og medievirksomheder – videregående uddannelse på UCC og Metropol, Skov- og Naturstyrelsen, og selvfølgelig er der bilerne.
<br />Det var den store industri der formede kvarteret, men de små fabrikker bidrog også. Der var en lille fabrik der lavede produkter af kontakter o.a. af bakkelit, lige omhjørnet fra Titan, og spredte en skarp og ubehagelig lugt i starten af Hermodsgade, Men hvor Hermodsgade drejer og krydser Sigurdsgade var duften formodentlig bedre, for her lå en murstensborg med påskriften Kaffebrænderiet Merkur. Bygningen huser i dag bl.a. nogle etniske klubber. Som nabo til Merkur lå den danske afdeling af den svenske Støvsugerfabrik Elektrolux, hvis bygninger i dag bruges af en Muslimsk skole.
<br />I Valhalsgade ligger den distinkte Osrambygning, hvor der blev produceret elpærer. I en periode blev den brugt næsten eksklusivt af folkedanserforeningen Tingluti, men har siden 2009 været beboerhus og kontor for Områdeløft for Haraldsgadekvarteret.
<br />Nogle bygninger er borte, erstattet af nye. Andre består, men deres brug ændrer sig med tiderne, og det skaber kvarterets historie og karakter.
<br />
<br />Småfabrikker, autoværkssteder og arbejdspladser af vidt forskellige karakter, er stadig en del af områdets profil. Men kontorvirksomhederne har for længst gjort deres indtog. Her er mange IT og medievirksomheder, Skov- og Naturstyrelsen. – videregående uddannelse Professionshøjskolen Metropol og UCC hvis residens i Titangade tidens løb har huset både Maersk Data og Berlingske Media.
<br />Særligt en sektor - bilerne – har altid været del af områdets erhvervshistorie.
<br />
<br />BILER, BILER, BILER.
<br />Bilerne er stærkt tilstede i kvarteret og der ligger ikke mindre end 6 store forhandlere. På Jagtvej mellem Tagensvej og Lersø Parkvej ligger Billia som forhandler Volvo og Renault, og lige før Tagensvejbroen og ned ad Rovsinggade ligger de øvrige 5 bilhuse. Citroénforhandleren på hjørnet af Rovsinggade og Tagensvej har ligget dér siden før 2. verdenskrig, dog nu i et betydeligt større og moderne domicil, men i de senere år er en Toyota forhandler og en Audi / WV forhandler rykket ind, samt to bilmærker i den eksklusive ende af skalaen. Ingen havde vel drømt om for 50 år siden, at der her i det gamle arbejderkvarter skulle komme autoforhandlere af så fine mærker som Bentley, Porche, Lotus og Ferrari.
<br />
<br />Området er nemt at komme til, og bekvemt med brede veje, hvor man kan afprøve en ny bil. Og det er aldrig svært at skaffe reservedele fra andre værksteder. Det har også ligget bekvemt for anden transport. Frem til 1930 var Rovsinggade en jernbane. Den ligger i forlængelse af Nørrebroparken og Superkilen, der erdel af det samme jernbaneterræn fra 1870’erne.
<br />De Forenede Vognmænd lå mellem Haraldsgade og Aldersrogade, hvor der blev linet lastbiler og busser op hver dag. I dag ligger Vi-Bo’s byggeri dér – med den gamle administrationsbygning som beboerhus.
<br /><a onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}" href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhAQQ-x35KLuu4s4BqaP2U5x9-9sOhZi7TVwxS0QcRSGk9wVEWBDO9UE1CzPWEKqNliqN7q18vJwCsgAbJBPSczufZP2vtRUNOsGsJAEsWHFl57FlO4ZJYo_4iTGvhgrtJeJOv1OuR-LUY/s1600/e7s.jpg"><img style="float:right; margin:0 0 10px 10px;cursor:pointer; cursor:hand;width: 320px; height: 318px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhAQQ-x35KLuu4s4BqaP2U5x9-9sOhZi7TVwxS0QcRSGk9wVEWBDO9UE1CzPWEKqNliqN7q18vJwCsgAbJBPSczufZP2vtRUNOsGsJAEsWHFl57FlO4ZJYo_4iTGvhgrtJeJOv1OuR-LUY/s320/e7s.jpg" border="0" alt=""id="BLOGGER_PHOTO_ID_5720290699600867026" /></a>Bilerne kom til Haraldsgadekvarteret i stor stil i 1926, da Big Bill Knudsen åbnede den nye General Motors samlefabrik i Aldersrogade. William Knudsen var født i Kartoffelrækkerne og kom til USA i 1910 som cykelsmed. Han havde flair for logistik, men da Henry Ford ikke påskønnede hans talenter tilstrækkeligt, skiftede han til General Motors. Som leder i Detroit kunne han gøre noget for sit gamle land. Den topmoderne fabrik var lagt an efter det amerikanske samlebåndsmønster, og der blev færdigproduceret biler til hele Nordeuropa.
<br />I Aldersrogade samlede man Opel, Vauxhall, Bedford og Chevrolet.
<br />Under anden verdenskrig var fabrikken overtaget af tyskerne, og beskyttet af flere luftværnsbatterier placeret oven på bygningernes tage. Under 2. verdenskrig var fabrikken overtaget af tyskerne, og beskyttet af flere luftværnsbatterier placeret på bygningerne tage.
<br />Sabotører udførte en sprængning af virksomhedens kraftstation i 1943, hvilket betød, at vedligeholdelse og reparation af tyskernes militærkøretøjer gik i stå, og i krigens sidste måneder var fabrikken lejr for tyske civile der var flygtet for den sovjetiske fremrykning. I USA stillede Big Bill sine evner til rådighed for Roosevelt for 1 dollar om året, blev udnævnt til General, og strømlinede USA's krigsproduktion.
<br /><a onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}" href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgSafMZLBHhjt3WR-M3dPg4cP5Y3eyw20AMwb8NN0hpniNUZRdbjsq1Fj-4q2iBG9SeYpMzjJ4nrGezEAGO9mJU6_MpFJYmGri677oXvOydkawABbAVVRlwmkA2k90dgVmVheh0G3iVKjc/s1600/GMmurdetalje.jpg"><img style="float:left; margin:0 10px 10px 0;cursor:pointer; cursor:hand;width: 320px; height: 240px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgSafMZLBHhjt3WR-M3dPg4cP5Y3eyw20AMwb8NN0hpniNUZRdbjsq1Fj-4q2iBG9SeYpMzjJ4nrGezEAGO9mJU6_MpFJYmGri677oXvOydkawABbAVVRlwmkA2k90dgVmVheh0G3iVKjc/s320/GMmurdetalje.jpg" border="0" alt=""id="BLOGGER_PHOTO_ID_5721194601099416258" /></a>Af fabrikken er det kun administrations- bygningen der er tilbage, for dansk bilindustri kunne i 1960’erne ikke klare sig i konkurrence med den tyske. På grunden ligger nu Lejerbo-afdelingen Den Grønne Trekant fra 1986, hvor der blandt andet bor mange palæstinensere. Den gamle administrationsbygning ligger ud til Vermundsgade og den nyindrettede Krakas Plads. Den er ombygget til lejligheder, og lige her bor en del somaliske familier.Hvis man kigger under stuevinduerne kan man se murstens- dekorationer med kølermotiv, fra den gang København var en af Europas store bi-byer.
<br />Bildelene til fabrikken ankom i store trækasser med skib og til den nærliggende jernbane. Trækasserne var eftertragtede. I 1950’erne organiserede tobakshandleren i Sigurdsgade 2 (nu Skjolds Plads) at man kunne købe dem – de mindre kasser kunne bruges til klædeskabe – de store til skuere og kolonihavehuse.
<br />I 1951 kostede et læs Tremmekasse kostede 500 kr. inkl. Transport. Det fortæller Freddy H. Christensen, hvis far indkøbte et sådant til at udvide sommerhuset i Bagsværd. Det kunne blive bragt ud i hele det Storkøbenhavnske område og blev læsset af på vejen, ud for adressen, hvorfra køberen selv måtte sørge for at bringe det videre.
<br />
<br />Der var ikke langt til de nærmeste haveforeninger, fx. til HF Aldersro – der var anlagt ved Aldersrogade i 1912, men som måtte flytte over på den Bispebjergsiden af jernbanen da bilproduktionen rykkede ind.
<br />
<br />En anden kendt tobakshandler var ”Cigarfar” med butik, Tagensvej 180, i det sidste hus før Tagensvejbroen. Det er et af ”De tre søstre”, tegnet af Kay Fisker. Der var ingen smalle steder med Cigarfar. Han var en meget tyk mand, der gav gode drikkepenge til sine bude, fortæller Freddy, der boede i byggeriet og løb ærinder for Cigarfar. Han solgte øl, langt under de tilladte tariffer. Så han fik til besøg af Told og Skat, betalte regningen men det har kunnet betale sig trods alt, for han forsatte geschæften med de billige øl ind i 1960’erne.
<br />
<br />SODAVAND, MALING OG MOTOROLIE
<br />”Det var alment kendt i automobilbranchen at de ”danske biler” ikke var gode nok.” Det siger Bent K. Jørgensen om 1960’erne da General Motors ophørte med samlefabrikken i 1960’erne. Han har haft autoværksted i kvarteret siden 1973. Tyskerne kunne finde ud af det. Danskerne var for dovne eller rodede, fastholder Bent.
<br /><a onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}" href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEheX5N8ISM_GNbFVnPvpaxCOWuT-MzjdeahtDWS3zOEcyKmm9DRhN8rw31IIPg1aK4Erklkzl7yVttD8ZdGO-ExVbgiWZCGv54Hn45okhWWDY6lMxyX5Eq6jX8npoxHdqKMI1N6PhCpmP4/s1600/002.jpg"><img style="float:left; margin:0 10px 10px 0;cursor:pointer; cursor:hand;width: 320px; height: 215px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEheX5N8ISM_GNbFVnPvpaxCOWuT-MzjdeahtDWS3zOEcyKmm9DRhN8rw31IIPg1aK4Erklkzl7yVttD8ZdGO-ExVbgiWZCGv54Hn45okhWWDY6lMxyX5Eq6jX8npoxHdqKMI1N6PhCpmP4/s320/002.jpg" border="0" alt=""id="BLOGGER_PHOTO_ID_5720291191122907138" /></a>BKJ auto holder til i murstensbygningen Vermundsgade 11. Den var bygget til Balderskilde Sodavandsfabrik i 1937 – hvor fabrikken flyttede de 800 meter fra sin første adresse i Baldersgade. Så her blev tappet både Sportsvand og boblevand med avancerede navne som Rinsky Water og Balsi Cola. Balsi stod måske for Balderskilde.
<br />Siden var bygningen autolakererværksted, og var i slut 1980’erne ramme om et ambitiøst galleriprojekt. Derfor er der atelierer for en række kunstnere på første sal og under taget oven over autoværkstedet i den gamle tappehal.
<br />
<br />LIVET I VIBEKEVANG
<br />Det var et godt sted at have i nærheden fortæller Kirsten Engell, som har boet i Vibekevang i nærmest sit ganske liv. Vibekevang er som en lille landsby med to etagers rækkehuse mellem smalle veje – og små for- eller baghaver. Det blev bygget i 1926 for jævne folk, men i dag er eftertragtede bynære boliger.
<br /><a onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}" href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgZ0dP5DgT271hZdvHMvMFC2gnxeZ6SJ-lkdK1tjosI2F-PGiVE-3Ec1uhCbbQ_lFtDyF72HgmCYOEsi0xFonrHuQKhUuVTCFxuTyDxbqOwklmXyrq4PZXCKo3KvsSGJm9sEbHN3p0_tR0/s1600/vibekevang.jpg"><img style="float:left; margin:0 10px 10px 0;cursor:pointer; cursor:hand;width: 320px; height: 240px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgZ0dP5DgT271hZdvHMvMFC2gnxeZ6SJ-lkdK1tjosI2F-PGiVE-3Ec1uhCbbQ_lFtDyF72HgmCYOEsi0xFonrHuQKhUuVTCFxuTyDxbqOwklmXyrq4PZXCKo3KvsSGJm9sEbHN3p0_tR0/s320/vibekevang.jpg" border="0" alt=""id="BLOGGER_PHOTO_ID_5721194592795778930" /></a>Bebyggelsen var en verden for sig, som man næppe behøvede forlade. I alle hjørnehuse i randen af Vibekevang lå dagligvarebutikker.
<br />Der var 5 købmænd, 3 bagere, 3 viktualiehandlere, 2 ismejerier, 2 frisører., ud over det en bladkiosk, en slikbutik og en kaffebar, der virkede som frokoststue for lokale virksomheder. Der var vaskeri og skomager. Kun to forretninger havde ikke helt lokalt sigte – et trykkeri for festviser og spøg-og-skæmt, samt et dentaldepot lige i starten af Vermundsgade. Om tirsdagen kom fiskemanden med sin hestevogn, så der var virkelig ikke brug for at forlade Vibekevang for at lave dagens indkøb.
<br />Disse forretninger er væk i dag, og lokalerne er mest ombygget til lejligheder. De forsvandt især i løbet af tresserne, i takt med indehaverne døde eller blev for gamle. Af butikker er der i dag kun en bager, en kiosk og værtshuset Lumskebugten.
<br />Den lokale identitet var klar – ikke mindst hos kvarterets unger. Man holdt til derhjemme. Og der var klare holdninger til børnene i de andre bebyggelser. Fx. havde beboeren i træhus-længerne ved Ragnhildsgade ry for at stjæle. Det har der nok været nogen der gjorde, og de fik så lov til at være skræmmebillede. Børnene i Ragnhildgade var dog især bange for dem fra barakkerne i Studsgårdsgade, ”der var nogle rigtige bisser”. Og de var igen bange for dem i Vognmandsmarkens husvildebarakker, som man ikke vidste, hvad kunne finde på…
<br />Det er ikke så forskelligt fra i dag, hvor børnene fra Titanparken ikke skal have noget af at gå i de samme klubber som børnene fra Mjølnerparken. De unge er ret territoriebevidste – også i dag.
<br /><a onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}" href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiNyeA0KgGuSJQdx4hh-A6KY0zdiGBxaghYuOO5ucfuKE7a_KZhD61qK3-rcLri-NloGlbe9K5SiH9sYG9zr76APrPZQB3wTMWbaZRWxBjPfPflZpXSfq71TlQyCHCLXj_Cb0X3Zm4UeLo/s1600/001.jpg"><img style="float:left; margin:0 10px 10px 0;cursor:pointer; cursor:hand;width: 320px; height: 212px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiNyeA0KgGuSJQdx4hh-A6KY0zdiGBxaghYuOO5ucfuKE7a_KZhD61qK3-rcLri-NloGlbe9K5SiH9sYG9zr76APrPZQB3wTMWbaZRWxBjPfPflZpXSfq71TlQyCHCLXj_Cb0X3Zm4UeLo/s320/001.jpg" border="0" alt=""id="BLOGGER_PHOTO_ID_5720291194602769906" /></a>Beboerne i Vibekevang var ”ikke noget særligt” i Kirstens ord. Her boede både velstillede arbejdere fra Laurits Knudsen, der havde råd til beskeden luksus, men også fattige folk – fx. den enlige mor og hendes børn der levede af at rette brugte kapsler ud og sælge videre. Måske var det til Balderskilde på den anden side af Vermundsgade.
<br />Sodavandsfabrikken var i hvert fald mål for nogle af børnenes udflugter fra det trygge nærmiljø, for her kunne man få smagsprøver, og nede fra hjørnet af Vermundsgade lå kom der forjættende dufte af parfume og pomade fra vinduet til Figaros kælder.
<br />
<br />FIGARO
<br />Figaro ligger endnu på hjørnet af Vermundsgade. Lige ved den nye Sifs plads i en bygning der virker dominerende trods sine blot tre etager. Det er hovedkvarter for Dansk Frisør og Kosmetiker Forbund, og bygningen er bygget som borg for en organisation i kamp. Den blev indviet i 1935 under deltagelse af Statsminister Thorvald Stauning.
<br /><a onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}" href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgc4OeTB3wQCXL5c-yFDjyA1PZ7ixiF9ohGLZ2up4IX5xGgx_usRvausHm96qpuH6x6wHor21te_bvJLnRfO6gGqzcMXLkyuhLyHZUE4AD58iRu09bkffMFNwRA8WCpSmrqnavu9EvBYhM/s1600/F20080220075.jpg"><img style="float:left; margin:0 10px 10px 0;cursor:pointer; cursor:hand;width: 320px; height: 270px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgc4OeTB3wQCXL5c-yFDjyA1PZ7ixiF9ohGLZ2up4IX5xGgx_usRvausHm96qpuH6x6wHor21te_bvJLnRfO6gGqzcMXLkyuhLyHZUE4AD58iRu09bkffMFNwRA8WCpSmrqnavu9EvBYhM/s320/F20080220075.jpg" border="0" alt=""id="BLOGGER_PHOTO_ID_5720292065223627938" /></a>Siden 1927 havde Firsørforbundet været i konflikt med mestrene. Man havde oprettet sine egne Figaro-saloner og sin egen fabrik, og havde succes. Den firtskårne Figarobygning udstråler den kampiver som især forbundsformand KM Christiansen var kendt for.Figaro-borgen blev hovedkvarter for driften af Figaro-salonerne i i hele Danmark, hvor medlemmer socialdemokrater, fagligt aktive og andet godt folk lod sig klippe. Konflikten i København fortsatte helt frem til 1961.
<br />DFKF er stadig en aktiv organisation, der bl.a. prøver at reducerede brugen af farlige kemikalier i præparaterne. Forbundet fremstiller dog ikke sine egne produkter længere, og de gamle lagerlokaler i underetagen på Figaro huser i dag et VVS-firma.
<br />
<br />BYENS FORMER
<br /><a onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}" href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhqjH61cUf_tkcOzmQgCSA5xMlU3IyMeeGiJnzOuoMrt3j5MOznM2aP7wJ-lwosaroUdcEPeV2CRUHygfutRYB71-gl7rh5zqdtzRtyJ8up6VVq1T-PhlMXQJ0cvwSx7LO8jLJtT7PA-38/s1600/pallenfeel.jpg"><img style="float:right; margin:0 0 10px 10px;cursor:pointer; cursor:hand;width: 320px; height: 240px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhqjH61cUf_tkcOzmQgCSA5xMlU3IyMeeGiJnzOuoMrt3j5MOznM2aP7wJ-lwosaroUdcEPeV2CRUHygfutRYB71-gl7rh5zqdtzRtyJ8up6VVq1T-PhlMXQJ0cvwSx7LO8jLJtT7PA-38/s320/pallenfeel.jpg" border="0" alt=""id="BLOGGER_PHOTO_ID_5720292667243390530" /></a>Krydset mellem Titangade og Sigurdsgade præsenterer et meget særligt bybillede. På Sigurdsgades nordlige side ligger en række firkantede bygninger i beton og mursten. Det almennyttige boligbyggeri i Titanparken har også stramme former. Det er industrikvarteret med huse opført for at tjene en funktion – og uden dekorationer, friser og engle. Byen kan virke stor og tavs - som de urovækkende gadebilleder af grafikeren Palle Nielsen. Hver bygning er sin blok, med sine hemmeligheder, og sin indgang.
<br />På en rød bygning op mod Haraldsgade er der en hvid figur på væggen – det signalerer at det er en lille kloster der gemmer sig her.I den modsatte retning på hjørnehuset Titangade6 er facaden beklædt nogle betonrør med krydsformede huller på facaden. Hvad der skulle være en kunstnerisk kommentar til det omgivende byrum.
<br />Bagved ligger Professionshøjskolen Metropol, der bugter sin bygning i skæve vinkler. Her uddannes bioanalytiker, ergoterapeut, fysioterapeut, jordemoder, laborant, procesteknolog eller radiograf. Men omkring 1990 fremstod området meget anderledes. Inde i det trekantede grundstykke var der et klondyke af små værksteder og skure – mange af dem udbrændte ved en stor brand i starten af 1990’erne. Ud til Titangade lå en bilkirkegård bag et trådhegn. Bent Larsen fra Titanparken husker at have talt 19 ræve ved en lejlighed. Lersøkrattets vilde natur naturen var tilstede i kvarteret for ikke længe siden.
<br />Det er velkendt at der lå en rockerborg for Hells Angels i Titangade. Rockerne havde fået den i navnely af en forening, og havde ganske gode forhold, og kunne ikke lige blive smidt ud. Naboernes holdning var blandet. Rockerne indgød frygt eller respekt i området. Og de kunne finde på at stoppe deres motorcykler midt i krydset mellem Jagtvej og Tagensvej, mens den civile trafik sneg sig pænt udenom.
<br />Andre naboer havde et fint forhold til dem. En lejer af en garage bag rockerborgen skulle vænne sig til hundene når han gik forbi, men behøvede ikke låse til sin bil dér, for der var bevæbnede mænd der holdt vagt om natten.
<br />Ole havde sit saddelmagerværksted i Rådmandsgade 54, og lavede sæder til HT-busserne. Rockerne holdt øje med butikken, og fik ordnet småting når det skulle være. Det er et af de gammeldags værkstedsbygninger, som der stadig findes i bydelen. Læg mærke til de rundbuede staldvinduer i smedejern.
<br /><a onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}" href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhtdHLhPn1np4SWIPrmyjk-38Y8AqijUtC2fUgQ1BouyVYj3HuDNR-14t3CMcbii2U3m39Oin3SDquT6xC7eR_Wdkmfafm8UrUYNS-tm5o-L7NBlaItVn-PAkgBqZOnU96LN7CW1ljl4EE/s1600/image002.png"><img style="float:right; margin:0 0 10px 10px;cursor:pointer; cursor:hand;width: 320px; height: 200px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhtdHLhPn1np4SWIPrmyjk-38Y8AqijUtC2fUgQ1BouyVYj3HuDNR-14t3CMcbii2U3m39Oin3SDquT6xC7eR_Wdkmfafm8UrUYNS-tm5o-L7NBlaItVn-PAkgBqZOnU96LN7CW1ljl4EE/s320/image002.png" border="0" alt=""id="BLOGGER_PHOTO_ID_5720293631379892210" /></a>Men det var fra saddelmagerens tag at der blev affyret en raket mod klubhuset i 1996 under den store Nordiske Rockerkrig. En af de to dræbte var en kvinde, der bare var til fest i huset. På billedet ses en betjent, der fjerner raketstyret fra taget.
<br />Det var ikke kun Bandidosrockerne der ville af med Hells Angels klubhuset. Kommunen ville også have det væk, så der blev vedtaget en ny lokalplan, og hele området kunne ryddes. De sidste rester blev bulldozet i 2006 – siden blev der bygget, og nu ligger Professionshøjskolen Metropol her.
<br />Ved hjørnet af Rådmandsgade og Titangade er der atter et spor af kvarterets historie. I en fireetagers hjørnebygning ligger TV4 og nogle andre medievirksomheder. Foran beplantningen er det et metalhegn med et nydeligt mønster. Dette hegn er lavet på Richard Möllers metalvarefabrik, der havde købt dette hjørne af Titansgrunden. Tegningerne til dette hegn genfinder man i et Haandbog for Bygningsindustrien fra 1938 som et af fabrikkens designs – samme n med nogle af de førstetrådnets-parpirkurve på markedet. Det er ikke gået stille af når der er blevet standset jernplader ud.
<br />I dag er lydene af arbejde og produktion væk, ligesom fabriksfløjten, stålboret, lyden af transportens mænd og motorer, røgen i luften og oliefilmen på vandpytternes overflade. Der er liv i kvarteret, men det kræver noget at udfylde de rammer der er sat af pionererne.
<br /><br><br>
<br />
<br />En særlig tak til Freddy H Christiensen for faktacheck, korrektur og supplerende tekst om autoforhandlere, mv.
<br />KILDER
<br /><br><br>
<br />Lebech, Mogens: Titan, Smedjen der blev Verdensberømt. Kbh. 1947
<br />Laubjerg, Anders, Den Store Bølge. Erindringsbilleder fra københavnske inustriarbejdspladser, Rødovre 2006
<br />Christiansen. Carl Vilhelm: Et Forbund Uden Grænser, Dansk Kosmetik og Frisør Forbund gennem 100 år, København 2011.
<br />Federspiel, Søren; Jensen, Karsten Skytte og Wenzel, Jørgen: Nørrebro – træk af en bydels historie, udgivet af Nørrebro Lokalhistoriske Forening og Arkiv, 1997.
<br />
<br />INTERVIEWS MED ISÆR.
<br />Freddy H. Christensen, tidl. beboer 3 søstre.
<br />Steen Clausen, Beboer Haraldshus
<br />Kirsten Engell, beboer Vibekevang
<br />Alex Darby, beboer Fogedgården
<br />Kjeld Hansen, tidl. beboer Ragnhildgade.
<br />Ole Hastrup, tidl. beboer og uddannet på Titan
<br />Minna Jørgensen, beboer Fogedgården
<br />Bent J Kristensen, Ejer Autoværksted
<br />Bent Larsen, tidl. formand i Titanparken
<br />Berner Madsen, tidl. maskinarbejder,Titan
<br />Bjørn Oversø, beboer Fogedgården
<br />Bjørn Petersen, AKB
<br />Ole H Thomsen, tidl. Saddelmagermester.Paul Hartvigsonhttp://www.blogger.com/profile/07038138329070644040noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-5888467335248793821.post-79837824345766556212012-02-07T02:05:00.002-08:002012-03-15T18:30:58.424-07:00BYEN SOM LÆRINGSRUMArtikel om udendørs undervisning og turbeskrivelse<br /><br />"RETTIGHEDER I DET ÅBNE"<br />Rettet mod 8-9 klasse, historie, geografi, samfundsfag.<br /><br /><a onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}" href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgonT1lic6FA42jr9oP2HwcHnu3Ga80lTSlmah2kn6-CKrbp_0c_F716v2xMcBfa8eEJpWt2uxUpd6Gt2bMNScqSZyM2FlBzzq6IfMmiTq5BFfLPBolyy6A386i9Em0BqExugQMsCm1xaI/s1600/080430baggaarde.jpg"><img style="float:left; margin:0 10px 10px 0;cursor:pointer; cursor:hand;width: 240px; height: 320px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgonT1lic6FA42jr9oP2HwcHnu3Ga80lTSlmah2kn6-CKrbp_0c_F716v2xMcBfa8eEJpWt2uxUpd6Gt2bMNScqSZyM2FlBzzq6IfMmiTq5BFfLPBolyy6A386i9Em0BqExugQMsCm1xaI/s320/080430baggaarde.jpg" border="0" alt=""id="BLOGGER_PHOTO_ID_5706340675917455986" /></a><i>Mellem Nørreport og Nørrebro kommer I ud på en vandring gennem nogle århundreders historie - og fra et samfund til et andet. Det gamle samfundvar baseret på familien, og alle kendte deres plads. Det nye samfund som bryder frem er baseret på individets rettigheder. Det er en historie om ret og uretfærdighed, familie, børnearbejde, baggårde, fremskridt og forfald, oprør og ændringer. Om om byen som ramme for det hele.</i><br /><br />Artiklen er baseret på undervisning for Oldblindeinstituttets udskoling i forbindelse med dets temauge om rettigheder. Jeg var ude fire dage i træk og finpudsede turen undervejs. Artiklen med teori og turbeskrivelse kan læses på <a href="http://www.folkeskolen.dk/502728/byen-som-laeringsrum" target="blank">folkeskolen.dk, i serien lærer-til-lærer.</a><br /><br />ELLER HERUNDER<br /><br /><a name='more'></a><br />BYEN SOM LÆRINGSRUM<br />MED TUREN: Rettigheder i det åbne.<br /><br />Byvandringen er en udfordrende og udbytterig undervisningsform. Det kræver beslutsomhed og situationsfornemmelse for læreren, og et øje for de særlige muligheder virkeligheden giver. Det kræver også at vriste en dag fri fra det sædvanlige skema, men det er en anden historie.<br />Som eksempel bruger jeg en vandring i Københavns Indre by og på NørrebroDen blev gennemført fire gange i løbet af en temauge, og havde fokus på rettigheder, med den målsætning ”at eleverne ud fra børnekonventionen forholder sig til børns forhold i andre lande, kulturer og tider.” Den blev overstået på 3 timer fra Nørreport til Nørrebro, inkl frokost. Og jeg kunne alle dage godt have brugt 10 minutter ekstra.<br />WORK IN PROGRESS: Artiklen opdateres med flere illustrationer og litteratur. Send kommetarer og relevante links, god litteratur til paul@hartvigson.dk,. Læs artikel om Byvadnring som Undervisningsform på www.hartvigson.dk. Se flere udkast til ture på www.byvandring.nu/skole. <br /><br />DE MANGE SPOR<br />Verden er et sammensat sted. Byvandringer egner sig til tværfaglig formidling, hvor man på skift fokuserer på forskellige tematiske og faglige spor. Det giver også mulighed for at flere faglærere kan dele formidlingen.<br />Turens tema var rettigheder, der er trinmål for både historie og samfundsfag. Fagligt havde vandringen et historisk hovedspor, der fokuserede på Danmark fra år ca. 1800, og overgang fra stændersamfund til retsstat, illustreret gennem byen. <br />Ud over det var et geografisk spor, der handler om byers udvikling, deres funktioner, infrastruktur og opbygning – igen med København som konkret eksempel. Spørgsmål om kulsviere og kolera trække tråde til naturfag som fysik og biologi.<br />Et tredje spor kan aktiveres omkring Dansk. På ruten kan krydse HC Andersens, Søren Kierkegaards, Herman Bangs, Dan Turells og Natasja Saads fodspor. Et beslægtet spor er det æstetiske. Byens indretning og udformning, udtrykt i arkitektur, skulpturer og skilte.<br /><br />TEKNIK OG TIPS<br />RUTE OG RYTME<br />En hastighed på 1 km/t giver god tid til forklaringer og diskussioner. I byens sammenhæng er 2km/t mit anslåede maksimum i et byområde. Når du planlægger, så tænk i rytme og variation i bevægelser, forklaringer og opgaver.<br /><br />KAOS OG KONTROL<br />Verden er påtrængende og udfordrende for de unges opmærksomhed. Italesæt forstyrrelser og gener. ”Det larmer ret meget her – men se lige dét her” eller ”Der kommer en bil; her om formiddagen kan man bruge gågaderne til at bringe varer ud”. <br />Du skal have sanserne med dig og finde gode positioner, i forhold til sol og skygge, lys, fodgængere. Nogen gange er der ét sted der er godt til at observere, men man må flytte sig for at forklare.<br />Når I går, hold øje bagud og sørg for der er en pålidelig bagtrop, så der ikke er nogen der fortaber sig. Du kan pace en gruppe op til en VIS grad, men så heller ikke mere.<br /><br />RUMMETS EROBRING<br />Vandringen er bygget op om en række fortællerum, der er egnet til at belyse turens temaer. Nogle er udgjort af et enkelt stop. I andre tilfælde kan man skifte position inden for samme rum. Det skaber dynamik, og kan markere skift af temaer. Vær altid opmærksom på hvad eleverne kan se – så ofte skal du stå med ryggen til det du taler om (det har du garanteret prøvet før).<br />Som lærer skal du definere undervisningsrummet med stemme og gestik. Få klassen samlet når du formidler præcis information. Men giv lov til en mereafslappet opstilling når der skal reflekteres og diskuteres Lad eleverne finde sig til rette i omgivelserne, det vil give en bedre koncentration til slut. Nogle gange skal der være plads til at sidde ned.<br /><br />TIDENS BEHERSKELSE<br />Byen taler for sig selv, til alle sanser. Lad den komme til orde, og spar på dine egne ord, hvis du kan. Tag tid på dine egne forklaringer, så du får en god timing.<br />Der skal være tid til diskussioner, til det uventede, og til en rolig afslutning på turen, og derfor skal du begrænse dig, selvom der virkelig er meegt at tage fat i. Byvandringen er en sjælden lejlighed. Så få understreget alle de vigtige pointer der står stærkere i byens kontekst. Men tal ikke ud af tangenter, eller brug tid på noget, som du kan tage op i klasseværelset to dage efter. <br /><br />TURBESKRIVELSE<br />I dansk sammenhæng indtræder et vigtigt skift med indførelsen af demokrati i 1849. I årtiet efter blev Københavns volde opgivet. Men vejen frem til vore dages by og vore dages rettigheder var en lang og sej. Turen bruger kontrasten mellem det moderne og det gamle. Spørgsmålet om magt og ret bliver en målestok og et tilbagevendende tema.<br />Turen er bygget op med 13 fortællerum, med eller uden positionsskift. De er beskrevet punktvis med temaer, aktiviteter osv. Hvor der står BAGGRUND bliver der introduceret en vinkel i et fortællerum som efterfølgende kan foldes ud under vandringen. Der er lagt nogle LINKS in, primært til sider med gode kildehenvisninger.<br /><br /><a onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}" href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh1lmarfu-jNC17x1dJb837OHCrw3zFNCvqglQeMF4CzNfEztuJ0L73SXbZE0BfJdjFHmD7o_MzjkbxU6a6IN9Mw1Q-s7hvLlird2IjQUI9keDeo81cfuGMIBL1PuxNaMaZ6KcQdgQrzXg/s1600/rettighedsrute.jpg"><img style="display:block; margin:0px auto 10px; text-align:center;cursor:pointer; cursor:hand;width: 400px; height: 270px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh1lmarfu-jNC17x1dJb837OHCrw3zFNCvqglQeMF4CzNfEztuJ0L73SXbZE0BfJdjFHmD7o_MzjkbxU6a6IN9Mw1Q-s7hvLlird2IjQUI9keDeo81cfuGMIBL1PuxNaMaZ6KcQdgQrzXg/s400/rettighedsrute.jpg" border="0" alt=""id="BLOGGER_PHOTO_ID_5706340923244734530" /></a><br /><br />RUTEGENNEMGANG<br /><br />START: Klassen ankommer Nørreport Station med Metro eller S-tog, og krydser Nørre Voldgade.<br /><br />DEL 1: DEN GAMLE BY OG DET TRADITIONELLE SAMFUND<br />De først par stop i Københavns Indre by fokuserer på en tid med et patriarkalsk system under enevælden, hvor individuelle rettigheder ikke var normen. Man kan bruge HC Andersen som figur på denne del af turen. Han kom til København i 1819, og gennemlevede tiden med dens mage ændringer frem til 1875.<br /><br />1 STARTEN AF FIOLSTRÆDE<br />Kort introduktion. Og orientering af de unge. Turens forløb og rammer ridses op.<br />- Nørreport som Danmarks travleste station, byens infrastruktur med biltraffik på voldgaderne omkring indre by.<br />- Det gamle Nørreport. Byen var lukket inde indtil 1857. De nuværende omfartsveje er netop anlagt på det gamle voldområde.<br />- Introduktionen skal markere at den egentlige undervisning starter, og spore klassen ind på byens kontekst.<br />Pladsen lå inden for den ældste Nørreport (indtil 1680) og havde navnet Skidentorv, for her bortskaffede folk deres affald, helst uden portvagten så det.<br /><br />2 ROSENGÅRDEN<br />En stille gågade med især 3 etagers huse fra 1700-tallet og en broget historie.<br />- DISKUSSION Hvad er rettigheder. Hvilke rettigheder havde folk i gamle dage. På enevældens tid man fx. ikke bevægefrihed på grund af voldene.<br />- Spørgsmål til videre: Hvordan kan man se at det er en gammel gade?Øvelse: Langsom vandring ned ad gaden med observation. Stop. Snak om byens udseende. Husenes størrelse, dekorationer og stiltræk.<br />- I det tidligste København var Rosengården navnet på et ubebygget område tilholdssted for hjemløse og andre ikke-borgere. Her var fest, druk og slåskampe. Borgerne og alle i deres husholdning havde ret til at være i byen. Landstrygere havde ingen rettigheder.<br />- BAGGRUND: Det patriarkalske system, hvor husholdningen var den bærende enhed og individuelle rettigheder ikke eksisterede. En ung der blev lærling indtrådte i mesterens husstanden. Husfaderen havde revselsesret over alle medlemmer i husstanden, og i demokratiets første tid – helt frem til 1915 - stemte han på vegne af hele husstanden. <br />- DANSKSPORET Rosengården nr. 9 Mindetavle over Peter Klæstrup <br />(1820-82) med hans karikatur af Søren Kierkegaard. Klæstrup illustrede især livet i København. Se artikel med hans billeder: http://bibliotek.kk.dk/biblioteker/raadhusbiblioteket/blog/klaestrups-billeder-koebenhavn<br /><br />3 KULTORVET<br />Det er et stort åbent torv med meget passage. Det egner sig til flere positionsskift undervejs.<br />- Kultorvet har sit navn fra handelen med trækul fremstillet af kulsviere på landet. Byens energiforsyning, byen som indkøbssted.<br />- Kulsviere – fattige på landet, refleksion over børns rolle or forhold hos kulsvierne.<br />- LINK: Eskildstrup Kulsvierlaug med opbygning af kulmiler og tekst om kulsviernes historie. http://kulsvier.dk/index.php?page=kulmile<br />- Diskussion. Børns og unges arbejde, ud fra elevernes egne erfaringer. Hvad er reglerne i dag?<br />- LINK til reglerne fra borger.dk https://www.borger.dk/Emner/til-unge/i-fritiden/Sider/fritidsjob.aspx?<br />- København i starten af 1800-tallet. Husholdninger, deres størrelse, hvem tilhører dem. Hvad var børnenes arbejdsopgaver. (fx. hente kul, arbejde i familiens værksted, passe syge gamle, komme i huset hos andre).<br />- Gik børnene i skole? Skolerne i byen, Skoleloven 1814. Er det en ret eller pligt at modtage undervisning.<br />- BAGGRUND. Første lov om at børn skulle kunne læse var fra 1736, hvor Chr. VI ville have det indført for at de unge kunne blive frelst. Det var også krævet for at kunne få fæste på en gård. Det er nogle årsager der udspringer af enevældens patriarkalske samfund, men som viser sig at støtte demokratiets udvikling på længere sigt.<br />- Udgang. Telefonkiosken fra 1896. Det stammer fra en tid efter den gamle, lukkede by, og kan bruges til at give historisk perspektiv. Der var også tilknyttet buddrenge til telefonkioskerne. Bemærk de flotte træudskæringer på kiosken (bl.a. dyrekredsens tegn) http://da.wikipedia.org/wiki/Telefonkiosk<br />- <br /><br />4 NØRREPORT<br />Repetition og orientering. Klassen forlader den Indre By og temaet om det gamle samfund lige hvor porten lå fra 1680. Byens opbygning med voldgader og infrastruktur.<br /><br />DEL 2: BREDE BOULEVARDER<br />Turen går gennem voldkvarteret – mellem degamle volde og Søerne. Det er præget af pompøse facader fra 1870’erne, og de nye torvehaller. Her samler vi op på temaer om familie, skole, arbejde, og byens udformning.<br /><br />5 ISRAELS PLADS<br />Her lå Københavns Grønttorv indtil 1958.<br />- De nye Torvehaller, indviet 2011. Vandring igennem hallerne, sanseindtryk.<br />- Beskrivelse af Grønttorvet da deres bedsteforældre var børn. (Hvor gamle er deres bedsteforældre? Arbejdede deres bedsteforældre som børn?). Hvilket arbejde var der for børn på Grønttorvet ca. 1950, hvordan ville det gå sammen med skolegang.<br />- Udgang: Kvarteret er fra 1870’erne, konditorarkitektur / historicisme, stuk.<br />- Israels Plads fik sit nuværende navn i 1968, på 25-året for jødeaktionen i oktober 1943. (Denne begivenhed er del af folkeskolens Historiekanon, og kan også bruges ifht. rettighedstemaet. I 2009 fremsatte Enhedslisten i København forslag om at halvdelen af pladsen skulle omdøbes til Palestinas Plads: http://politiken.dk/politik/ECE633176/israels-plads-skal-ogsaa-hedde-palaestinas-plads/)<br />- <br />6 VAISENHUSET<br /><br />- Udpeg bygningen fra hjørnet af Vendersgade og Nørre Farimagsgade. Hvad betyder ordet ”VAisenhus”.<br />- Baggrund: Skolens historie fra egen hjemmeside: http://www.vajsenhuset.dk/vajsenhusets_historie<br />- Gå lidt op ad Vendersgade, væk fra Farimagsgade, snak om forældreløse børn. Hvor kommer de fra? Hvis faderen er en dreng der stikker af. Eller en tjenestepige bliver gravid med en mand i huset. Hvad er så hendes rettigheder? Ifølge børnekonventionen har alle ret til et familieliv, men hvordan så det ud for de forældreløse i 1700 og 1800-tallet<br />- I forbindelse med retten til familieliv kan man også diskutere tvangsfjernelse af børn.<br />- DANSKSPORET: Første paragraf af Herman Bangs roman Stuk beskriver en køretur ned af Farimagsgade og så til højre ad Frederiksborggade. http://www.adl.dk/adl_pub/pg/cv/ShowPgImg.xsql?nnoc=adl_pub&p_udg_id=91&p_sidenr=9<br /><br />7 FINT SKAL DET VÆRE<br />Overvejelse af Søtorvets æstetiske udtryk kan bruges til at orientere eleverne i byen, før turen kommer ind på Nørrebro.<br />- DISKUSSION. Om byens indretning. Ved Søtorvet ligger et par granvoksne flodguder, Nilen og Tiberen, henslængt i bronze – reproduktioner af antikke statuer. De imposante bygninger overfor viser inspirationen fra Paris, og med den elegante Dronning Louises Bro bidrager til indtrykket. Hvad vil man gerne vise ved at indrette byen på denne måde? Givetvis at København havde sprængt den gamle bys rammer og var blevet en moderne international by. Da Søtorvet opstod havde Nørrebro allerede eksisteret i 20 år som slumkvarter. I de nye tider bliver det gradvist mere almindeligt at rige og fattige bor i forskellige kvarterer. Den tendens er meget mere fremherskende i vore dage.<br />- LINK http://en.wikipedia.org/wiki/Søtorvet,_Copenhagen. (på engelsk, da her er kildehenvisninger).<br />- GEOGRAFISPOR: Cykeltælleren. Der passerer hvert år over 4 millioner cykler forbi standeren på vej over mod Nørrebro hver dag. Læg mærke til hvordan Nørrebrogade er trafiksaneret i stræk. Det er også et eksempel på, hvordan byen indrettes.<br /><br />DEL 3 IND PÅ NØRREBRO<br />Nørrebro opstod som arbejderkvarter på bare 10 år. Her var dårlige boliger og usunde forhold, og det blev hurtigt et rødt kvarter. I dag er det både smart og slummet, multikulturelt, sejt og skræmmende. Der er hyppige skift i byrummet, som er udtryk for en dramatisk historie.<br />LINK TIL BYDELENS HISTORIE: Nørrebro Lokalhistorisk Forening og Arkiv: http://noerrebrolokalhistorie.dk/historie.php<br /><br />8 BAGGÅRDSMILJØ:<br />Gå ind fra Nørrebrogade 14. Her kan man få et billede af leveforholdene i brokvarteret.<br />- I dag er der meget lidt beboelse her, bl.a. er baghuset i anden baggård nu brugt af bl.a. Familieskolen. Tal til de unges forestillingsevne, om familiestørrelser, skrald, rotter, børnedødelighed, og at bo op ad baggårdsindustri. Kontrasten til det foregående stop ved Søtorvet er markant.<br />- I 1853 brød kolera ud i København, hvor 4800 mennesker døde – 3-4% af befolkningen. Smitten spredtes via drikkevand i gamle og overbelastede rør, og på grund af dårlig renovation.<br /><br />9 RAVNSBORGGADE<br />Fra hjørnet af Ravnsborgsgade og Nørrebrogade kan man fortælle om Nørrebro som et kvarter med meget oprør, fra Slaget på Fælleden i 1872, frem til uroligheder i elevernes erindring.<br />- Den lave bygning med Fakta er et eksempel. Her lå varehuset Bulldog, der blev brændt ned under Folkestrejken i 1944. Tyskernes trussel om at henrette sabotører førte til protester, hvilket igen ledte til tysk udgangsforbud. Dette udløse så Folkestrejken, hvor Nørrebro i nogle dage var i oprør. Der blev sat ild til varehuset der havde en tyskvenlig ejer, og bygningen blev plyndret. Det var lige før brandvæsenet ikke fik lov til at slukke branden. <br />- Diskussion: Kan eleverne redegøre for Danmarks besættelse? Hvilke rettigheder på spil her – bl.a. bevægelsesfrihed (spærretid) og retten til liv. Frihedskæmpere, blev anset som terrorister af tyskerne og af nogle danske myndigheder. De var ikke garanteret samme behandling som almindelige krigsfanger, da de ikke bar uniform.<br /><br />10 FROKOST<br />Jeg an anbefale King of Kebab Pizza and Grill der har god plads,l frokosttilbud med bl.a. pitabrød til 15 kr, og man også kan spise medbragt mad.<br /><br />BLÅGÅRDS PLADS.<br />Blågårdsgade er hovedgaden i den Sorte Firkant, et overbebygget og berygtet kvarter, der opstod i 1850’erne, og bestod frem til saneringen i 1970’erne. <br />- DANSKSPORET: Dan Turell skriver ”Som jeg gå igennem Blågårdsgade / tænker jeg på de talløse ekspeditioner efter stof / dengang det her var stof-kvarteret / alle pusherne i døråbningerne / med sagerne i skoene eller skjult bag mørnede trappetrin / alle de halvrådne lejligheder der pludselig blev stendynger / slumstormende folk der var væk fra den ene dag til den anden / uden et ord og et farvel / disse stabler af gamle aviser i baggården og opgangene / som skabt til at sætte ild i / en pyromans paradis / og lugten af junk petroleum og frikadeller - ” (Rhapsodi gennem Byens Gader, 3D digte, 1977)<br />- Gaden startede som en allé i slotsparken til Blågårds Slot, der blev opført af Frederik IV’s bror Prins Carl, i brud på alle regler. Så tæt på byens volde måtte man nemlig kun bygge en etagers bygninger i træ. I en af gårdene kan man se konturen af det gamle slot fra 1704 indlagt med brosten i græsset (markeret X på kortet).<br /><br />Man komme frem til pladsen ad Blågårdsgade, det er kvarterets hjerte. Pladsens forsænkede midte er center for koncerter, fester osv, og om vinteren er der skøjtebane.<br />- Frem til år 1900 lå der et jernstøberi der hvor Blågårds Plads findes i dag. En forklaring på kvarterets øgenavn, er at soden og asken fra skorstenene dalede ned over alt i området. I 1913 lavede Kai Nielsens skulpturerne der omgiver pladsen af krogede, muskuløse figurer af det arbejdende folk, inspireret af områdets beboere.<br />- ØVELSE. Hvilke håndværk og aktiviteter kan man se? Hvad udtrykker figurerne? Muskuløse, men også tynget ned af et hårdt liv. Hvad udtrykker værket? Hvorfor var det kontroversielt i sin samtid? Hvad betyder det at kunsten omgiver pladsen, i stet for at stå på pladsens midte? Hvad betyder den måde børnene ar afbildet på? <br />- Med udgangspunkt i børnene i kunsten. Det var svære forhold for børn i kvarteret . En anden forklaring på navnet Den Sorte Firkant var, at politiet markerede anmeldelser af udsatte børn og husspektakler på deres kort med en nål med sort hoved. Dette område af Nørrebro var så helt sort. Forbrydelser blev markeretmedandre farver. Betød det så at ingen andre forbrydelser blev anmeldt, fordi folk ikke stolede på politiet?<br />- Bygningerne omkring pladsen er nyere. Nordøstsiden med kirken er fra ca. år 1900. De nyere bygninger på to af siderne i vestlig retning er fra 1980’erne, bygget efter saneringen, hvor 45% af bygningsmassen blev revet ned. En tredje forklaring på kvarterets navn er at kommunen markerede nedrivningsegnede ejendomme med en mørk farve på sine planer.<br />Jeg synes det er sjovt at give tre forskellige forklaringer på det samme fænomen. Flertydigheden er et retorisk redskab, der kan bruges til anledning til at uddybe et emne. Forlad pladsen gennem portalerne th. ved hjørnet af Todesgade.<br /><br />DEL 4: AFSLUTNING<br />Den sidste del af ruten kommer gennem et område, der er præget af 1970’ernes sanering og de konflikter den afstedkom. Der er lagt op til en afsluttende diskussion om rettigheder i praksis og i konflikt med hinanden. De sidste stop bringer historien op til vore dag, og rejser nogle aktuelle spørgsmål om rettigheder. Dermed skal eleverne styrkes i deres bevidsthed som historisk forankrede individer.<br />BAGGRUND: I mange år var saneringen af Nørrebro et ideelt mål for socialdemokraterne i København. Men først da bolignøden var afhjulpet i 1950’erne begyndte alvorlige byfornyelser, og da processen kom til Nørrebro, medførte den stor folkelig modstand. Den blev gennemført ovenfra på en teknokratisk måde. Kvarterets beboere mente de havde ret til medbestemmelse over deres kvarter, ofte på en måde der udfordrede den private ejendomsret.<br /><br />12 BYGGEREN OG FOLKETS PARK<br />Det er et område, hvor man kan se hvor meget saneringen tuÿndede ud, og gav plads til nye typer huse og nye byrum. Kun få af de oprindelige ejendomme er fx. tilbage ved Stengade.<br />- VED BEBOERHAVER Byggelegepladsen Byggeren blev indrettet 1973 af lokale forældre på en tomt. Kommunen accepterede som sådan, da det viste sig umuligt at få grunden bebygget. Efter 7 år er der fundet en bygherre, og kravet om rydning af grunden medfører konfrontationer mellem lokale og kommunen, og især politiet gennem foråret 1980. Som en art kompromis blev en større del af grunden udlagt som beboerhaver for folk i det Almennyttige byggeri.<br />- POSTIONSSKIFT Fra fodgængerovergangen på hjørnet ved Stengade kan man se ned mod Korsgade, hvor den besatte ejendom Allotria lå. BZ’erne hang banneret ud med ”Vi bestemmer selv hvornår vi vil slås”. Da politiet fik hejst en container op og borede sig gennem muren i 4 sal, var de unge forsvundet gennem en tunnel de selv havde gravet under gaden.<br />- POSITIONSSKIFT. Folkets Park er bevaret som park, efter langtrukne forhandlinger mellem Kommune og beboere. Parken blev renoveret i 2008, i samarbejde mellem kommunens arkitekter og brugere.<br />- DISKUSSION: EJENDOMSRET OG BRUGSRET. Hvad er der på spil i konflikter som de nævnte, og konflikten omkring Ungdomshuset, der blev ryddet i Marts 2007. Få de unge til at sætte sig ind i de forskellige parters synspunkter, og spil Djævelens Advokat, hvis de er for enige.<br />- DE FREDSLØSE. Ved hjørnet af Prins Jørgens Gade og Stengade ligger et herberg for hjemløse. Parken bruges af forskellige hjemløse, grønlandske, østeuropæere og afrikanere. For tiden gemmer de hjemløse deres ejendele i sorte plastsække i træerne.<br />- Hvad er de hjemløses rettigheder? Rettighederne er faktisk forskellige ud fra om det er dansker (eller grønlændere), EU-borgere eller ikke-EU-borger. I foråret 2011ville man lave en klinik for hjemløse på Vesterbro, så illegalt indvandrede hjemløse kunne blive lægebehandlet. Nogle politikere ytrede at de hjemløse så skulle arresteres og sendes ud af landet. Dette refererer tilbage til landstrygerneder opholde sig i Rosengården i middelalderen (Fortællerum 2).<br />- LINK: Artikel fra Projekt Udenfor om udenlandske hjemløse: http://www.udenfor.dk/dk/Menu/Nyheder/De+nye+fremmede<br /><br />13 ASSISTENS KIRKEGÅRD<br />Det er stadig det største grønne område på Nørrebro. For 1000 år siden var det nærmest det eneste. Det meste er nu park, og kun midterområdet er aktiv lokalkirkegård.<br />Hvis du har refereret til HC Andersen i Indre By, er det oplagt at gå om hans gravsted.<br />Jeg vil slutte turen ved Natasja Saads gravsted, hvor mange fanslægger gaver og tænder lys. Nogle unge vil kende hende fra sange som Giv Mig Danmark Tilbage osv. Når man har nogen fra næsten ens egen generation på kirkegården, så mærker man historien lidt mere.<br /><br />14) SKT HANS TORV – alternativt slut eller ekstra stop, hvis der er god tid.<br />Skt. Hans Torv. Før Nørrebro blev rigtig bebygget, var dette central for kapervogne (hestevogne til hyre). Her stod Slaget på Fælleden i 1872 – også en begivenhed fra Historiekanon. Politiet spredte en socialistisk demonstration indkaldt af Louis Pio. På det tidspunkt startede fælleden, hvor de store hvide bygninger befinder sig i dag. I 1993 var pladsen under anlæg fra et stort trafikkryds til den urbane plads vi kender i dag. 18 maj 1993 blev brostenene brugt i kamp mod politiet efter afstemningen om tillæg til Maastricht-traktaten.<br /><br />15 TILBAGE<br />Her er der markeret busstoppesteder, hvor manbl.a. kan tage 5A tilbage mod Nørreport.Paul Hartvigsonhttp://www.blogger.com/profile/07038138329070644040noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-5888467335248793821.post-81827508607930140742011-10-27T11:27:00.000-07:002011-11-02T02:21:14.145-07:00TRYGHEDSVANDRING I FOLKESKOLEN<a onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}" href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhfyRR3a95wxaPWmfJPUylrE6BHOnfUdiJsQCVYVI145xT9EPyJZoBCBHmgulZijig6TkyV5MM-ULnEg2nLheLQzG0DkiGpVnXwV7ZTqGDIXVyUKMeKWH0r7c9fQ_3MwP66EKtB5-e61sY/s1600/111014fortheboys.jpg"><img style="float:right; margin:0 0 10px 10px;cursor:pointer; cursor:hand;width: 320px; height: 240px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhfyRR3a95wxaPWmfJPUylrE6BHOnfUdiJsQCVYVI145xT9EPyJZoBCBHmgulZijig6TkyV5MM-ULnEg2nLheLQzG0DkiGpVnXwV7ZTqGDIXVyUKMeKWH0r7c9fQ_3MwP66EKtB5-e61sY/s320/111014fortheboys.jpg" border="0" alt=""id="BLOGGER_PHOTO_ID_5668245550978681378" /></a>De unge er storforbrugere af det offentlige rum. TRYGHEDSVANDRING I FOLKESKOLEN, skal undersøge videre, hvordan de unge bruger rummet, men også hvordan de blvier påvirket af det, og hvordan de kan få indflydelse på, hvordan det er indrettet. Projektet følger op på <a href="http://tryghedsvandring.blogspot.com/2011/04/de-unges-og-trygheden.html" target="_blank">resultater fra projektet med Tryghedsvandringer i Sydhavnen, maj 2011.</a><br /><br />Projektet har allerede finansiering. Nu mangler jeg et lærerteam der vil lade mig gennemføre projektet med deres klasse<br /><br /><a name='more'></a><br /><b>TRYGHEDSVANDRING</b><br />Forløbet er bygget op om vandringen - som er en konkret vandretur i skolens nærområde. Ruten er lagt i samråd med eleverne, og der deltager repræsentanter for kommune, boligselskaber, politi, osv. Tryghedsvandringer for skoler er <a href="http://tryghedsvandring.blogspot.com/2011/02/tryghedsvandring-pa-skolen.html" target="_blank">afprøvet i Sverige</a>. Læs om tryghedsvandringer generelt her på hjemmesiden (klik på fanen øverst th.)<br /><br />Som udgangspunkt søger jeg både en 4. klasse og en 8. klasse til projektet. <br /><br /><b>Projektet handler grundlæggende om</b> børn/unge i lokalmiljøet, om at forholde sig til sine livsrammer og sin indflydelse på dem. Projektet er støttet af Det Kriminalpræventive råd - og støtten kan betale min løn under projektet.<br /><br />Jeg laver undervisningsplanen i dialog med klassens lærere, , som så får lejlighed til at arbejde mere individuelt med eleverne i forløbet. Efter aftale kan jeg stå for dele af undervisningen. <b>Projektet vil altså ikke øge lærernes arbejdspres.</b><br /><br />SKITSE<br />I 2-3 lektioner forbereder eleverne en rute gennem nærområdet (ca. skoledistriktet). Der er fokus på trafik, livskvalitet, fritid og tryghed. Klassen går ruten sammen med repræsentanter for kommune, boligselskaber, politi og andre med ansvar for området. Forslag og ønsker skrives ned. I et par senere lektioner defineres og formuleres klassens ønsker til lokalmiljøet, og de sendes til kommune osv. <br /><br />For eleverne på mellemtrinnet bliver der særlig fokus på færden i trafikken og på legepladser. For de ældre er der fokus på hvordan de bruger det offentlige rum uden for skoletiden.<br /><br />Jeg står kontakt til kommune og andre myndigheder, skaffer deltagere der har lyst til at møde de unge, og som vil og kan følge hurtigt op på de unges forslag.Paul Hartvigsonhttp://www.blogger.com/profile/07038138329070644040noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-5888467335248793821.post-38286313853444426742011-09-19T14:16:00.000-07:002011-10-27T23:31:54.906-07:00MAJSGUDENS HEMMELIGHED<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg14TKZDM7a3SzN8RZ3lcfXFv86tbK2m8A82dOp9I4nrl69Lbm7AkttLJvXLUyMTc1eZYBCGq9qM5KjgOeNlhAxbO_tIH-CrGeSu5CkH1E-5vcbQfeFieO0F7d13ZFYnVN04pvjvEEY6Bw/s1600/110804_2.jpg" onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}"><img style="float:right; margin:0 0 10px 10px;cursor:pointer; cursor:hand;width: 240px; height: 320px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg14TKZDM7a3SzN8RZ3lcfXFv86tbK2m8A82dOp9I4nrl69Lbm7AkttLJvXLUyMTc1eZYBCGq9qM5KjgOeNlhAxbO_tIH-CrGeSu5CkH1E-5vcbQfeFieO0F7d13ZFYnVN04pvjvEEY6Bw/s320/110804_2.jpg" border="0" alt="" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5668286722763061730" /></a><i>Dette er en beretning om vejr og verdensopfattelse, som det kommer til udtryk i tempelbyen Monte Alban i Oaxaca, Mexico. Det er baseret på indtryk og erfaringer fra mine år som rejseleder, og min læsning i den forbindelse.<br /><br />Artiklen er skrevet til et katalog, udgivet da vævere fra Zapotekerfolket i Mexico besøgte Danmark i september 2011, med udstillinger og workshops i Gjethuset Frederiksværk og Verdenskulturcenteret på Nørrebro.</i><br /><br /><div><br /><span class="Apple-style-span" style="font-size:130%;">MAJSGUDENS HEMMELIGHED</span><br />Zapotekerfolket har dybe rødder i fortiden. Det oplever man på toppen af tempelbjerget Monte Alban. Både den gamle højkultur og den nutidige tradition bygger på majsplanten, og en forståelsen af naturens kredsløb, der er lejret ind i kulturen.<br /><a name='more'></a><br /><br /><br />FOR HIMLENS FOD<br />Monte Alban er et højdedrag der ligger nær Oaxaca by, hvor delstatens tre centrale dale mødes. Bakkeryggen er en smule ujævn stigende mod nord. Overalt på den ligger mere end 1000 år gamle bygninger, som man svagt kan skimte fra dalens bund, 400 meter længere nede.<br /><br />Midt på bakkeryggen ligger den Store Plads på Monte Alban omgivet af tempelplatforme med trappefacader. I tørtiden er græsset mellem bygningerne vissengrønt mellem de grå bygninger. Her lå midtpunktet i Zapotekerkulturen for over 1000 år siden, og hverken fantasien eller videnskaben rækker til at forklare hvilket liv og hvilke ritualer der udspillede sig på tempelbjergets top.<br /><br />Monte Alban var centrum for Zapotekerkulturen fra 300 før vor tidsregning til godt år 900, og forfaldt så på et tidspunkt, hvor også andre af de store tempelbyer i den del af verden gik under, og kulturen efterlod sig ingen skrifter til at forklare sig. Der er ikke noget datidigt navn der sikkert knytter sig til stedet. Mixtekerfolket brugte det gamle tempelbjerg til begravelsesplads i nogle hundrede år op til 1400-tallet. De navngav stedet Sahandevul – ”For himlens fod”.<br /><br /><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgqYfg_1myuEYtauH6sHzmiaCPDwioI0axszNTvmoe333Auc9xnfgAZKUDRVl_DD0WISWQJleK2lxnj5UfFiyhC7SErzn3oniL0-ulFhbyJZ4JiNYdzMiedDOVTcM81_4muqlW2nCuLgqc/s1600/020227danzantes.jpg" onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}"><img style="float:right; margin:0 0 10px 10px;cursor:pointer; cursor:hand;width: 320px; height: 240px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgqYfg_1myuEYtauH6sHzmiaCPDwioI0axszNTvmoe333Auc9xnfgAZKUDRVl_DD0WISWQJleK2lxnj5UfFiyhC7SErzn3oniL0-ulFhbyJZ4JiNYdzMiedDOVTcM81_4muqlW2nCuLgqc/s320/020227danzantes.jpg" border="0" alt="" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5668286732808050002" /></a>Fra bunden af den store plads på Monte Alban synes man at være i en dal under den blå himmel. Mysterier gemmer sig i bygningerne omkring. Hvad er forklaringen for stenpladerne med reliefferne af ”Danserne fra Monte Alban” – forestiller de de ofrede krigsfanger eller medicinske tilstande? Hvordan foregik boldspillet på banen med de skrå sider? Hvad er udregningerne bag den skæve og skarpvinklede bygning kaldet Observatoriet?<br /><br />Der på pladsen mellem de grå templer købte jeg engang en lerfigur. Det er en siddende mand ca. 15 cm. møj i rød terracotta. Hans hovedtøj udgøres af majskolber Sælgeren var en af de talrige ældre mænd der tilbyder souvenirs til de besøgende. Han forsikrede mig figuren var en kopi, for det er forbudt at tage ægte efterladenskaber ud af Mexico. Figuren forestiller majsguden fra den gamle zapotekerkultur.<br /><br /><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiT-nG3H-SnCyElD70kCHK2hcamskryjQpp7JELRl0c_tPIvATFIeVNlPOx5oFEdH87jv-Asn9dJEaGaeUb7LRGXIUtrawjaBSHALFttw6j4CN3LE0QO2SgyvU7AfrtnsczwgsD7zuyWH8/s1600/020227montealban_vendedores.jpg" onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}"><img style="float:right; margin:0 0 10px 10px;cursor:pointer; cursor:hand;width: 320px; height: 240px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiT-nG3H-SnCyElD70kCHK2hcamskryjQpp7JELRl0c_tPIvATFIeVNlPOx5oFEdH87jv-Asn9dJEaGaeUb7LRGXIUtrawjaBSHALFttw6j4CN3LE0QO2SgyvU7AfrtnsczwgsD7zuyWH8/s320/020227montealban_vendedores.jpg" border="0" alt="" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5668289316159032178" /></a>Majsguden er en vigtig repræsentant for kulturen. Tempelbyerne hvilede på en base af landsbyer, og for landsbyerne var majsen langt den vigtigste afgrøde. Den havde sin oprindelse for ca. 3000 år siden i Tehuacandalen blot et par hundrede kilometer nord for Oaxaca, udviklet fra strå med kolber på kun et par cencimeters længde. Da kolberne nåede den størrelse vi kender nu, blomstrede højkulturerne i Mesoamerika.<br /><br />Der er også en sammenhæng mellem majsguden og en vis lodret skakt der fører ned fra midt på en trappefacade og til et mystisk tomt rum i den såkaldte bygning P på Monte Alban.<br /><br />Men først vil jeg bevæge mig op af trinene og kaste et blik over Oaxacas landskab. Fra toppen af trappefacaderne kigger man ud over de tre dale der udgør hjertet af regionen. Floder og veje løber der nede på dalbundene, der blidt skråner op fra floder og marker til kanten af bjergene der rejser sig skarpt og skovklædt under tørtidens blå himmel, som synes tæt på og langt væk.<br /><br />OAXACA, MARKEDSPLADS OG MØDESTED<br /><a onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}" href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj5POasMQABuTaHN6q0hOM0OQ6O9x2K3It8awTSUIb4W_NLYnTFXnlCKFuCbhVI7ajLzDkjvmGMBQvul3NjW9YaaaTnJi-kbx-GODhsaJIsx_tHcRSg7DNKoN_LI44KlbVeJ5qx-v6UwBs/s1600/76775-oaxaca.gif"><img style="float:left; margin:0 10px 10px 0;cursor:pointer; cursor:hand;width: 320px; height: 247px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj5POasMQABuTaHN6q0hOM0OQ6O9x2K3It8awTSUIb4W_NLYnTFXnlCKFuCbhVI7ajLzDkjvmGMBQvul3NjW9YaaaTnJi-kbx-GODhsaJIsx_tHcRSg7DNKoN_LI44KlbVeJ5qx-v6UwBs/s320/76775-oaxaca.gif" border="0" alt=""id="BLOGGER_PHOTO_ID_5668296266942471698" /></a>Dalene mødes ved bjergets fod, og her ligger Oaxaca by, en lille storby, der meldes at huse 280.000 indbyggere, og efterhånden fylder op som en prop midt mellem de tre dale. I over 500 år har den været centeret for landet Oaxaca og mødested for rejsende og en overdådig markedsplads.<br />Dalene ligger i troperne, men i ca. 1500 meters højde, med over 300 solskinsdage om året og temperaturer der ligger i toppen af tyverne, og kun sjældent falder til under 10 om natten. I en fire måneders regntid falder lidt mere regn end der på et gennemsnitligt år rammer Danmark.<br /><br /><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjI5qJBEH3rB3LOBzUJHcsXrDFvBxZbMePI9M5uG7gyWkim2EA4gRAl7gbfn-F5WQWKq7HfxrN8hmWQZ3DZ6Oe-e3rOKYB_KIe3xXTMbIUWdDLu1EmXuY-xcKXyEE6yfpq8m3loK2CYxfM/s1600/020413andet_end_majs.jpg" onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}"><img style="float:right; margin:0 0 10px 10px;cursor:pointer; cursor:hand;width: 320px; height: 240px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjI5qJBEH3rB3LOBzUJHcsXrDFvBxZbMePI9M5uG7gyWkim2EA4gRAl7gbfn-F5WQWKq7HfxrN8hmWQZ3DZ6Oe-e3rOKYB_KIe3xXTMbIUWdDLu1EmXuY-xcKXyEE6yfpq8m3loK2CYxfM/s320/020413andet_end_majs.jpg" border="0" alt="" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5668286729207175682" /></a>Fra de frodige marker i dalen kommer bønner, chile, avocado, tomater, salat radiser, løg. Og majs og atter majs. Oaxacas køkken er rigt varieret, men majsen spiller hovedrollen og lægger bunden som tortillas, tlalludas, atole-drikken eller bare ristet hele på grill og serveret fra gadekøkkenet med majonæse, chilipulver og lime.<br />Da spanierne vandrede ind over bjergene nordfra med deres indfødte hjælpetropper i 1528 lå Monte Alban allerede dødt, templerne dækkede af krat. Stedet havde været nekropolis for mixtekerfolket. Men mixtekerne selv havde underkastet sig aztekerne bare 40 år før, da de kom vandrende ind nordfra, og grundlagde Oaxaca by under navnet Huaxyacac. Udtal Oaxaca som waHAka.<br />Måske fik tempelbjerget sit spanske navn fordi der vokser træer der bærer hvide blomster deroppe, måske efter conquistadoren Montalvan, eller måske navnet smagte efter de Albanske bakker nord for Rom, som en spansk hidalgo kunne kende fra studerekammer eller krigstjeneste i Italien. Højdedraget blev ihverttilfælde smykket med et klassisk lydende navn, og kunne stå overgroet i århundreder, mens imperium og kristendom slog rødder i Oaxacas frugtbare jord, og store klostre ydede sjælesorg og modtog tiende fra landsbyerne.<br /><br /><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj4KUow3Kr1nZwGL1TIKcldvmQz1qf6qII5skW9sOt3Z3EVDtV-e76ddAIyU3MXbAZdQAbTN8hdhAeLjSu1gGgIUD4ACaI4GIJVh6cYPlJBH2dUA7COM5JpeZ9EeMyXFMCyzfWBxSDv-qA/s1600/020412Santodomingo.jpg" onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}"><img style="float:right; margin:0 0 10px 10px;cursor:pointer; cursor:hand;width: 320px; height: 240px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj4KUow3Kr1nZwGL1TIKcldvmQz1qf6qII5skW9sOt3Z3EVDtV-e76ddAIyU3MXbAZdQAbTN8hdhAeLjSu1gGgIUD4ACaI4GIJVh6cYPlJBH2dUA7COM5JpeZ9EeMyXFMCyzfWBxSDv-qA/s320/020412Santodomingo.jpg" border="0" alt="" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5668286721474257442" /></a>Oaxacas centrum med kapeller, kirker og klostre, hvor europæisk arkitektur og indfødt håndelag gled sammen. Smukkest ses det i dag i Santo Domingo klosteret der er renoveret for tyve år siden fra en ruinlignende tilstand til at være delstatens museum.På Santo Domingo er det at man i dag kan se guldskattene fra Monte Alban, fra ”grav nr. 7” er udstillet der nu. Alt det blev først opdaget i 1931 af Antonio Caso, hvor den mexicanske stat for længst havde taget klosterbygningerne i sin besiddelse.<br />Denne guldskat fra Monte Albans tid som mixtekisk gravplads. Guldskatte blev først udbredt i Mexico efter 1000-tallet, måske kom guldet langs kysten, fra Sydamerika, hvor spanierne senere fortsatte deres jagt på El Dorado.<br /><br />DET MYTISKE LANDSKAB I MESOAMERIKA<br />Mellem himlen og jorden ligger Monte Alban, og stedet er et landskab der er opstået over århundreder, et bakkelandskab af templer og pyramider der læggere sig over højdedragets ujævne ryg.<br />Monte Alban var en by der efterhånden voksede til 40.000 indbyggere. Den dækkede hele højdedraget, og tempelområdet på bakketoppen var også samfundets top. Som de andre oldtidsbyer i denne del af verden, er Monte Alban et kosmos og er verdensbillede i sig selv.<br /><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiqo-jTzNsQ-KxRX-lyH3Zns6LCrYPLbF6cJ1BKo9eet8eonZN7wTuanTPBKJeP0L35-XHX145w7_sFUDVz8lOUlMD5D8Vf61lMW7c7GJUQZJNpnOB68bPBn0t_jfXqgePy5HCF2vecV3Y/s1600/am_map_mesoamerica_ancient_civilizations.gif" onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}"><img style="float:right; margin:0 0 10px 10px;cursor:pointer; cursor:hand;width: 320px; height: 176px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiqo-jTzNsQ-KxRX-lyH3Zns6LCrYPLbF6cJ1BKo9eet8eonZN7wTuanTPBKJeP0L35-XHX145w7_sFUDVz8lOUlMD5D8Vf61lMW7c7GJUQZJNpnOB68bPBn0t_jfXqgePy5HCF2vecV3Y/s320/am_map_mesoamerica_ancient_civilizations.gif" border="0" alt="" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5668291409976501714" /></a>Kulturzonen kaldes Mesoamerika, og strækker sig fra nord for Mexikco by, ned gennem landet til Chiapas og Yucatan, og videre gennem Guatemala til Honduras. Her har der opstået adskillige højkulturer siden Olmekerne i 1500 fvt. Fra denne moderkultur udspringer mayaernes kultur, zapotekeres, aztekeres og mange andre. Fælles for dem var bygning af templer med trappefacader, placeret omkring firkantede pladser, blodofre, og et talsystem der opererer med et ”nul”. Og på Monte Alban er der fundet relieffer med olmekiske ansigtstræk, inskriptioner med maya-skrifttegn og keramik fra Teotihuacan, de store pyramiders by tæt ved Mexico City.<br />En af de ting som Olmekerne først udviklede var det rituelle boldspil, kendt som Pelote, spillet på en bane med skrånende eller stejle sider. Boldbanerne findes over hele Mesoamerika i små og store udgaver. Der er også en på Monte Alban er der en bane, Spillets form og formål kan man gisne om. Måske blev det spillet i forbindelse med offerritualer. I mayafolkets overleverede myter i Popul Vuh, spilles det i underverdenen, med halshugning af den ene part er en del af spillet. Sådan en halshugning ses også på et relief ved den kæmpe boldbane ved Chizen Itza på Yucatanhalvøen.<br /><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjuqIU5nWGOArLyF7GG1mvBXCIqENqiootXsPlGIYJh0jnfFL7_vVzB6eKI4ivbYVavgkMqDlhvTT0jiG3C0D-_IgOnZM4haptQNzg0EF298ARtBtki7FTd8MGwRsQR9YujD3HfbSAXI-U/s1600/020324cacaxtlamajs.jpg" onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}"><img style="float:right; margin:0 0 10px 10px;cursor:pointer; cursor:hand;width: 320px; height: 240px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjuqIU5nWGOArLyF7GG1mvBXCIqENqiootXsPlGIYJh0jnfFL7_vVzB6eKI4ivbYVavgkMqDlhvTT0jiG3C0D-_IgOnZM4haptQNzg0EF298ARtBtki7FTd8MGwRsQR9YujD3HfbSAXI-U/s320/020324cacaxtlamajs.jpg" border="0" alt="" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5668286715943035650" /></a>Det vigtigste fælles træk ved den mesoamerikanske kultur er at hele civilisationen er baseret på dyrkningen af majs. Hvor der ikke er regntid vokser majsden ikke naturligt, og det sætter den nordre grænse for højkulturernes udbredelse. Menneskeheden har seks oprindelige højkulturer, og hver af dem havde sin afgrøde. I Kina og Indien var det ris. Ægypten og Mesopotamien havde hveden. Bjergkulturene i Sydamerika var baseret på kartoflen –Mesoamerika er majsens domæne.Majsens betydning er også med i Popul Vuh. Efter et par temmelig mislykkede forsøg med at lave mennesker af enten mudder eller træ, finder guderne på at forme mennesket af den bløde gule majsmasse. Den der også bruges til at lave tortillas. Og hermed er de ordentlige mennesker mennesker af majs.<br />Derfor er majsguden vigtig. Og vigtiger endnu er regnguden. Han kaldes Tlaloc hos aztekerne, Chac hos mayaerne og Cosijo hos zapotekerfolket, og fremstilles ofte med meget store øjne og hugtænder.<br /><br /><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgA6u06UxjK3C19zU79A7vqi8q5XfKCky6V-LEJRyuFFKoH2hNkSxmuSswMQZAwVb67m2iNJwdLEurqEeRy3TwTxbcj1JuoStXtPin1htAjP9uea5MTCm2ydxR3WJK0FO6yc13P1AqZaSY/s1600/alban-2.jpg" onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}"><img style="float:right; margin:0 0 10px 10px;cursor:pointer; cursor:hand;width: 320px; height: 299px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgA6u06UxjK3C19zU79A7vqi8q5XfKCky6V-LEJRyuFFKoH2hNkSxmuSswMQZAwVb67m2iNJwdLEurqEeRy3TwTxbcj1JuoStXtPin1htAjP9uea5MTCm2ydxR3WJK0FO6yc13P1AqZaSY/s320/alban-2.jpg" border="0" alt="" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5668289317076429778" /></a>Den lodrette skakt i bygning P har en betydning for at gisne både om regngudens færden og majsgudens styrke.<br />På østlige langside af den Store Plads ligger bygning P i midten, lidt højrere end naboerne, og med trappefacade. Under arkæologen Antonio Casos undersøgelse blev der fundet en smal lodret skakt på trappens midte. Men denne førte ikke andre steder hen til et tomt rum. Og fra rummet bag trappefacaden var der en vandret åbning ud til trappen, et stykke nedenfor den lodrette skakt.<br /><br />DEN INTERTROPISKE KONVERGENSZONE.<br />Oaxaca ligger i troperne, mellem ækvator og Krebsens Vendekreds. På grund af jordens hældning og rotation betyder det at solen bevæger sig henover Monte Alban to gange i løbet af sommerhalvåret. Når solen står i Zenith kaster intet menneske, bygning eller træ nogen skygge, undtagen lige under sig selv. Det kan være fascinerende at observere, men ellers bør man ikke bevæge sig ud i den bagende middagssol. Bortset fra hvis man vil observere fænomenet ved bygning P på Monte Alban. For her skinner solen ned gennem den lodrette skakt, og oplyser rummet inde under trappefacaden – fra 5 dage før den skyggeløse middagsstund til fem dage efter. Det kan man observere ved at skue det indre lys gennem den vandrette åbning. Særligt godt kan man se det fra det forsænkede på den Store Plads, lige foran bygningen.<br />Da Monte Alban ligger ved 17.02 grader nordlig bredde ligger den skyggeløse stund sted den 8.5 og igen 11.8, når solen bevæger sig sydpå igen. Det er særligt den første dato der er vigtig, for her bliver Oaxaca i egentligste forstand varmet op til regntiden.<br /><a onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}" href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh2DBNS3_ZEnJazX9ZEL_Cl5VEar5gmzKohfJEgS5THDrDvvemyEdPHiLSKMe-Dgt5CdNCh2vbRSappVqx8HALnW9QY9o739rQs12IZ5tznAEpbYA_USLejg7k6fE5A7W7awUThGcZspL0/s1600/passatzirkulation.jpg"><img style="float:left; margin:0 10px 10px 0;cursor:pointer; cursor:hand;width: 320px; height: 314px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh2DBNS3_ZEnJazX9ZEL_Cl5VEar5gmzKohfJEgS5THDrDvvemyEdPHiLSKMe-Dgt5CdNCh2vbRSappVqx8HALnW9QY9o739rQs12IZ5tznAEpbYA_USLejg7k6fE5A7W7awUThGcZspL0/s320/passatzirkulation.jpg" border="0" alt=""id="BLOGGER_PHOTO_ID_5668294753824205538" /></a>Med solen bagende lodret over varmer jordes og luften op. Opvarmet luft sitrer og udvider sig, bliver lettere og stiger til vejrs. Det skaber et undertryk der hvor luften var før – eller et lavtryk som det rettelig hedder. Ny luft blæser ind nordfra og sydfra og fylder hulllet op. Men også denne luft opvarmes og stiger til vejrs, og luftmasser trækkes til også sydfra tungt af Stillehavets væde. Når luft er fugtig, giver den slip på sin væde når den varmes op og stiger til vejrs. Når varmen er stærk kan luften blive trukket ret højt op før dråberne fortættes og falder. Men så kan de falde ned gennem luftlagene under og trække fugtigheden med fra de luftlag også, og resultatet kan blive et styrtregnende skybrud af den slags vi længe husker når det sker i Danmark.<br />Men vild regnen er normen i Oaxacas regntid, der starter i maj, kort tid efter solen står i zenith og fortsætter ind i September. I de fire måneder hersker Cosijo, skalter og valter med torden og storme, syngende dråber og finregn. De måneder skifter Oaxacas marker og skråninger fra gulsvedent til dybgrønt. I disse måneder vokser majsen sig rank og stor. Og bønnerne, tomaterne, kartoflerne der oprindelig er fra Sydamerika, og salaten og radiserne, hvis forfædre blev bragt her af munkene. I de centrale dale falder der 750 mm, regn, næsten udelukkende i regntiden. Resten af året gør man godt med de reserver regnguden lægger i jorden.<br /><br />Det er populært at sige at eliten af præster og høvdinger brugte deres viden om astronomi til at imponere sine undersåtter. Man kan også sige at de centralt indvarslede regntidens komme. Og det fra en position midt mellem de tre dale, så alle kunne se, og bonden ikke selv skulle gå og gætte på hvornår solen snart ville brænde lodret ned, og regnen kort efter tungt skulle ramme jorden.<br />Mesoamerikas store tempelbyer er stadig fulde af hemmeligheder, og man spekulerer over den astronomiske viden der har ligget bag deres opførelse. At fortælle om det kræver nærmere studier af hvordan stjernehimlen stor relativt til jorden i den tid templerne blev opført. Så kan man regne ud hvilke konstellationer man så ved at kigge langs de sære vinkler som er bygget ind Observatoriets grundplan. Nogle teorier inkluderer energilinjer, andre taler om rejsende fra det ydre rum. For mig er det nok at erkende at en oldtidsby som Monte alban er lige så kompliceret bygget op som en computer.<br /><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhISfN158Vw3ubuTNGglMuPer4vziWG_cjrtXi9xVsKu3sy8I7oPFyx2RfJdfKwgWh_rN8_77dtQcV4xKELXLPjC7RG8NyXre1QE5nB135dKPBnSoE7rhfdiZCCwkNGkqib1DVPpbJUuKo/s1600/IMG_paul.jpg" onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}"><img style="float:right; margin:0 0 10px 10px;cursor:pointer; cursor:hand;width: 320px; height: 289px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhISfN158Vw3ubuTNGglMuPer4vziWG_cjrtXi9xVsKu3sy8I7oPFyx2RfJdfKwgWh_rN8_77dtQcV4xKELXLPjC7RG8NyXre1QE5nB135dKPBnSoE7rhfdiZCCwkNGkqib1DVPpbJUuKo/s320/IMG_paul.jpg" border="0" alt="" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5668286251693919074" /></a>Meget af den erkendelse der lå i tempelbyens konstruktion er også vævet ind i de tæpper som nutidens zapotekere skaber. Blandt mønstrene i uldtrådene finder man majsens aks og symbolerne for regn og vind. Og hele processen om at skabe tæpperne kræver en viden om verden, og en forståelse for naturens kredsløb under Oaxacas himmel – i både tørtid og regntid.<br /><br /><br /><i>Alle fotos af artiklens forfatter, her fotograferet december 2003 på Monte Alban. I tørtiden forstås</div><br><br />Væverne var af de los Angelesfamilien fraTeotitlan del Valle, inviteret via <a href="http://www.zapoteca.dk/" target"_blank">Margaret Wikman fra La Zapoteca i Guldbergsgade</a>.</i>Paul Hartvigsonhttp://www.blogger.com/profile/07038138329070644040noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-5888467335248793821.post-67475764075045045262011-03-08T12:29:00.000-08:002011-03-08T14:52:18.804-08:00WORK IN PROGRESS - CITY AS CANON<a onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}" href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi15weHa5opoV73arVI-l9sq_VSEYTzxuvR3XDn4TTbFyFDFTEaeENzoeO4zuYsNGm9B1ibbf93Cxxo3-4JmSQGo8hF49V-ErTvtQPOyWrw3uHzcYzNY4vqZJl-hYvujcktaIBLLDGUPPw/s1600/070308tojhuskanon.jpg"><img style="float:left; margin:0 10px 10px 0;cursor:pointer; cursor:hand;width: 200px; height: 150px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi15weHa5opoV73arVI-l9sq_VSEYTzxuvR3XDn4TTbFyFDFTEaeENzoeO4zuYsNGm9B1ibbf93Cxxo3-4JmSQGo8hF49V-ErTvtQPOyWrw3uHzcYzNY4vqZJl-hYvujcktaIBLLDGUPPw/s200/070308tojhuskanon.jpg" border="0" alt=""id="BLOGGER_PHOTO_ID_5581811476832758882" /></a>I will be giving a presentation at conference about "the canonical" at the Carsten Niebuhr Institute in may 2011. The presentation is in the form of a walk through central Copenhagen.<div>The space of the city has been charged with meaning throughout the centuries. The public space of the capital can be deciphered as a canon of national identity. I will be pointing out various canons that co-exist or compete in Copenhagen.<br /><br /><a name='more'></a><br /></div><div>1) The representative city of the Absolute Monarchy (1660 – 1848)<br />2) Emerging civic virtues and nationalism 1772-1848<br />3) Victorious Democracy (1848 and later)<br />4) Internationalist, modernist and functionalist trends<br />5) Touristic canonizations of the city<br /><br />To make this analysis, I will be bending and testing the concept of what might constitute a canonical text. The usefulness of the exercise lies in the distinctions I outline below.<br /><br />1) How is a canon expressed. Does it have to be a text or a list?<br />2) What os the origin, meaning and function of a canon?<br /><blockquote>a. Who establishes the canon – what is their authority? Is it an existing group with an established spiritual or cultural authority? Is it an appointed body? In the case of the city, it’s canon emerges over several generations.<div> b. For whom is the canon intended? c. What is it’s origin and reason for being? Among various rationales are:<br /> - - i. Ideal. The canon expresses a higher purpose. Divine will, or platonic archetypes.<br /> - - ii. Edifying (opbyggelig). The canon sets up standards we can aspire to fulfill.<br /> - - iii. Negotiated. The canon becomes a defining point for cultural cohesion; of a compromise.</div><div><br /></div><div> d. Are the canonised ”objects” sublime expressions or representative of desirable ideals?</div></blockquote>3) What is the subject matter of the canon?<div><br />4) How do canons co-exist?<br /><blockquote>a. There are separate canons of architecture, history, art etc.<br />b. National canon can be challenged by a canon with another intention, fx. a national canon can be challenged by one with a broader focus. The ”Canon of Copenhagen” can be challenged by a canonical ”must see” lists from guide books.<br />c. How do various touristic canons compare?</blockquote><br /></div></div><br /><br /><a onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}" href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhkBp1TR4J9dDIXVl3FoUFg-hpxv37tLcJkgXoUdPIff3iaG2_yK32iQmoiAqlcIewFxvjVwbgqhg4Yhj8kqsTocaY4oc8r7OtdX6JuL9Tlw-tgQqi9kccxoEJW4wo7RM8Ef9mTQah92Ss/s1600/070308burntcar.jpg"><img style="float:right; margin:0 0 10px 10px;cursor:pointer; cursor:hand;width: 320px; height: 232px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhkBp1TR4J9dDIXVl3FoUFg-hpxv37tLcJkgXoUdPIff3iaG2_yK32iQmoiAqlcIewFxvjVwbgqhg4Yhj8kqsTocaY4oc8r7OtdX6JuL9Tlw-tgQqi9kccxoEJW4wo7RM8Ef9mTQah92Ss/s320/070308burntcar.jpg" border="0" alt=""id="BLOGGER_PHOTO_ID_5581818177374096242" /></a>Conflict can arise over the symbolic value of the city. In march 2007, the alternative culture bastion <i>Ungdomshuset</i> in Nørrebro was cleared and razed. Widespread rioting took place in the Nørrebro neighborhood, and around Christiania. Many cars were burned. This photo of a torched car is from March 8, 2007, a week after the event. Posters have been put on the wreck advertising the Copenhagen Boy's Choir performance of Bach's <i>Matthäuspassion</i>. Incidentially that's 4 years ago today, the same day as the picture was taken of the gun from <i>Tøjhusmuseet</i>, the Army museum. Also incidentially March 8 is the International Womens' Day which was first suggested in the future <i>Ungdomshus</i>. But that fact did not protect the building in this century.<br /> Currently a battle of symbols is taking place around Christiania, the self declared Free City on the ramparts area of Copenhagen. Some people consider Christiania to be a canonical site - others deem it to be an abomination.Paul Hartvigsonhttp://www.blogger.com/profile/07038138329070644040noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-5888467335248793821.post-77441432537743509682011-02-23T12:07:00.000-08:002011-02-24T05:59:54.063-08:00ARTIKEL: IND MED 4-TOGET<a onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}" href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg8s-8nOHMZeN13bZSD5v7RaiiDm8oaCwWRV9T5wHdnGbBYspvSlk9P8BkzJIfrULt_QgecDhO6OG1_U0xnFekDDNHkUGQbG5ilVmnLIMntNUh5yfeTqICBRdoG4jTgwXIqfugESzKazvg/s1600/hovedbanegaard.jpg"><img style="float:right; margin:0 0 10px 10px;cursor:pointer; cursor:hand;width: 320px; height: 240px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg8s-8nOHMZeN13bZSD5v7RaiiDm8oaCwWRV9T5wHdnGbBYspvSlk9P8BkzJIfrULt_QgecDhO6OG1_U0xnFekDDNHkUGQbG5ilVmnLIMntNUh5yfeTqICBRdoG4jTgwXIqfugESzKazvg/s320/hovedbanegaard.jpg" border="0" alt=""id="BLOGGER_PHOTO_ID_5576998775326054242" /></a>Dette er en selvstændig guide, der støtter artiklen om Byvandring som Undervisningsform. Teksten er en guide til steder på Indre Vesterbro, der er interessant i forhold til fagstoffet i Folkeskolen.<br /><br />Historie, byudvikling, byfornyelse, arkitektur, sociale forhold, trafik og livsstil er blandt de emner der er i fokus.<br /><br />Det er også din gå-selv-guide til Stenbroen.<br /><br /><a name='more'></a><br /><br /><br /><br /><h2>Ind med 4-toget</h2><br />Af Paul Hartvigson<br />Udvalgte temaer på Indre Vesterbro<br /><br /><a onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}" href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhGRH0fF37VuiquJI46iV3rA9xrEU7JQvuXE-PNG6dRpr_OeKYfNBQA4MULb8TH8PMbA8SvSk6fbAsiHQ0I0hI_D9eMZU0p6iou0VDc4gExOSsB0GrfrfW1Hx8TTesB8-YuqBWx-DyqE_0/s1600/vesterbrokort_februar.jpg"><img style="display:block; margin:0px auto 10px; text-align:center;cursor:pointer; cursor:hand;width: 328px; height: 400px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhGRH0fF37VuiquJI46iV3rA9xrEU7JQvuXE-PNG6dRpr_OeKYfNBQA4MULb8TH8PMbA8SvSk6fbAsiHQ0I0hI_D9eMZU0p6iou0VDc4gExOSsB0GrfrfW1Hx8TTesB8-YuqBWx-DyqE_0/s400/vesterbrokort_februar.jpg" border="0" alt=""id="BLOGGER_PHOTO_ID_5576980918113485122" /></a><br />På kortet er fagligt interessante steder på Indre Vesterbro, opdelt i tre temaer. De brune tal er topografi og historie. De røde tal henviser til bydelens funktioner og struktur i dag. De blå tal er insitutioner og museer.<br />Røde streger angiver hovedtrafikårer, blå streger er vandløbs- og kystforløb ca. 1840. Klik på kortet for at se en større version.<br /><br /><h3>Topografi og byhistorie frem til 1990 (Brune tal på kortet)</h3><br /><a onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}" href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhOWrlag2m_-fWJ2rH-61CjScnKXAEGbGC0ZorllsHWnsYzPd27m4cWYaXAlZRiYrfMXiDbeKO2zgbCOFirLBsugY6vaBL7lYZT2laJbaVmIqvcl2E1q-DVX76WhyhBYmNcL-oRTz5r0U4/s1600/abelcathrinesgade.jpg"><img style="float:right; margin:0 0 10px 10px;cursor:pointer; cursor:hand;width: 320px; height: 240px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhOWrlag2m_-fWJ2rH-61CjScnKXAEGbGC0ZorllsHWnsYzPd27m4cWYaXAlZRiYrfMXiDbeKO2zgbCOFirLBsugY6vaBL7lYZT2laJbaVmIqvcl2E1q-DVX76WhyhBYmNcL-oRTz5r0U4/s320/abelcathrinesgade.jpg" border="0" alt=""id="BLOGGER_PHOTO_ID_5577001380755586450" /></a>1) Københavns søer, oprindelig et moseområde. Skt. Jørgens Sø opstod ved opdæmning af Rosenåen i 1700-tallet. Åens forløb med et knæk kan ses i gadeforløbet Viktoriagade og Abel Cathrinesgade (nord-sydgående blå linje på kortet). Vandet føres i rør til havnen. På billedet ses knækket på gaderne. Læg mærke til de lave huse, der er nogle af de ældste på Vesterbro.<br />2) Den oprindelige kystlinje ca. 1840 lå langs den ca. øst-vestgående blå linje.<br />3) Københavns volde lå her fra 1100-tallet og udbygget i 1680’erne, indtil de blev nedlagt fra 1850’erne. Tivoli blev anlagt lige uden for voldgravene i 1843. Oprindelig som træbygninger der kunne rives ned, hvis der blev krig. Søen i Tivoli er rest af den gamle voldgrav.<br />4) Vesterbrogade. Landevejen til Roskilde var brolagt, Vesterbro har altså navnet fra landevejens sten. Begrebet ”stenbroen” stammer også herfra.<br />5) Trommesalen. Fra 1780’erne blev handelen med levende kvæg gradvist flyttet ud af byen, først til Trommesalen og efter 1879 til området ved Halmtorvet.<br />6) Bygningen fra 1792 var oprindelig palæ for det Kgl. Danske Skydeselskab, i dag huser det Københavns Museum. Det fornemme selskab fik dispensation til at bygge inden for den demarkationslinje, der indtil 1852 forbød grundfast byggeri tæt på Københavns volde.<br />7) Fra 1850’erne voksede arbejderboliger op omkring skydebanen. Den bagerste mur rejst i 1887 af selskabet efter beskyldninger om at projektiler fra skydningen kunne ramme folk på Istedgade. I dag er haven Vesterbros næststørste park.<br />8) Den første jernbanelinje blev anlagt i 1847, på en dæmning langs kysten. Københavns første jernbanestation lå for enden af Halmtorvet, ved Stampesgade. Sønderboulevard følger den gamle jernbanedæmning, hvilket ses på gadens krumning.<br />9) Københavns anden Hovedbanegård lå 1864–1911 hvor det nuværende Paladsteater ligger. I den periode gik jernbanen nord om Skt. Jørgens Sø.<br />10) Den nuværende Hovedbanegård fra 1911.<br /><a onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}" href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjFJ6Ny_WTuJIepVZ_BshKpNrbDxK538oauorX1T93rL3iLvHEWYqjUN7ywXhtdmD2ISVVZkkt2XwaRo9jUfH9JxE0-Bei_S0OGH5e2MC6YwcLV-fLnT-UP-kNDthh0JDp0p8SBSOrDV_8/s1600/Oehlenschlagersgade.jpg"><img style="float:right; margin:0 0 10px 10px;cursor:pointer; cursor:hand;width: 320px; height: 240px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjFJ6Ny_WTuJIepVZ_BshKpNrbDxK538oauorX1T93rL3iLvHEWYqjUN7ywXhtdmD2ISVVZkkt2XwaRo9jUfH9JxE0-Bei_S0OGH5e2MC6YwcLV-fLnT-UP-kNDthh0JDp0p8SBSOrDV_8/s320/Oehlenschlagersgade.jpg" border="0" alt=""id="BLOGGER_PHOTO_ID_5576998774136208402" /></a>11) Fra 1850’erne blev bydelen udbygget fra Vesterbrogade og ned mod kysten, ved at en spekulant købte en enkelt ejendom med jordstykke ud mod stranden, og så anlagdes en lang gade, hvor entreprenører opførte huse og baghuse. Oehlenschlägergade har bedst bevaret karakteren af en snæver mørk gade. (se billede).<br />12) Skydebanegade fra 1892 er et eksempel på overdådig facadeudsmykning til et byggeri med relativt beskedne lejligheder. I dag er det Danmarks næststørste andelsforening.<br />13) I 1901 blev Halmtorvet etableret og er siden udbygget med Kvægtorvet. Halmtorvet lå førhen på vore dages Rådhusplads. Øksnehallen med kapacitet til 1600 stykker levende kvæg er siden 2001 udstillingsbygning.<br />14) Hvide Kødby fra 1934, udstråler orden og hygiejne med sin funktionalistiske stil. Anlagt her efter nedrivning fra Vestre Gasværk fra 1859.<br />15) Et større område omkring Saxogade med dårlige boliger blev saneret (nedrevet) i 1960’erne. Apostelgården fra 1989 er samlet omkring et gårdmiljø. Den efterfølgende byfornyelse på Vesterbro gik især ud på at renovere gamle bygninger, med facade orienteret mod gaden.<br /><br /><h3>Kvarterets funktioner og struktur (Røde tal på kortet)</h3><br />(De røde linjer repræsenterer de vigtigste trafikårer i området)<br />1) Vesterbrogade er handelsgade og indfartsvej til Københavns centrum, noget trafikreguleret.<br />2) Det inderste Vesterbro er præget af et stort antal hoteller, på grund af nærheden til Hovedbanegården. Istedgade frem til Gasværksvej er stadig præget af pornobutikker, noget prostitution og fx hjemløse.<br />3) Området ved Lille Colbiørnsesgade var stærkt belastet før byfornyelsen, nu er den byfornyede gade afspærret med porte. Det gælder også mange af de gårdanlæg der er anlagt i karreer, hvor baghuse er blevet ryddet.<br />4) Halmtorvet er ændret over 20 år fra stærkt nedslidt belastet til renoveret. I Stampesgade skal der anlægges en ny metrostation. På hjørnet af Gasværksvej ses Prangerhuset fra 1998 Huset holder bydelens proportioner, men står ud med sin stil.<br />5) Rysensteens Gymnasium.<br />6) DGI Byen, åbnet 1997 – Københavns største indendørs idrætsfacilitet.<br />7) Hvide Kødby er siden 2006 åbnet for kreative erhverv. Den forventede synergi mellem de tilbageværende fødevarefirmaer og de smarte steder og kreative virksomheder er dog udeblevet. Der mangler også liv i dagtimerne.<br />8) Skydebanegade er i dag Danmarks næststørste andelsforening efter en kostbar byfornyelse. Byfornyelsesområdet Indre Vesterbro (udført 1991-1998) ligger mellem Skydebanegade/Skydebanehaven og Hovedbanegården.<br />9) Sønder Boulevard. Her er lukket for gennemkørsel og etableret en rekreativ midterrabat.<br />10) Skelbækgade. Her foregår en del gadeprostitution rettet mod bilister, især om aftenen.<br />11) Dybbølsbro, overgang til Fisketorvscenteret og nyudviklede boligområder langs havnefronten.<br />12) Skulptur for enden af Sommerstedgade af Franz Beckerlee, med tekst fra et digt af Lean Nielsen, ”Cykler i Sommerstedgade”. Dybbølsgade er trafiksaneret med deltagelse af beboere.<br />13) Otto Krabbes Plads, Træstubben i Saxoparken er punkter på audiowalk om bæredygtighed og byøkologi. Se kildesamling herunder.<br /><br /><h3>Organisationer og formidling (Blå tal på kortet)</h3><br />1) Mændenes Hjem, oprettet 1910, betjener især hjemløse. http://maendeneshjem.dk/ <br />2) Reden: Hjælpeorganisation for prostituerede. http://www.redenkoebenhavn.dk/<br />3) Settlementet: Vesterbros største sociale organisation med en række foreninger og underprojekter. http://www.settlementet.dk/<br />4) Københavns Museum. http://www.copenhagen.dk/dk/<br />5) Tycho Brahe Planetarium. http://www.tycho.dk/skoleservice/<br /><br /><h3>Også på Vesterbro</h3><br />Diesel House i HC Ørstedsværket, med bl.a. en gigantisk dieselmotor: Deres materiale om forsyning og globalisering: http://www.dieselhouse.dk/<br />Bakkehuset, Kamma og Knud Lyhne Rahbeks hjem fra 1800-tallets start, et litterært center i Guldalderen http://www.bakkehusmuseet.dk/<br />Carlsberg: Eventyrlig industriarkitektur og en nyåbnet del af København, der skal udvikles over de næste år. http://www.carlsbergbyen.dk/nyheder/<br />Streetheart: Virtuelt galleri med Street Art på Vesterbro. http://streetheart.dk/pictureview.php?albumid=14&photoid=1<br />Vesterbro Lokaludvalg (under Københavns Kommune): Planer, projekter og udlån af ladcykel, http://www.vesterbrolokaludvalg.kk.dk/<br /><br /><a onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}" href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgMF4VRc4YUECA1wAx-xKh3upPiIojDSMBMrjFpXe3BnRAKf2wM8_kRAOCNdg8DHH1aMlRk2j-KwfYtRsWth9RkqO-15CPWbVkT2X1xLTlMmnaiScQVYw98hybTnBp01BH_Xyr6AsE-OW4/s1600/audiowalk.jpg"><img style="float:right; margin:0 0 10px 10px;cursor:pointer; cursor:hand;width: 320px; height: 240px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgMF4VRc4YUECA1wAx-xKh3upPiIojDSMBMrjFpXe3BnRAKf2wM8_kRAOCNdg8DHH1aMlRk2j-KwfYtRsWth9RkqO-15CPWbVkT2X1xLTlMmnaiScQVYw98hybTnBp01BH_Xyr6AsE-OW4/s320/audiowalk.jpg" border="0" alt=""id="BLOGGER_PHOTO_ID_5576999917981176274" /></a><h3>Audiowalk om bæredygtighed og byøkologi på Vesterbro</h3><br />Miljøpunkts Vesterbro-Sydvest har lavet en vandring på det midterste Vesterbro om bæredygtig udvikling og byøkologi, 2008. Man kan låne mp3-afspillere med turen, som man selv trækker op undervejs. Audiowalk kan også downloades fra http://www.miljopunkt-vsv.dk/ (Efter ca. 1.7 2011 administreres dette af Vesterbro Lokaludvalg, se under ”Også på Vesterbro”).<br /><br /><br /><br /> <br /><br /><br />Paul Hartvigson er meritlærerstuderende. Han har arbejdet på Vesterbro Byfornyelsescenter og underviser på Turistføreruddannelsen på RUC.<br /><br /><br /><h3>Kilder</h3><br />Byplanlægning, et produkt af tiden, Geografforlaget 2010.<br />København – forslag til ekskursioner, Geografforlaget 1981.<br />Knudsen, Tim: Storbyen Støbes – København mellem kaos og byplan 1840–1917, Akademisk Forlag 1988.<br />Larsen, Henrik Gutzon: Herskabeliggørelse – gentrification på Dansk, i GO særnummer december 2009, s. 33-36.<br />Lindvald, Steffen: 50 år på Svendsens Pynt, 1934-1984 (Kødbyens jubilæumsskrift). Findes som pdf-fil på nettet. http://www.koedbyen.kk.dk/<br />Vesterbro Bydelsatlas, 1991 (Planstyrelsen, miljøministeriet 1991).Paul Hartvigsonhttp://www.blogger.com/profile/07038138329070644040noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-5888467335248793821.post-87086484504901925872011-02-23T10:49:00.000-08:002011-02-23T13:22:42.037-08:00ARTIKEL: BYVANDRING SOM UNDERVISNINGSFORMArtiklen er skrevet til lærere i folkeskolen. Det kan bruges af alle, som vil bruge byen til at formidle et stof. Den bringes i April 2011 nummeret af Geografisk Orientering.<br /><br /><a onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}" href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgd-iDWwk9ZVocaV9mYtpzVWNEK4OWRkHfu9OmYyXfBidHVIWInufUYUkh8NUWTq6gaEyXBBXBe8VB3jJ2BWM3HWNPmg2qchM7vmgi1aKlwhJ5QFfH0s7nZEiunmYhLA3ZMBoBCsXtuDqc/s1600/rutekort_februar.jpg"><img style="display:block; margin:0px auto 10px; text-align:center;cursor:pointer; cursor:hand;width: 399px; height: 400px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgd-iDWwk9ZVocaV9mYtpzVWNEK4OWRkHfu9OmYyXfBidHVIWInufUYUkh8NUWTq6gaEyXBBXBe8VB3jJ2BWM3HWNPmg2qchM7vmgi1aKlwhJ5QFfH0s7nZEiunmYhLA3ZMBoBCsXtuDqc/s400/rutekort_februar.jpg" border="0" alt=""id="BLOGGER_PHOTO_ID_5576969731680071826" /></a><br /><br /><a name='more'></a><br /><br /><br /><h2>PÅ UDEBANE - byvandring som undervisningsform</h2><br />Af Paul Hartvigson<br />Undervisning i byens rum er ikke bare en faglig udfordring. Det er også en øvelse i at operere i en ny struktur, hvor rytme og dialog spiller en stor rolle. Ved at mestre de kvaliteter, kan man udløse de store faglige muligheder som formen også tilbyder.<br />Byen er et komplekst rum, som klassen deler med andre mennesker. Der er hyppige skift i omgivelserne, og mange forstyrrelser.<br />Artiklen beskriver det håndelag, snakketøj og sans for rumstrategi, som læreren skal kunne udvise. I artiklen bruger jeg et eksempel med en udskolingsklasse på en kort byvandring ”Ind med 4-toget” på Indre Vesterbro, med besøg på Københavns Museum. Listen til sidst fæstner fagligt interessante steder på et kort over området.<br /><br /><h3>Byens puls</h3><br />En byvandring er en ekskursion situeret i byen. Den foregår til fods og veksler mellem vandring og formidling. Inden for den dynamik skal du vælge de rette steder og den rette rækkefølge til at formidle et fagligt emne.<br />Ekskursioner er en sjælden mulighed for formidling. Det er en fristelse at presse for meget indhold i turen, og man kan som lærer blive helt ør af at komme på græs, hvor de faglige vinkler synes så mangfoldige. Lad være med at bisse. Det er også en sjælden mulighed for eleverne, og de skal have det maksimale udbytte.<br /><a onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}" href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg7w8QofTpKIomenxYSPidgB62HkaseDQzeIbd15k-M_eRcJ74p8xmYk7MKV1RG3XAv9hdcm_6PPaeAeb1HLvOprmEAGL6IgjFviBXRhj-OuJwF_MuJAlNP_W2xomH2uR2nzyi_AUMch0k/s1600/affaldssortering.jpg"><img style="float:right; margin:0 0 10px 10px;cursor:pointer; cursor:hand;width: 320px; height: 240px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg7w8QofTpKIomenxYSPidgB62HkaseDQzeIbd15k-M_eRcJ74p8xmYk7MKV1RG3XAv9hdcm_6PPaeAeb1HLvOprmEAGL6IgjFviBXRhj-OuJwF_MuJAlNP_W2xomH2uR2nzyi_AUMch0k/s320/affaldssortering.jpg" border="0" alt=""id="BLOGGER_PHOTO_ID_5576997396744477090" /></a>Det er naturligt at byen kalder på elevernes opmærksomhed, og du skal kunne tilpasse dig til den dialog. Du skal tilpasse dig til byens forhold, og være åben for elevernes oplevelse af omgivelserne. Din intention med turen skal garantere, at I kommer samlet videre af det faglige spor.<br /><br /><h3>Turens grundstrukturer - Tid og længde</h3><br />Der lægges et start og slut og en rutelængde. Beregn en realistisk hastighed på ca. 1,75 til 2 km/t beregnet på store elever, inklusive stop og fortællinger. Der kan være et par korte pauser undervejs. Hvis vandringen tager over halvanden time er det passende med en mindre pause, eller en leg, spil eller opgave. Hvis vandringen tager over 2,5 timer skal der indtænkes en længere pause, fx til frokost.<br />Tidsoverslaget inkluderer ikke elevopgaver. Sidst i artiklen er der nogle forslag til disse.<br /><br /><h3>Emnerum</h3><br />Undervejs følger klassen en tilrettelagt rute gennem byens skiftende rum. Nogle rum står klart frem som sådan (parker, torve), andre skal udpeges for at blive synlige. Rum kan overlappe hinanden. Nogle rum er store og indeholder andre og mindre rum. Fx. er hotelområdet på Indre Vesterbro del af det større byfornyede område. De forskellige rum kan tegnes ind som områder på et kort.<br /><br />Noter til figur 1: Ruten er 2,7 km frem til museet, altså måske en time og tre kvarter. Efter museumsbesøg er der 800 meter til Hovedbanegården, der kan man beregne 30 minutter, eller 20 minutter uden forklaringer.<br />Ruten kan kortes af mellem Kødbyen og Sdr. Boulevard (midt i turen), eller mellem Skydebanehaven og Københavns Museum. Det ville gå ud over nogle undertemaer, henholdsvis byplanlægning/sociale problemer og bæredygtighed/byøkologi.<br /><br /><h3>Tabel 1. Emnerum (inkl. kort)</h3><br />EMNERUM INDHOLD (undertemaer)<br />- Hovedbanegården Introduktion, tilvandring<br />- Byfornyelsesområde Område hvor meget af turen foregår. Vandringen går også gennem andre typiske beboelsesgader på Vesterbro.<br />- Halmtorvet Kvarterets struktur, jernbaner, sociale problemer. Intro til byfornyelse<br />- Kødbyen Industrilokalisering, storbyfunktioner, ændringsprocesser<br />- Skelbækgade, Dybbølsbro Byplanlægning, sociale problemer<br />- Dybbølsgade/Sommerstedgade/Sdr. Boulevard/Skydebanegade Bebyggelsesstruktur, byfornyelse<br />- Skydebanegade/Istedgade/Skydebanehaven Kvarterets historie, rekreation.<br />- Otto Krabbes Plads, Saxoparken Bæredygtighed/byøkologi<br />- Vesterbrogade Trafikplanlægning, byfunktioner igen.<br />- Københavns Museum Besøg på museet.<br />- Efter besøg: Ned af Vesterbrogade, Viktoriagade og Istedgade Observationsøvelser i par.<br />- Afslutning ved Hovedbanegård. <br /><br /><a onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}" href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjCnXfkPhyBiy6DOoZKQCRdI_IQbwyFtvgfgVN384amU6D5Pg6hiSMpHEX9a08XKvxyU9kxhC-UxiyO6QNrkDX93N6z7WVPBATmA43sBnRaGHqGzOrzwBuN1MSagKdHeXjzr2388sYzz9g/s1600/rutekort_februar.jpg"><img style="display:block; margin:0px auto 10px; text-align:center;cursor:pointer; cursor:hand;width: 399px; height: 400px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjCnXfkPhyBiy6DOoZKQCRdI_IQbwyFtvgfgVN384amU6D5Pg6hiSMpHEX9a08XKvxyU9kxhC-UxiyO6QNrkDX93N6z7WVPBATmA43sBnRaGHqGzOrzwBuN1MSagKdHeXjzr2388sYzz9g/s400/rutekort_februar.jpg" border="0" alt="" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5576964544323893570" /></a><br /><br /><br /><h3>- Bevægelse (Transport)</h3><br />Under bevægelse organiseres klassen forsvarligt. I transporten bør læreren bruge en klar signalering, med henblik på trafik, og på at holde klassen samlet. Transporten er også del af den faglige formidling, gennem elevernes observationer. Det er en god idé at forberede eleverne på hvad de skal holde øje med frem mod næste stop.<br /><br />Undervejs i bevægelsen kan læreren vælge dels at stoppe kort op og udpege noget specielt som vil blive forklaret senere, dels at stoppe op for at formidle omgivelserne.<br /><br /><h3>- Valg af positioner</h3><br /><a onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}" href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj-yncV19Ax_sMfWPmxqTR5taxFDBWdqAqHUT28iVh61eSbLEvr3Rgd_mQM4jHU6ARR3AkLRK3orrz-13Ws-jtuuo3bGVuyJuEDjhxM8ITMT3zUfOqR8VRe5bNWNhnmSHN0MdnFYXaF-7w/s1600/skydebanemur.jpg"><img style="float:right; margin:0 0 10px 10px;cursor:pointer; cursor:hand;width: 320px; height: 240px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj-yncV19Ax_sMfWPmxqTR5taxFDBWdqAqHUT28iVh61eSbLEvr3Rgd_mQM4jHU6ARR3AkLRK3orrz-13Ws-jtuuo3bGVuyJuEDjhxM8ITMT3zUfOqR8VRe5bNWNhnmSHN0MdnFYXaF-7w/s320/skydebanemur.jpg" border="0" alt=""id="BLOGGER_PHOTO_ID_5576997391034351554" /></a>Læreren skal vælge sin position til at berette med omhu, og sørge for at klassen er i én god position til at lytte aktivt og observere. Det er ideelt at have tjekket ruten ud i forvejen – men ofte må man forlade sig på sin hukommelse, sine øjne og dømmekraft for at vælge position. Og vil man kunne improvisere, skal man have et øje for gode positioner.<br />Følgende kriterier er vigtige:<br />- Sigtbarhed: hele gruppen skal kunne se dig og emnet for fortællingen. Du kan stille dig højere end klassen, så alle kan se dig og så du kan se alle. Nogle steder undervejs kan du give mulighed for at klassen kan sidde imens du formidler.<br />- Lærer og gruppe skal stå godt, det giver bedst koncentration.<br />- Vær opmærksom på vind, kulde, modlys og andet der kan genere gruppen.<br />- Lydforhold skal være gode, du må fx ikke tale mod vinden, og sørg for at komme på afstand af stærk trafik.<br />- Tænk over hvordan du lettest går fra bevægelse og ind i position.<br /><br /><b>Formidling fra position:</b><br />- Tillad klassen at samle sig. Sørg for øjenkontakt.<br />- Brug din stemme, uden af slide på den.<br />- Brug gestik. Det danner bro fra præsentationens rum til emnets rum.<br />- Fortællinger skal være klart struktureret.<br />- Vælg om du skal lave en lang fortælling samme sted, eller om I skal skifte position undervejs.<br /><br /><h3>Planlægning</h3><br />Den faglige bearbejdning af byens rum skal være tilstede i kraft af lærerens intention med vandringen. Byvandringen skal have en overskrift eller et fagligt hovedtema. Det må godt være bredt formuleret, fx ”Ind med 4-toget". I samme område kunne der måske laves en vandring over undertemaer såsom byudvikling og byfornyelse, bæredygtighed, byøkologi og energiforsyning.<br />Turens hovedtema kan have karakter at et omkvæd, eller en overordnet pointe der kan gentages undervejs og styrke turens rytme.<br /><br />Ud fra turens hovedtema skal du vælge nogle relevante steder undervejs, der kan indgå i turen, enten som transport eller stop. Tag stilling til hvordan stederne bidrager til turens fortælling. Vær beredt på at diskutere hvert emne til sin fastsatte tid, og undgå at tale for længe samme sted og om for mange emner.<br /><br /><br />Detailplanlægning - skema<br />Dernæst kan du føre turens rute ind i et skema (se Boks 2). Alt efter dit temperament kan du bruge det som tjekliste eller manuskript på selve turen. Eksemplet her har en kolonne til tidstagning.<br /><br /><a onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}" href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgg1udNnrpvqNNMD0MWIfnz4O_DFpQV81dUJOq8lSrnAJG_iwe-NFc-9VwztUSTrtfm19cmUNZdiUXRJ-OJPwqXixKYkzSIx2eM3zK6pwicwSFsvWKf-5sFPNEpJGqtWcbuhqKm-CCqmk4/s1600/Slide1.jpg"><img style="display:block; margin:0px auto 10px; text-align:center;cursor:pointer; cursor:hand;width: 400px; height: 300px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgg1udNnrpvqNNMD0MWIfnz4O_DFpQV81dUJOq8lSrnAJG_iwe-NFc-9VwztUSTrtfm19cmUNZdiUXRJ-OJPwqXixKYkzSIx2eM3zK6pwicwSFsvWKf-5sFPNEpJGqtWcbuhqKm-CCqmk4/s400/Slide1.jpg" border="0" alt=""id="BLOGGER_PHOTO_ID_5576978034792834002" /></a><br /><br />Note til Boks 2: I det første lange stop (Halmtorvet/Stampesgade) samler jeg op på hovedtemaet ”Ind med 4-toget”, og introducerer nogle af de senere undertemaer som fx byfornyelse. Derefter fokuseres på narkotikaproblematikken.<br />På pladsen er der opstillet bokse til hensigtsmæssig bortskaffelse af injektionsnåle. Måske har klassen passeret narkomaner ved Hovedbanegården. Problematikken giver en vinkel til byfornyelsesprocessen og åbner op for et undertema som sociale problemer/modsætninger. Emnet kan vække stærke følelser, så jeg skal kende min klasse godt og give plads til reaktioner og dialog.<br /><a onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}" href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiFsFcFLMelqJTGhHYN3qZoA_NuOIJBXLJPzrVQCBAHEdhzOoP-SM4Ijd9JsqzqsPXnoKrzgDvPhVsgCZEkajugii6p-HQffGmuve35AKUFQuzC-N70dPX28B4iGWd7cbaf7AEXm0hKfdo/s1600/tyren.jpg"><img style="float:right; margin:0 0 10px 10px;cursor:pointer; cursor:hand;width: 320px; height: 240px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiFsFcFLMelqJTGhHYN3qZoA_NuOIJBXLJPzrVQCBAHEdhzOoP-SM4Ijd9JsqzqsPXnoKrzgDvPhVsgCZEkajugii6p-HQffGmuve35AKUFQuzC-N70dPX28B4iGWd7cbaf7AEXm0hKfdo/s320/tyren.jpg" border="0" alt=""id="BLOGGER_PHOTO_ID_5576997383158506402" /></a>Skemaet kan også udføres mere kortfattet, som dette eksempel på turens fortsættelse (se Boks 3). Det er samtidig et eksempel på, hvordan et underemne med én fortælling kan blive foldet ud gennem en række skift mellem positioner med kort transport.<br /><br /><b>- Halmtorvet ved Brune Kødby:</b> Kvarterets struktur i forhold til jernbanen, lokalisering af Kødbyen.<br /><b> - Pladsen foran Øksnehallen</b> Komplekset fra 1901 som udtryk for offentlig styring, kapacitet, nuværende funktion som beboerhus, teater og udstillingsbygning.<br /><b> - Øksnehallen</b> Kig ind i foyer.<br /><b> - Tilbage til Halmtorvet</b> (Andre temaer på turen fx byfornyelse, gentrificering).<br /><b> - Halmtorvet foran Hvide Kødby</b> Kødbyen fra 1934 som arkitektur og æstetisk udtryk.<br /><b> - Flæsketorvet</b> – klassen ser mod relief af Tyren. Pladsforhold. Kødbyen som arbejdsplads og som led i fødevareproduktion og -distribution.<br /><b> - Flæsketorvet, udkig mod Inco og Kreative Kager.</b> Kødbyen i transition fra fødevaredistribution til kreative erhverv og rekreative formål.<br /><br /><br /><h3>Elevernes forberedelse til turen</h3><br />Hvor meget skal turen på udebane forklares i forvejen? Der er forskel på om den uddyber noget stof klassen er i gang med, eller den introducerer et nyt område. Vandringen skal introduceres i klasselokalet ud fra det.<br /><br />På dagen, som optakt til selve turen introduceres rammerne, turens længde, nogenlunde forløb og hvad skal ske bagefter. Informér om muligheder for toiletbesøg og pauser undervejs. Så kender eleverne deres vilkår, og kan nemmere koncentrere sig. Herefter kan man skitsere de faglige rammer for turen.<br /><br />Undervejs på turen<br />Det er nyttigt at holde sig til sine temaer undervejs. Der er stop med positioner hvor temaerne hver især er i særlig fokus. Undervejs skal deres berøring med turens hovedtema slås fast for at skabe sammenhæng.<br />Et par gange kan man tage et ikke-relateret tema op. Som hvis man fx får øje på en særlig interessant bjergart i en brolægning. Men man skal vare sig for at løbe ud af for mange tangenter undervejs.<br /><br />Vær opmærksom på tiden, og vær parat til at fravælge og forkorte undertemaer undervejs. Det er godt at have tid til en blød landing sådan at såvel elever som lærer(e) når til turens slutning uden en følelse af stress. Lige som i anden undervisning skal man have mere stof end man måske får brug for. Der skal være tid til at tage tråde op og gå i dybden, hvis eleverne er interesserede.<br />Vær desuden åben overfor almindelig samtale og at høre elevernes umiddelbare indtryk og brug det som afsæt til at åbne op for den faglige samtale. Anerkend at mange unge er velbevandrede i bymiljøet og har øje for ting, som du ikke har sans for.<br />Hvor meget er eleverne på hjemmebane? I en lokal ekskursion omkring skolen skal de måske bringes ud af deres forforståelse for de kendte omgivelser. I et ukendt miljø skal de bringes til at forstå stedet, dets struktur og regler.<br />Som lærer skal man være parat til at lade sig overraske over hvordan eleverne reagerer på den nye kontekst for undervisningen. Eleverne vil udvise forskellige deltagermåder. Nogle vil deltage aktivt og andre blot følge med. Nogle er passivt lyttende. Atter andre lader sig nemt aflede fx sender SMS’er. Eleverne vil skifte mellem forskellige deltagermåder undervejs. Det er et godt tidspunkt at arbejde med klassens dynamik, hvilket bedst lader sig gøre, hvis I er flere lærere der følger klassen på tur eller der inddrages en person udefra fx en guide.<br /><br /><h3>Opgaver og aktiviteter undervejs</h3><br />Konkret bør eleverne organiseres i par eller i grupper. Gruppeopgaver holder deltagerne bedre samlet i byrummet, mens paropgaver nemmere kan udføres under transport.<br />Opgavernes didaktiske formål er at fastholde elevernes opmærksomhed og inddrage dem i turen. Blot det at høre elevernes undren og oplevelser gør deres dialog med byen til en del af undervisningens rum. Ved at få eleverne til at observere aktivt gør du dem mere lydhøre.<br />Et forslag til en opgave og tilhørende aktivitet undervejs på turen er en forudgående quiz om hovedtemaet. Formålet er dels at vække elevernes interesse for den forestående tur, dels at hjælpe med at holde fokus under vandringen, hvor eleverne skal tjekke de rigtige svar kommer frem. Tjeklister uddeles til eleverne før eller i begyndelsen af turen og krydses af undervejs.<br /><br />Tjeklister kan relatere til ens egen fortælling om hovedtemaet, men jeg foreslår at bruge elementer som understøtter hovedtemaet, men som eleverne kan observere selvstændigt undervejs. På Vesterbro kunne det være ”butikker der har navne eller flag fra andre lande”, ”gadenavne med reference til Sønderjylland” eller at identificere fotos fra bydelen i form af en bingoplade.<br /><br />Den slags opgaver kan tage elevernes opmærksomhed fra den mundtlige formidling – og det kan være at foretrække at lave en sådan opgave på en afgrænset del af turen, hvor opgaven således kan tjene som variation.<br />Mere komplekse observationer fx trafiktælling eller tælling af byrummets brugere kan foregå undervejs eller på en sted, hvor eleverne har 10-20 min. til gruppevis observationer eller besvarelse af mere tidskrævende spørgsmål.<br /><br /><a onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}" href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjh7PdfOsOh_hXegyXe9GZi3PzlLVkfoBJn0Bvsdo8MyFZPC4c3svNt6IIe9uV7MD0tD21x96bBzipsHnoEZ5ztjwlCtiqM4538fyWdOt3x_9nT9Tnr3yl11oUbwUjvD04ezaDjTFhchpM/s1600/vesterbrotorv.jpg"><img style="float:right; margin:0 0 10px 10px;cursor:pointer; cursor:hand;width: 240px; height: 320px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjh7PdfOsOh_hXegyXe9GZi3PzlLVkfoBJn0Bvsdo8MyFZPC4c3svNt6IIe9uV7MD0tD21x96bBzipsHnoEZ5ztjwlCtiqM4538fyWdOt3x_9nT9Tnr3yl11oUbwUjvD04ezaDjTFhchpM/s320/vesterbrotorv.jpg" border="0" alt=""id="BLOGGER_PHOTO_ID_5576998283261295426" /></a>Meget mere udfordrende er det at få eleverne til at lede dele af turen ved fx fortælleøvelser. Du kan sætte rammerne for dem, bringe dem i position til fortælling. De kan blive udstyret med et billede af et emne for fortællingen og/eller en opgaveformulering.<br />Forberedelsen kan foregå i ugerne op til ekskursionen, og øvelsen træner de samme færdigheder som er opremset i afsnittet ”Valg af positioner” samt opøver elevernes evne til at formidle i uvante omgivelser. Fortællingen bør tage mellem 1–3 min. Der er ikke plads til at alle elever fortæller i løbet af en enkelt byvandring, men måske i løbet af en ekskursion over flere dage.<br />Læreren skal overveje hvordan man bringer en elevfortælling ind i turens hovedtema. Og kvaliteten skal være sikret, hvis den faglige formidling bygger direkte på elevfortællinger.<br /><br /><h3>Projektarbejde</h3><br />Temaer kan indgå i projekter og lignende. Fx kan det være en del af processen med projektarbejdet at eleverne præsenterer resultater fra deres projektarbejder som en del af turen, eller at projektemner udvælges ud fra temaer der har været vendt undervejs på turen.<br /><br /><h3>Møde mellem klasser</h3><br />Byvandringen kan også være et møde mellem to klasser, en lokal og en besøgende. Her kan begge parter eller kun den lokale part fx have forberedt fortællinger om et fælles hovedtema.<br />De lokale bidrager med deres lokale viden, og her er udfordringen at formidle noget velkendt på en måde så andre kan forstå det, med en grad af dekonstruktion af egen viden.<br />Gæsternes opgaver kan være formidling af detaljer af mere faglig karakter. De skal have godt tjek på det omtalte – så de har noget at byde på i forhold til de lokale. Igen lægger det op til gruppearbejde og gruppepræsentationer. Men det virkelig værdifulde vil være selve mødet mellem klasser i byens rum med et fælles sigte og den sparring mødet kunne afføde.<br /><br /><h3>Frivillige opgaver til læserne af denne artikel:</h3><br />• Overvej hvilke opgaver du kunne tænke dig at lade en klasse foretage undervejs.<br />• Skal der reduceres i turen for at det kan lade sig gøre? Skal turen forlænges til at vare flere dage?<br />• Hvilken betydning ville det have hvis turen fx blev vendt om, dvs. det meste af byvandringen kom efter museumsbesøget?<br />• Hvordan kan byvandringer anvendes som led i det tværfaglige arbejde?<br /><br />Litteratur: Metoden er baseret på egen undervisning, En diskussion af undervisningens æstetiske dimensionfindes i:<br />Dale, Erling Lars: Pædagogik og Professionalitet, Klim 1998 (s. 237 – 259).<br />Se i øvrigt kildelisten til den efterfølgende artikel ”Ind Med 4-toget.”<br /><br />Paul Hartvigson er meritlærerstuderende. Han har arbejdet på Vesterbro Byfornyelsescenter og underviser på Turistføreruddannelsen på RUC.Paul Hartvigsonhttp://www.blogger.com/profile/07038138329070644040noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-5888467335248793821.post-61110903929099414672011-02-21T12:19:00.000-08:002011-02-24T07:00:12.434-08:00ESSAY: KIERKEGAARD THE AESTETIC AIRBENDEREt essay over en passage Forførerens Dagbog - og også en hæsblæsende byvandring i Kierkegaards og Kongens København anno ca. 1840, med noter om luftstrømme, levevillår og beklædning.<br /><br /><a name='more'></a><br /><br /><h3>Æstetiske Kastevinde i Kongens København</h3><br /><i>”Der boer paa Kongens Nytorv en ung Pige, hun er meget deilig, men har tillige den Uforskammenhed ikke at ville elske mig.”</i><br /><br /><a onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}" href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgb-9TriJnQLFib6w-CUBrBbfN_nCEZdfY-LQwp_GwLL_iAKRVuiPo4Y1eRK1hdhg2zplj09qMM0B7s99EBVOROgHIcmbUVxBaz0_GMAzB0_WOcUeyV8Y9chNEwJp8lOpUC96JHlrXhwyM/s1600/kierkegaardinafunnyhat.jpg"><img style="float:right; margin:0 0 10px 10px;cursor:pointer; cursor:hand;width: 222px; height: 320px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgb-9TriJnQLFib6w-CUBrBbfN_nCEZdfY-LQwp_GwLL_iAKRVuiPo4Y1eRK1hdhg2zplj09qMM0B7s99EBVOROgHIcmbUVxBaz0_GMAzB0_WOcUeyV8Y9chNEwJp8lOpUC96JHlrXhwyM/s320/kierkegaardinafunnyhat.jpg" border="0" alt=""id="BLOGGER_PHOTO_ID_5575557883351884802" /></a>København er den faste scene i Søren Kierkegaards frygtindgydende forfatterskab. Men man kan roligt lægge frygt og bæven til side og i stedet gribe til Enten-Eller fra 1843. Den er fuld af falbelader og forrygende indfald, samt et par længere artikler om drama og opera, som man kan tage når man lyster. Forførerens Dagbog fylder det meste af første bog i Enten Eller, og heri skitserer han en byvandring for to personer med publikum.<br />Hov stop. Forsigtigt. Man skal være forberedt på lidt af hvert når man tager på tur med Søren Kierkegaard. For det første kunne den lille mand gå til. Han vandrede med samme hastighed som han tænkte eller skrev. Dernæst går han ikke den lige vej til målet. For det tredje kan man ikke være sikker på hvem han er – eller giver sig ud for at være.<br />Ifølge forordet er Enten Eller udgivet af Victor Eremita, og manus er fundet i et gammelt chatol. Her er både diverse skrifter – i én hånd – der udgør bogens første del, og Assessor Vilhelms papirer, der udgør anden del. Så det er altså ikke som sådan Kierkegaard, der arrangerer turen men derimod Forføreren, og han gør det endda i fantasien. Det endelige mål med den hæsblæsende tur er at bringe den eftertragtede ud af normalt fodfæste, og i forførerens øjensyn.<br /><br /><i>”Der boer paa Kongens Nytorv en ung Pige, hun er meget deilig, men har tillige den Uforskammenhed ikke at ville elske mig, ja hvad værre er, hun elsker en Anden, og det gaaer saavidt, at de spadsere med hinanden under Armen. Klokken 1 veed jeg, at han skal hente hende.”</i><br /><a onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}" href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiDGDeUuJswTQmk4l94VrDiK2-hawj57DvFLqrZD05eoNEanibvey9VGXGwjiCsFu63sJYyy-RwZ0l6nXE9uCKJV7ABGay5WTp9pYqjQtXjKXnMTwUc7f2Kkm0FIyAyw9mIHDqwPba4m_0/s1600/teater.jpg"><img style="float:left; margin:0 10px 10px 0;cursor:pointer; cursor:hand;width: 320px; height: 198px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiDGDeUuJswTQmk4l94VrDiK2-hawj57DvFLqrZD05eoNEanibvey9VGXGwjiCsFu63sJYyy-RwZ0l6nXE9uCKJV7ABGay5WTp9pYqjQtXjKXnMTwUc7f2Kkm0FIyAyw9mIHDqwPba4m_0/s320/teater.jpg" border="0" alt=""id="BLOGGER_PHOTO_ID_5575561519670424978" /></a>Der er tale om en ung pige af god familie, for Kongens Nytorv er en fin adresse. Byens største torv ligger midt i hovedstaden mellem den gamle og den nye del af byen. Her ligger det Kongelige Teater (det oprindelige fra 1747, som ses på billedet), Kunstakademiet, men der er også adgang til Nyhavn og flådens værfter ligger på Gammelholm. Hele byen har adgang til torvet.<br />Det har vindene også - Zephyrene. Forføreren påkalder sig disse vind-ånder for at bistå sig. Zephyrer er vestenvindens ånder. I 1840’erne er det halvandet hundrede siden man kunne blive brændt for sådan at påkalde sig slige ånder. Byen ligger til gengæld mellem samme volde som dengang, og blæsende har her til gengæld altid været i København.<br />Det kan blæse ind ad Nyhavn, gennem Gammel Holm med dens spredte bygninger, eller op ad Holmens Kanal og forbi det Kongelige Teater – i sin 1747-bygning, der stadig lå for enden heraf. Dagbogsnotatet læser 3 Juni. Det er altså en forsommerdag, hvor vindene leger omkring på det Store Torv, og rusker i alt. Omend ikke kongestatuen i midten der tynges mod jorden af sin egen blytunge masse.<br /><br /><i>“Nu lover I mig, at de stærkeste Blæsere blandt Eder forblive skjulte et eller andet Sted i Nærheden indtil det Øieblik, da han med hende træder ud af Gadedøren. I samme Moment, som han vil dreie ned ad store Kongensgade, styrter dette Detaschement sig frem, tager paa den høfligste Maade Hatten af Hovedet paa ham, og fører den med en jævn Fart, netop paa en Alens Distance foran ham; ikke hurtigere, thi da var det tænkeligt han vendte hjem igjen.”</i><br />Det er netop vind opfører sig ved hjørner til store pladser. Fra at færdes blandt vindpust i det åbne, befinder man jeg ved hjørnet i en vindtunnel der kan banke os af cykler og rive hatte af, i dag som omkring 1840. Fænomenet hedder turbulens, og studeres af arkitekter og byplanlæggere.<br /><a onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}" href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi8KBDZP4vxE5v-BKUEqu2-pTVX9VM6bKnjP6Ke0NChw7A3btdNTHjitwSJFq6NLU9M5CZjY_WK7kWSq3OvKDEn-3Z9R3-T2Pbc4TZrCq8SaV0GVr2y8EolbQKcDRUQ2-1muriHumFVYB8/s1600/da329810_d01_540h450w.jpg"><img style="float:left; margin:0 10px 10px 0;cursor:pointer; cursor:hand;width: 214px; height: 320px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi8KBDZP4vxE5v-BKUEqu2-pTVX9VM6bKnjP6Ke0NChw7A3btdNTHjitwSJFq6NLU9M5CZjY_WK7kWSq3OvKDEn-3Z9R3-T2Pbc4TZrCq8SaV0GVr2y8EolbQKcDRUQ2-1muriHumFVYB8/s320/da329810_d01_540h450w.jpg" border="0" alt=""id="BLOGGER_PHOTO_ID_5575552699639939458" /></a>Det er blæsevejr i 1840’erne, og hattetid. Er man en respektabel ung mand der vil promenere med sin forlovede, så gør man det ikke barhovedet. Det skal også bemærkes at det unge par den gang ville være lige velklædte. Han i kort jakke, stramme bukser og hat. Hun i krinoline og kyse. Det ville være et par hvor begge var lige elegante, ikke som man i dag ser det at den yngre kvinde har overvejet sit udseende, og den yngre mand ser ud som han bevidst er noget mere sløset klædt. Det er to unge mennesker i deres stiveste puds, der nu skal ud på stroppetur.<br /><br />Den engelske figuer til venstre er fra ca. 1820. Moden i København er mindre kulørt i Guldalderen, men stilen er den samme.<br /><br /><br /><i>“Han troer bestandig i næste Secund at gribe den; han slipper end ikke hendes Arm.”</i><br />Tid og rum ligger mig meget på sinde, nu som turen for alvor begynder. Jeg er turistfører af profession, og er meget bevidst om hvilken betydning rute og hastighed har for publikum. Den unge mand er dog ikke bevidst om at være blevet taget på en tur. Hans hat er en alen foran ham- 62,77 cm. præcis den afstand, hvormed en mand vil tro at kunne indhente sin hat i næste sekund – også når han trækker sin udkårne efter sig.<br />I filmen Millers Crossing fra 1990 forekommer citatet ”There’s nothing more foolish than a man chasing his hat.” En halvanden hundrede år er det Kierkegaards forfører – æstetikeren – der sætter spidsborgeren i denne tåbelige situation, der kun forekommer mere tåbelig ved at han har kæresten på slæb.<br /><br /><i>”Paa den Maade fører I ham og hende gjennem store Kongensgade, langs Volden til Nørreport, til Høibroplads ...”</i><br />Dette er den strabaserende tur, affærdiget i en enkelt sætning. Når forfatteren ikke vil detaljere, så vil jeg tage læseren i hånden, og forklare hvad det vil sige.<br /><a onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}" href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh8TNoUoIBHRUOzSL6yUcLK_yFglH6BP6jS4yUEEfgrY-0aNFHT-k0VtcQHW6rleP90T6ZedsJD4jLNOtHr9S_nKUYW3b9J9-1DPgAuK2jXEozBL7AuPvy-yDLZa70GM6D7qNOWNO10a5Q/s1600/sterm_sav_midte_lille.jpg"><img style="float:right; margin:0 0 10px 10px;cursor:pointer; cursor:hand;width: 228px; height: 320px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh8TNoUoIBHRUOzSL6yUcLK_yFglH6BP6jS4yUEEfgrY-0aNFHT-k0VtcQHW6rleP90T6ZedsJD4jLNOtHr9S_nKUYW3b9J9-1DPgAuK2jXEozBL7AuPvy-yDLZa70GM6D7qNOWNO10a5Q/s320/sterm_sav_midte_lille.jpg" border="0" alt=""id="BLOGGER_PHOTO_ID_5575558925068726146" /></a>Det er en ekstrem tur, i en tid hvor København var sin egen verden, og man sjældent kom uden for voldene. Store Kongensgade er byens længste og ligeste, hovedgade i byens nyere halvdel. Til højre fører gaderne ned til paladserne i Frederiksstaden. Til venstre til bade godt- og fattigfolks boliger. Et sted knækker vejen. Nu er det Nyboder til venstre, hvor flådens folk har til huse i små lejligheder. I et andet skrift bemærker Kierkegaard at pigerne hergik barhovedet. Jeg formoder at pigen holder på sin kyse med den hånd hun ikke bliver trukket af sted ved. Efter tidens mode bærer hun krinolinekjole.Kastellet ligger til højre, men det kan man ikke se for en langagtig bygning. Kortet fra 1849 angiver det er en slags militær opbevaring. Jeg kan ikke tyde bedre fra den digitale kopi, så det må jeg have hjælp til. Den lange bygning kan til gengæld skærme for andre vinde, som parret nærmer sig Østerport. <br /><br />Hattene og anstanden er stadig tilstede i Andreas Hunæus billede fra Store Bededag 1862, netop fra området ved volden.<br /><br /><a onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}" href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhyNZEw0qCrd7Ltn5T_bLgaqlj3OhHYXk7VMVYe9Ot2fcctmXFyYqa7uQGW3NW_Ti_RpLbYNPbMnKTkr0xpfDFzoBru3ZsM6YSpooq682v_JCtRHLlFhDOwh7p1diy55H7VJkmD3WAOlKQ/s1600/383590-det-gmale-kbenhavn-aftentur-p-volden--.jpg"><img style="display:block; margin:0px auto 10px; text-align:center;cursor:pointer; cursor:hand;width: 400px; height: 250px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhyNZEw0qCrd7Ltn5T_bLgaqlj3OhHYXk7VMVYe9Ot2fcctmXFyYqa7uQGW3NW_Ti_RpLbYNPbMnKTkr0xpfDFzoBru3ZsM6YSpooq682v_JCtRHLlFhDOwh7p1diy55H7VJkmD3WAOlKQ/s400/383590-det-gmale-kbenhavn-aftentur-p-volden--.jpg" border="0" alt=""id="BLOGGER_PHOTO_ID_5575558115169989874" /></a><br /><br />Men lige før denne udfart af byen slår vinden om, og hatten sendes afsted mod Nørreport. Det vil sige at vinden nu er i øst. Den ville komme fra Øresund og Kastellet. Det kunne være søbrisen der i forsommeren sætter ind med pålandsvind ved middagsti. Hvis det ikke var zephyrer der derev spillet, og jeg skulle komme med en meteorologisk forklaring.<br />Vejen til Nørreport måtte gå langs Voldgaden formoder jeg. Men kunne også være ad de stier der løb på bastionernes yderside, langs selve volden med dens andemad. Men så skulle parret løbe i zig og zag på bastionernes yderside. Jeg vil tro jagten måtte foregå langs Øster og Nørre Voldgade. Det er et militært præget område. På hjørnet af Sølvgade ligger Hestegardens Kaserne (i dag DSB’s hovedkvarter). Og pigen får nok kun et glimt af Rosenborg stårne, før Kongens Have skjules af andre garnisonsbygninger, og til sidst af Livgardens Kaserne. Trods en stor militær tilstedeværelse i Hovedstaten er der åbenbart ingen soldater der hjælpsomt fanger den løbske hat.<br /><a onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}" href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh8o1fUn5-VM3w7wgHiX8wfXvtMhMnR2v-DTBXIuLZ2Ajhe0VcnMAYt7-Kj4btPXRY5jKo76qA2O-qV0q_CciTynvjEkgT7xljQQJmeYQORURhiKQUkBfWfv5VBr5i55E0hln3aX5A3QQI/s1600/indenforvoldene.dk.jpeg"><img style="float:left; margin:0 10px 10px 0;cursor:pointer; cursor:hand;width: 320px; height: 204px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh8o1fUn5-VM3w7wgHiX8wfXvtMhMnR2v-DTBXIuLZ2Ajhe0VcnMAYt7-Kj4btPXRY5jKo76qA2O-qV0q_CciTynvjEkgT7xljQQJmeYQORURhiKQUkBfWfv5VBr5i55E0hln3aX5A3QQI/s320/indenforvoldene.dk.jpeg" border="0" alt=""id="BLOGGER_PHOTO_ID_5576984338920241330" /></a>Det er der heller ikke ved Nørreport, hvor fodrejsende og hestevognene passerer ud og ind af Kongens København, hvor der betales accisse. Men det vil jeg ikke dvæle ved, for vinden slår atter om. Måske kommer den blæsende inde fra land gennem byporten. Det måtte virke mærkværdigt at den slår om en tredie gang i en helt ny retning. Men vi Københavnere der navigerer vinden i vort jag, vi er vant til hvad som helst fra den side. Det samme gælder måske for en mand der jager sin hat. Han er rettet fremad, og glemmer vel alt – glemmer måske endda at han trækker sin forlovede efter sig. <br />Hatten blæser ind gennem byen, nok ned ad Frederiksborggade, hvor den undgår at komme under hjulene på en kulsvierkærre på vej mod Kultorvet, som triller hen over og videre ad Købmagergade forbi Rundetårn, hvor ingen student eller gadedreng griber den. Mændene har vel for travlt med at holde fast på deres egne, og kvinderne er i skørter, og kan som sådan ikke bukke sig. <br />Således fortsætter parret mod det endelig showdown på Højbro Plads, hvor Forføreren forestiller sig at have begivet sig hen i god rod og mag mens vindene slipper deres puds med rivalen og den udkårne. Forføreren har sat denne vandring i scene, forestiller sig videre.<br /><br /><i>“Hvor lang Tid kan der vel medgaae dertil? jeg tænker circa en halv Time. Klokken halv to præcise kommer jeg fra Østergade.”</i><br />En halv time! Det gibbede i mig da jeg genlæste det. Der er gået hurtigt. På Google Maps måler jeg afstanden til 3,5 kilometer – eller 5600 alen, næsten en halv Miil efter tidens målestok. Det er – som man siger – ganske godt gået på en halv time. <br />Dansk Vandrelaug laver ture med 5 km/t. Efter alle efterrretninger har Kikerkegaard bevæget sig næsten så hurtigt gennem byens gader, når ikke en samtale har ophold ham, men der er ingen efterretninger om at han har taget tid. 7 km. i timen er noget af en bedrift for en kvinde i krinolinekjole og snørestøvler, i en tid hvor kraftig fysisk udfoldelse ikke hørte til kvindeidealet.<br />På den anden side skal man heller ikke glemme at de unge ville have haft medvind hele vejen til Højbro Plads og Højdepunktet. Forføreren fantaserer atter sine vindlegioner frem.<br /><br /><i>“Naar hiint Detaschement nu har ført de Elskende ud midt paa Pladsen, da gjøres et voldsomt Angreb paa dem, ved hvilket I ogsaa rive hendes Hat af, splitte hendes Krøller ad, bortfører hendes Schavl, medens under Alt dette hans Hat jublende gaaer høiere og høiere tilveirs; kort I frembringer en Konfusion, saa hele det høistærede Publikum, ikke jeg alene, udbryder i en Skoggerlatter, Hundene begynde at gjøe, Taarn-Vægteren at klemte.”</i><br /><a onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}" href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj0-8LG1q3PfuDofR-3ao8qTwQU5uUDgkOAPz3bLkJRa7Vpflb6sBEkRYBFhY0dpYIKy5YPubf0NUTWSRVRToRsOtcheaniKtW-h3JaNwDr42dm7NiJvj-bREKkjZHbF_BuwFO8AgFQ0FA/s1600/1030_65.jpg"><img style="float:right; margin:0 0 10px 10px;cursor:pointer; cursor:hand;width: 250px; height: 183px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj0-8LG1q3PfuDofR-3ao8qTwQU5uUDgkOAPz3bLkJRa7Vpflb6sBEkRYBFhY0dpYIKy5YPubf0NUTWSRVRToRsOtcheaniKtW-h3JaNwDr42dm7NiJvj-bREKkjZHbF_BuwFO8AgFQ0FA/s320/1030_65.jpg" border="0" alt=""id="BLOGGER_PHOTO_ID_5575559344513389010" /></a>Klimaks er altså klokken halv to Højbro Plads. Det er den gamle bys nyeste torv, der forbinder Gammel Strand og Amagertorv, og er del af byens mest aktive zone, midt mellem Fisketorv, grønttorv og kødboderne ved Nikolaj Kirketårn. Hattejagten har nok især været ledsaget af vindens fløjten - nu opløses intensiteten i latter, hunderåb og vægterklemten.<br />Det unge par er små 600 alen fra hvor turen startede en halv time tidligere. Det havde vel taget et ungt par samme tid at gå ned af elegante Østergade, med det antal butiksudstillinger, der skulle studeres og passiarer man skulle have gjort.<br />Forføreren forestiller jeg netop spankuleret ned ad Østergade. Han har kommanderet de unge herres hatt til at stige til vejrs, hvor den bliver hængende, eller forsvinder ud af historien, ligesom rivalen gør det. Det er tid for mødet mellem pigen og fantasten.<br /><br /><a onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}" href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEisgMpAdIzs0-qjna4alderpJVMJkEVYcDkiSTfymWj8nypb7AOBtvacCj8FIk-3LRg-50OBi6RYlcgQ2sGc8NI3nwNWbdnPt8OlIXAtoBowpPbu6RW7pfUBxrZCfJthY3XZUys3IsFtQY/s1600/382px-Wiene_Moden_1841_Damen.jpg"><img style="float:left; margin:0 10px 10px 0;cursor:pointer; cursor:hand;width: 204px; height: 320px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEisgMpAdIzs0-qjna4alderpJVMJkEVYcDkiSTfymWj8nypb7AOBtvacCj8FIk-3LRg-50OBi6RYlcgQ2sGc8NI3nwNWbdnPt8OlIXAtoBowpPbu6RW7pfUBxrZCfJthY3XZUys3IsFtQY/s320/382px-Wiene_Moden_1841_Damen.jpg" border="0" alt=""id="BLOGGER_PHOTO_ID_5575559567866480210" /></a><i>“I mager det saaledes, at hendes Hat flyver hen til mig, som bliver den Lykkelige, der skal overrække den. – For det Andet. Den “Afdeling, der følger mig, lystrer hvert mit Vink, holder sig inden Sømmelighedens Grændser, fornærmer ingen smuk Pige, tillader sig ingen større Frihed, end at hendes barnlige Sjæl kan under den hele Spøg bevare sin Glæde, Læben sit Smiil, Øiet sin Rolighed, og Hjertet blive uden Angst. Vover Een af Eder at bære Eder anderledes ad, saa skal Eders Navn være forbandet.”</i><br />Ja han forestiller sig sin triumf – at række den unge kvinde hendes hat, hvad alt dette indebærer af symbolsk tilfredsstillelse. Men forføreren med det gode skrive- og bentøj glemmer hvilken strabads hans fantasi ville have sat den eftertragtede på. I sin raptus og sin gnæggende foragt for rivalen gøre han kvinden til vedhæng, ikke bare til den spidsborgerlige respektabilitet, men også til den flanerende forførers fantasi. Men det er bagerst i hans tanker, at han efter egen målestok selv måtte være forbandet.<br /><br /><i>“– Og nu afsted til Liv og Glæde, til Ungdom og Skjønhed; viser mig, hvad jeg ofte har seet, hvad jeg aldrig bliver træt af at see, viser mig en skjøn, ung Pige, udfolder hendes Skjønhed for mig saaledes, at hun selv bliver end skjønnere; examinerer hende saaledes, at hun har Glæde af denne Examination! – – – Jeg vælger Bredgaden, men jeg kan, som I veed, kun disponere over min Tid til halv to. – – –“</i><br />Og af sted farer han i fantasien. Han tager sig tid til at betragte pigen, og formode hun ville have glæde af det også. Uden tid til at kunne gribe pigen i armene når hun synker om efter at være trukket på en ydmygende og udmattende jagt i en halv time. Han beskuer, men møder ikke. Han vender veltimet om på hælen og forsvinder mod Bredgaden, ført af andre vinde, på jagt noget. Efter sine strøtanker, sin sag og alt muligt andet end en hat.<br />Han kan virke latterlig som han farer af sted gennem litteraturhistorien med sine ord og tanker. Men han trækker sit publikum efter sig i hånden i et fast greb. Selvom han en gang imellem glemmer det når kastevindene rigtig har fat i ham.<br /><br />Det er med den advarsel jeg kan anbefale at tage Kierkegaards forfatterskab i hånden, med førstedelen af Enten Eller.<br /><br /><br />(Litteratur: Peter Tudvad: Kierkegaards København, Politikens Forlag 2004)Paul Hartvigsonhttp://www.blogger.com/profile/07038138329070644040noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-5888467335248793821.post-67289336787628539452011-01-06T00:49:00.000-08:002011-10-27T15:15:01.357-07:00TRYGHEDSVANDRINGER<a onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}" href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiLEIub22zVCRGhZ6Gi_w6yZy4Tym1Mm-O6FCHbCv6ZXNu4-bq5-uC1dC6BhWRSscupp9-YSt1J-bKq3i2EGDFvN-9dR-_axYX0_r41mUx3tPGTcOmUsPWD9q0ZbdN7USuSD9ifh1FBZXI/s1600/101103passagegr3kant.jpg"><img style="float:left; margin:0 10px 10px 0;cursor:pointer; cursor:hand;width: 150px; height: 200px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiLEIub22zVCRGhZ6Gi_w6yZy4Tym1Mm-O6FCHbCv6ZXNu4-bq5-uC1dC6BhWRSscupp9-YSt1J-bKq3i2EGDFvN-9dR-_axYX0_r41mUx3tPGTcOmUsPWD9q0ZbdN7USuSD9ifh1FBZXI/s200/101103passagegr3kant.jpg" border="0" alt=""id="BLOGGER_PHOTO_ID_5558993369080019250" /></a>I løbet af foråret afprøver jeg Tryghedsvandringer efter et svensk koncept. Det kommer til at foregå på Ydre Nørrebro, primært i Marts og April. Forberedelserne er i gang.<br />Du kan læse om det på det nye faneblad Tryghedsvandrigner, eller på <a href="http://tryghedsvandring.blogspot.com/">projektets blog.</a>Paul Hartvigsonhttp://www.blogger.com/profile/07038138329070644040noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-5888467335248793821.post-71816519807866607402010-09-28T12:38:00.000-07:002010-09-28T14:22:45.682-07:00TORSDAG 7.10 2010 - BYVANDRING - INVITATION<a onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}" href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhXO6NFi5YzrBHqmACp1Krt5upj92De0nW6bP5IK41rh5N1X6tH3oyqPAC5BjsuRhDUlLTZYAOJeJKEpR9YiSobMAR5fBPw6icynNC_-itz0ttLL0If1VRVaI_Z5eIg6GclMixJkdYGwhg/s1600/didaktikguide.jpg"><img style="float:left; margin:0 10px 10px 0;cursor:pointer; cursor:hand;width: 320px; height: 317px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhXO6NFi5YzrBHqmACp1Krt5upj92De0nW6bP5IK41rh5N1X6tH3oyqPAC5BjsuRhDUlLTZYAOJeJKEpR9YiSobMAR5fBPw6icynNC_-itz0ttLL0If1VRVaI_Z5eIg6GclMixJkdYGwhg/s320/didaktikguide.jpg" border="0" alt=""id="BLOGGER_PHOTO_ID_5522067724922356418" /></a>Formidling i bevægelse.<br /><br />Du er inviteret til at være med når jeg demonstrerer byvandring som element i undervisning, formidling og pædagogisk arbejde. Det er en vandretur fra Nørreport til Nørrebro på to timer, med en fortælling om Københavns udvikling fra 1850, og hvordan de historiske spændinger spiller ind i nutidens konflikter.<br /><br />Undervejs vil jeg også forklare og diskutere metode, teknik og planlægning af en byvandring. Hvad er muligheder og udfordringer i denne form for undervisning?<br /><br />Lur nogle fif og giv mig et par gode råd!<br /><br />Start 10.00 ved Nørreport Station (hjørnet af Nørregade og Nørre Voldgade)<br />Slut 12.15 tæt på Blågårds Plads.<br /><br />(Tidsrammen er valgt at hensyn til mine medstuderende på holdet i Almen Didaktik).Paul Hartvigsonhttp://www.blogger.com/profile/07038138329070644040noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-5888467335248793821.post-1771417146054072212010-08-24T13:48:00.000-07:002011-02-24T07:34:01.306-08:00TEORIUDVIKLING: BYVANDRINGENS DIDAKTIKDenne tekst er "arbejde under udførelse", en praktisk og teoretisk ramme for brugen af byvandringer som undervisningsform.<br /><br />Den svarer til 7-8 A-4 sider.<br /><br /><a name='more'></a><br /><!--StartFragment--> <br /><div class="MsoNormal"><br /><span lang="DA" style="font-size: 36.0pt; mso-bidi-font-size: 12.0pt;">Byvandringens Didaktik<o:p></o:p></span></div><br /><div class="MsoNormal"><br /><b style="mso-bidi-font-weight: normal;"><span lang="DA">Oplæg til teoridannelse og beskrivelse af metode.<o:p></o:p></span></b></div><br /><div class="MsoNormal"><br /><br /></div><br /><div class="MsoNormal"><br /><span lang="DA" style="font-size: 18.0pt; mso-bidi-font-size: 12.0pt;">PROBLEMFORMULERING:<o:p></o:p></span></div><br /><div class="MsoNormal"><br /><span lang="DA">Det er oplagt at bruge virkeligheden til at støtte op om et undervisningsforløb. Men det er ikke så simpelt som man kunne drømme om. Formen med en byvandringer har store potentialer for at få et emne til at stå klart. Men det har også en række problemer.</span></div><br /><div class="MsoNormal"><br /><span lang="DA">Først og fremmest kræver det noget organisering og transport. Dernæst lægger formen<span style="mso-spacerun: yes;"> </span>op til at det faglige stof formidles på en anden måde en i klasseundervisning.</span></div><br /><div class="MsoNormal"><br /><span lang="DA">Derfor er der brug for en struktureret gennemgang af byvandringen og dens særtræk, rettet mod faglig formidling på alle niveauer, fra børnehavebørn til borgere i livets aftenskole.</span></div><br /><div class="MsoNormal"><br /><br /></div><br /><div class="MsoNormal"><br /><span lang="DA">MIN INDGANG TIL ARBEJDET</span></div><br /><div class="MsoNormal"><br /><span lang="DA">Jeg har arbejdet som rejseleder og turistguide i mange år. Ligeledes har jeg undervist i en årrække, bl.a. turistførerstuderende. For tiden kvalificerer jeg mig som lærer i folkeskolen. I den forbindelse vil jeg lægge en teoretisk vinkel på byvandringen som redskab i faglig formidling.</span></div><br /><div class="MsoNormal"><br /><span lang="DA">En tilrettelagt byvandring har stort pædagogisk potentiale. Jeg ønsker at afsøge denne form for formidling. Hvad er dens særtræk, muligheder og udfordringer, både for deltagerne/elever og turlederen (guide, lærer, tilrettelægger).</span></div><br /><div class="MsoNormal"><br /><span lang="DA">Jeg vil især arbejde med byvandringen i sammenhæng med undervisning, kursusforløb eller anden målrettet pædagogik. Eller med andre ord, når der er tale om en faglig formidling.</span></div><br /><div class="MsoNormal"><br /><span lang="DA">Tankerne kan også bruges når der er tale om slentreture med turister eller anden rekreation. Her er målet socialt og oplevelsesmæssigt. Men det er også vigtigt, selv for faglige grupper.</span></div><br /><div class="MsoNormal"><br /><br /></div><br /><div class="MsoNormal"><br /><span lang="DA">HVILKET ARBEJDE SKAL DER GØRES?</span></div><br /><div class="MsoNormal"><br /><span lang="DA">Tankerne i det følgende skal blive til en række opgaver og artikler problemfeltets dele og helhed.</span></div><br /><div class="MsoNormal"><br /><span lang="DA">Her har jeg brug for rådgivning, især til at forbinde tankerne til eksisterende faglig metodik, teori og forskning. Jeg vil meget gerne høre hvilke dele af emnet det er særligt interessant at skrive artikler om, hvordan de kan anvendes og hvor de kan publiceres.</span></div><br /><div class="MsoNormal"><br /><span lang="DA">Mine valg af begreber må meget gerne diskuteres. Det må gerne bindes op på anvendelig eksisterende teori.</span></div><br /><div class="MsoNormal"><br /><b style="mso-bidi-font-weight: normal;"><span lang="DA">Primært sigte:</span></b><span lang="DA"> bruges til opgaver og projekter på læreruddannelsen.</span></div><br /><div class="MsoNormal"><br /><b style="mso-bidi-font-weight: normal;"><span lang="DA">Andre sigter. </span></b><span lang="DA">Resultaterne kan givet anvendes i forbindelse med Turistføreruddannelsen.</span></div><br /><div class="MsoNormal"><br /><br /></div><br /><div class="MsoNormal"><br /><b style="mso-bidi-font-weight: normal;"><span lang="DA">Mine dagsordner.</span></b><span lang="DA"> Arbejdet skal kvalificere mig fagligt. Da jeg behersker flere fagsprog er det oplagt at lave crossoverprodukter. Det kan skabe kontakter, og skabe sammenhæng i mit faglige liv, og fremme en karriere. </span></div><br /><div class="MsoNormal"><br /><span lang="DA">Arrbejdet skal også fremme min forretning, hvor jeg udbyder guidede ture til fods osv. Jeg arbejder på et program med undervisningsture, hvor tankerne kan anvendes direkte i designet. I tilknytning til min hjemmeside www.byvandring.dk skal der være noget teoretisk tekst, og en artikel til download.</span></div><br /><div class="MsoNormal"><br /><br /></div><br /><div class="MsoNormal"><br /><span lang="DA">HVILKE FAG?</span></div><br /><div class="MsoListParagraphCxSpFirst"><br /><span lang="DA">Pædagogik, didaktik, turisme.</span></div><br /><div class="MsoListParagraphCxSpMiddle"><br /><span lang="DA">Emnefag: Historie, kunst, samfundsfag.</span></div><br /><div class="MsoListParagraphCxSpLast"><br /><br /></div><br /><div class="MsoNormal"><br /><br /></div><br /><div class="MsoNormal"><br /><span lang="DA" style="font-size: 18.0pt; mso-bidi-font-size: 12.0pt;">TEORETISKE BETRAGTNINGER<o:p></o:p></span></div><br /><div class="MsoNormal"><br /><br /></div><br /><div class="MsoNormal"><br /><span lang="DA" style="font-size: 14.0pt; mso-bidi-font-size: 12.0pt;">Del 1: Afgrænsning</span></div><br /><div class="MsoNormal"><br /><span lang="DA">Definition af Byvandring som en metode, ikke et emne. Da man med denne metode kan formidle flere emner – endda sideløbende.</span></div><br /><div class="MsoNormal"><br /><span lang="DA">Definition af ”byvandring” i forhold til andre formidlingsformer, for eksempel:</span></div><br /><div class="MsoListParagraphCxSpFirst"><br /><b style="mso-bidi-font-weight: normal;"><span lang="DA">Klasseundervisning:</span></b><span lang="DA"> man er ude i det åbne, læreren afgiver kontrol over rækkefølge og valgfrihed ifht. stof, til gengæld for autenticitet og gennemslagskraft.</span></div><br /><div class="MsoListParagraphCxSpMiddle"><br /><b style="mso-bidi-font-weight: normal;"><span lang="DA">Bustur:</span></b><span lang="DA"> Mere fysisk inddragende, og deltagerne er ikke afskærmet fra byrummet. Guiden kommer i øjenhøjde og dialog.</span></div><br /><div class="MsoListParagraphCxSpMiddle"><br /><b style="mso-bidi-font-weight: normal;"><span lang="DA">Museumsomvisning:</span></b><span lang="DA"> Der er større friheder i rute. Byen er ikke så bevidst tilrettelagt som et museum, hvor der er indlagt formidlinger.</span></div><br /><div class="MsoListParagraphCxSpLast"><br /><b style="mso-bidi-font-weight: normal;"><span lang="DA">Cykeltur:</span></b><span lang="DA"> Få forskelle. I cykelturen er det fysiske mere tydeligt, og der kræves en større kompetence i trafikken. Der er lidt større frihed til at passere hurtigt gennem byen.</span></div><br /><div class="MsoNormal"><br /><span lang="DA">Jeg holder fast i begrebet byvandring, og kan senere udvide feltet når teorien er på plads. Medmindre jeg finder et bedre ord.</span></div><br /><div class="MsoNormal"><br /><br /></div><br /><div class="MsoNormal"><br /><span lang="DA" style="font-size: 14.0pt; mso-bidi-font-size: 12.0pt;">DEL 2 – KENDETEGN<o:p></o:p></span></div><br /><div class="MsoNormal"><br /><span lang="DA">En Byvandring er en aktivitet når en gruppe <b style="mso-bidi-font-weight: normal;">deltagere</b> følger en <b style="mso-bidi-font-weight: normal;">turleder</b>, eller en skreven/indtalt instruktion og tilegner sig viden der igennem. Jeg bruger ordet turleder i stedet for ”guide” eller ”lærer”, da det er et mere neutralt ord.</span></div><br /><div class="MsoNormal"><br /><span lang="DA">Turen har nogle <b style="mso-bidi-font-weight: normal;">lokaliteter</b> på sin rute, og der kan være <b style="mso-bidi-font-weight: normal;">begivenheder</b> på turen. En begivenhed er fx. når turlederen fortæller deltagerne noget.. Begivenheder kan være forudsigelige såsom myldretiden eller garden der trækker op, eller de kan optræde spontant.</span></div><br /><div class="MsoNormal"><br /><span lang="DA">Byvandringen er en konkret <b style="mso-bidi-font-weight: normal;">formidling</b> af et givet fagligt<span style="mso-spacerun: yes;"> </span><b style="mso-bidi-font-weight: normal;">emne. </b>Turens emne underbygges af lokaliteter og begivenheder på vandringen. Disse elementer konstituerer /retfærdiggør så at sige turens emne.</span></div><br /><div class="MsoNormal"><br /><span lang="DA">Kunsten er altså at forholde sig frit til et bundet materiale.</span></div><br /><div class="MsoNormal"><br /><span lang="DA">Turlederen skaber den specifikke tur gennem at 1) lægge rute med omtanke, 2) forberede forklaringer og andre måder at fremhæve relevante forhold på turen. I gennemførslen af vandringen handler det mere om evnen til at interagere med deltagere og omgivelser, og evt. at improvisere.</span></div><br /><div class="MsoNormal"><br /><b style="mso-bidi-font-weight: normal;"><span lang="DA">Dette er vigtigt at have in mente</span></b><span lang="DA">, selv om det umiddelbart lyder banalt. Bevidstheden om samspil mellem ”det som turen indeholder” og det tiltænkte faglige udbytte er nøglen til en udbytterig tur.<span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Og for at hindre at tur og faglig formidling kommer til at køre ad separate spor.</span></div><br /><div class="MsoNormal"><br /><span lang="DA">BYVANDRINGER HAR OGSÅ ANDRE KENDETEGN</span></div><br /><div class="MsoListParagraphCxSpFirst" style="mso-list: l1 level1 lfo1; text-indent: -18.0pt;"><br /><span lang="DA" style="mso-bidi-font-family: Cambria;"><span style="mso-list: Ignore;">-<span style="font: 7.0pt "Times New Roman";"> </span></span></span><span lang="DA">Det er en fysisk aktivitet, der kræver koncentration</span></div><br /><div class="MsoListParagraphCxSpMiddle" style="mso-list: l1 level1 lfo1; text-indent: -18.0pt;"><br /><span lang="DA" style="mso-bidi-font-family: Cambria;"><span style="mso-list: Ignore;">-<span style="font: 7.0pt "Times New Roman";"> </span></span></span><span lang="DA">Flere sanser bearbejdes</span></div><br /><div class="MsoListParagraphCxSpMiddle" style="mso-list: l1 level1 lfo1; text-indent: -18.0pt;"><br /><span lang="DA" style="mso-bidi-font-family: Cambria;"><span style="mso-list: Ignore;">-<span style="font: 7.0pt "Times New Roman";"> </span></span></span><span lang="DA">Stoffet udgøres af omgivelserne, altså det er bundet i sin form.</span></div><br /><div class="MsoListParagraphCxSpMiddle" style="mso-list: l1 level1 lfo1; text-indent: -18.0pt;"><br /><span lang="DA" style="mso-bidi-font-family: Cambria;"><span style="mso-list: Ignore;">-<span style="font: 7.0pt "Times New Roman";"> </span></span></span><span lang="DA">Stoffet lader sig ikke kontrollere af turleder</span></div><br /><div class="MsoListParagraphCxSpMiddle" style="mso-list: l1 level1 lfo1; text-indent: -18.0pt;"><br /><span lang="DA" style="mso-bidi-font-family: Cambria;"><span style="mso-list: Ignore;">-<span style="font: 7.0pt "Times New Roman";"> </span></span></span><span lang="DA">Turleder kan inddrage stoffet på forskellige måder.</span></div><br /><div class="MsoListParagraphCxSpLast" style="mso-list: l1 level1 lfo1; text-indent: -18.0pt;"><br /><span lang="DA" style="mso-bidi-font-family: Cambria;"><span style="mso-list: Ignore;">-<span style="font: 7.0pt "Times New Roman";"> </span></span></span><span lang="DA">Der er udefra kommende forstyrrelser</span></div><br /><div class="MsoNormal"><br /><br /></div><br /><div class="MsoNormal"><br /><span lang="DA" style="font-size: 14.0pt; mso-bidi-font-size: 12.0pt;">DEL 3 – TURLEDERROLLE<o:p></o:p></span></div><br /><div class="MsoNormal"><br /><span lang="DA">Lærer, guide eller tilrettelægger. Jeg samler disse roller i ordet turleder, selvom det i praktisk kan være tale om et samarbejde.</span></div><br /><div class="MsoNormal"><br /><span lang="DA">(For at se på nogle af de roller der indgår i turlederens arbejde: Læreren er ansvarlig for et ”fagfagligt” indhold (fx. indenfor historie), guiden er personen der leder en gruppe. Tilrettelægger er personen der har lagt turens rute og bestemt guidningens indhold.)</span></div><br /><div class="MsoNormal"><br /><span lang="DA">I forhold til klasseundervisning er der en meget klar adskillelse af underviser (turleder) og emne. I byen er emnet er ofte manifest til stede i bybilledet. Nogle gange er emnet dog skjult, og må forklares / gøres synligt af turlederen. Eksempelvis: Guiden kan vise Rosenborg frem, og fortælle om slottets opførelse. Turlederen kan så bruge det som afsæt til at manifestere fortællingen om Christian IV.</span></div><br /><div class="MsoNormal"><br /><br /></div><br /><div class="MsoNormal"><br /><span lang="DA">TROVÆRDIGHED OG FALDGRUBER</span></div><br /><div class="MsoNormal"><br /><span lang="DA">Generelt får turlederen stor troværdighed gennem tilstedeværelse af virkelige objekter. Men der er nogle udfordringer i forhold til et fagligt stof.</span></div><br /><div class="MsoNormal" style="margin-left: 36.0pt; mso-list: l2 level1 lfo2; text-indent: -18.0pt;"><br /><span lang="DA" style="mso-bidi-font-family: Cambria;"><span style="mso-list: Ignore;">1)<span style="font: 7.0pt "Times New Roman";"> </span></span></span><span lang="DA">lokaliteterne ligger som de gør, og ikke nødvendigvis i den oplagte rækkefølge til en formidling. Man risikerer at lave en knudret rute for at holde fast i den fagligt logiske tematik, eller at den formidlingen af hhv. emnet og byen bliver afkoblet fra hinanden</span></div><br /><div class="MsoNormal" style="margin-left: 36.0pt; mso-list: l2 level1 lfo2; text-indent: -18.0pt;"><br /><span lang="DA" style="mso-bidi-font-family: Cambria;"><span style="mso-list: Ignore;">2)<span style="font: 7.0pt "Times New Roman";"> </span></span></span><span lang="DA">Da det er svært at tage undervisningsnoter, kræver det en strukturering af stoffet, så det let kan huskes og reproduceres af eleverne.</span></div><br /><div class="MsoNormal" style="margin-left: 36.0pt; mso-list: l2 level1 lfo2; text-indent: -18.0pt;"><br /><span lang="DA" style="mso-bidi-font-family: Cambria;"><span style="mso-list: Ignore;">3)<span style="font: 7.0pt "Times New Roman";"> </span></span></span><span lang="DA">Det er vigtigt at skille tingene ad. Rosenborg er ikke Christian IV, og bygningen Christiansborg er ikke Magtens Tredeling. Se afsnit om Formidlingselementer</span></div><br /><div class="MsoNormal"><br /><br /></div><br /><div class="MsoNormal"><br /><span lang="DA">Der skal være et afsnit/ artikel om at inddrage byvandring i et undervisningsforløb gennem forberedelse og repetition.</span></div><br /><div class="MsoNormal"><br /><br /></div><br /><div class="MsoNormal"><br /><span lang="DA" style="font-size: 16.0pt; mso-bidi-font-size: 12.0pt;">DEL 4 – DELTAGERROLLE<o:p></o:p></span></div><br /><div class="MsoNormal"><br /><span lang="DA">Eleverne eller kursisterne:</span></div><br /><div class="MsoListParagraphCxSpFirst" style="mso-list: l1 level1 lfo1; text-indent: -18.0pt;"><br /><span lang="DA" style="mso-bidi-font-family: Cambria;"><span style="mso-list: Ignore;">-<span style="font: 7.0pt "Times New Roman";"> </span></span></span><span lang="DA">udsættes for mange impulser</span></div><br /><div class="MsoListParagraphCxSpMiddle" style="mso-list: l1 level1 lfo1; text-indent: -18.0pt;"><br /><span lang="DA" style="mso-bidi-font-family: Cambria;"><span style="mso-list: Ignore;">-<span style="font: 7.0pt "Times New Roman";"> </span></span></span><span lang="DA">de er tilstede i byrummet selv</span></div><br /><div class="MsoListParagraphCxSpMiddle" style="mso-list: l1 level1 lfo1; text-indent: -18.0pt;"><br /><span lang="DA" style="mso-bidi-font-family: Cambria;"><span style="mso-list: Ignore;">-<span style="font: 7.0pt "Times New Roman";"> </span></span></span><span lang="DA">må ideelt operere uden at tage noter</span></div><br /><div class="MsoListParagraphCxSpMiddle" style="margin-left: 0cm; mso-add-space: auto;"><br /><br /></div><br /><div class="MsoListParagraphCxSpMiddle" style="margin-left: 0cm; mso-add-space: auto;"><br /><span lang="DA">Det er en vigtig faktor, om eleverne er motiverede til abstraktion og fokusering på et emne, eller er åbne over for alle impulser under vandringen.</span></div><br /><div class="MsoListParagraphCxSpMiddle" style="margin-left: 0cm; mso-add-space: auto;"><br /><br /></div><br /><div class="MsoListParagraphCxSpMiddle" style="margin-left: 0cm; mso-add-space: auto;"><br /><span lang="DA">En folkeskoleklasse vil lettere kunne blive distraheret. Så her er det nødvendigt med en bredere historie der inddrager så mere af helheden. En fagligt interesseret gruppe kan forventes at se bort fra distraktioner.</span></div><br /><div class="MsoListParagraphCxSpLast" style="margin-left: 0cm; mso-add-space: auto;"><br /><br /></div><br /><div class="MsoNormal"><br /><br /></div><br /><div class="MsoNormal"><br /><span lang="DA" style="font-size: 16.0pt; mso-bidi-font-size: 12.0pt;">DEL 5 – FORMIDLING: EMNE OG FORTÆLLING<o:p></o:p></span></div><br /><div class="MsoNormal"><br /><span lang="DA">Alle byvandringer har et emne, der også kan kalde turens faglige fokus. Den konkrete tur kan kaldes en fortælling om dette emne. Det fagligt relevante skal kunne omsættes i byvandringens form, eller byen skal bringes til at berette den rette fortælling.</span></div><br /><div class="MsoNormal"><br /><span lang="DA">Det kommer meget an på, hvordan turlederen kan bruge lokaliteter og begivenheder undervejs. Hvordan ruten of fortællingen tilrettelægges, og hvordan turen beskrives over for deltagerne. </span></div><br /><div class="MsoNormal"><br /><span lang="DA">RÆKKEFØLGE: Et grundvilkår ved en byvandring er at byens geografi ligger fast. Fortællingen er struktureret af turens rum, og skal fortælles ud fra byen og hvilken rækkefølge byen præsenterer sig i. Som turleder har man nogle muligheder for at variere ruten, og endnu flere for at tilrettelægge fortællingen. </span></div><br /><div class="MsoListParagraph" style="margin-left: 0cm; mso-add-space: auto;"><br /><span lang="DA">VALIDITET: Elementer på turen (lokaliteter og begivenheder) kan være mere eller mindre <b style="mso-bidi-font-weight: normal;">valide</b> i til at belyse turens emne. Men man kan også bruge <b style="mso-bidi-font-weight: normal;">surrogater</b> i fortællingen.<b style="mso-bidi-font-weight: normal;"> </b>Jeg vil vende tilbage til dette begreb afsnittet igennem. Det er udviklet dybere i Appendix.</span></div><br /><div class="MsoNormal"><br /><br /></div><br /><div class="MsoNormal"><br /><span lang="DA">EKSEMPLER</span></div><br /><div class="MsoNormal"><br /><span lang="DA">Jeg vil bruge nogle eksempler undervejs i afsnittet.</span></div><br /><div class="MsoListParagraphCxSpFirst" style="mso-list: l1 level1 lfo1; text-indent: -18.0pt;"><br /><span lang="DA" style="mso-bidi-font-family: Cambria;"><span style="mso-list: Ignore;">-<span style="font: 7.0pt "Times New Roman";"> </span></span></span><span lang="DA">Wonderful Copenhagen Walk.</span></div><br /><div class="MsoListParagraphCxSpMiddle" style="mso-list: l1 level1 lfo1; text-indent: -18.0pt;"><br /><span lang="DA" style="mso-bidi-font-family: Cambria;"><span style="mso-list: Ignore;">-<span style="font: 7.0pt "Times New Roman";"> </span></span></span><span lang="DA">Danmarks Hovedstad</span></div><br /><div class="MsoListParagraphCxSpMiddle" style="mso-list: l1 level1 lfo1; text-indent: -18.0pt;"><br /><span lang="DA" style="mso-bidi-font-family: Cambria;"><span style="mso-list: Ignore;">-<span style="font: 7.0pt "Times New Roman";"> </span></span></span><span lang="DA">Handelen i Christian IVs København</span></div><br /><div class="MsoListParagraphCxSpMiddle" style="mso-list: l1 level1 lfo1; text-indent: -18.0pt;"><br /><span lang="DA" style="mso-bidi-font-family: Cambria;"><span style="mso-list: Ignore;">-<span style="font: 7.0pt "Times New Roman";"> </span></span></span><span lang="DA">Guldalderens Genier (tværfaglig tur med afsæt i Ørsted, Andersen o.a.)</span></div><br /><div class="MsoListParagraphCxSpMiddle" style="mso-list: l1 level1 lfo1; text-indent: -18.0pt;"><br /><span lang="DA" style="mso-bidi-font-family: Cambria;"><span style="mso-list: Ignore;">-<span style="font: 7.0pt "Times New Roman";"> </span></span></span><span lang="DA">Designerens værksted (besøg hos igangsættere i designbranchen)</span></div><br /><div class="MsoListParagraphCxSpMiddle"><br /><br /></div><br /><div class="MsoListParagraphCxSpMiddle"><br /><span lang="DA">Samt en ”transportvandring” fra City Hostel ved Langebro til Nationalmuseet (afstand 300 meter i luftlinje).</span></div><br /><div class="MsoListParagraphCxSpLast"><br /><br /></div><br /><div class="MsoNormal"><br /><span lang="DA">Det første svarer til en typisk turisttur. Næsten alle lokaliteter og begivenheder på turen vil være valide i forhold til dette emne. Bare det er nogenlunde ”wonderful”.</span></div><br /><div class="MsoNormal"><br /><b style="mso-bidi-font-weight: normal;"><span lang="DA">København, Danmarks Hovedstad</span></b><span lang="DA"> er en tur for en skoleklasse. Der er særlig fokus på byen og landets styre, så steder som Rådhuset, Domhuset, Slotsholmen og Amalienborg har særlig validitet. Men stort set alt der sker kan passe ind under emnet, og bruges til at belyse folketal, kultur, erhverv osv. Rækkefølgen er interessant. Man kan ikke går fra Christiansborg til Amalienborg, og så til Rådhuset. Geografien bestemmer fortællingens forløb. Det kræver at turlederen evner at knytte en ende, og tage tråden op igen.</span></div><br /><div class="MsoNormal"><br /><span lang="DA">De andre ture er fagligt mere ambitiøse. Fokus er skarpere, men det er svært at bygge hele vandringen op omkring valide lokaliteter. Derfor må man bruge surrogater til at støtte fortællingen i højere grad.</span></div><br /><div class="MsoNormal"><br /><br /></div><br /><div class="MsoNormal"><br /><span lang="DA">SAMTIDIGE HISTORIER. En enkelt tur kan behandle flere emner samtidigt. Fx. vil en historisk tur også inddrage fortællinger om nutiden. Det er relevant hvis målgruppen fx. ikke kender byen godt og kunne have glæde af en genopfriskning. </span></div><br /><div class="MsoNormal"><br /><span lang="DA">Det kan også bruges i forhold til en skoleklasse, fx. på en historisk tur. Elevernes opmærksom bliver nemt afledt, og derfor har det et formål at inddrage nutiden, historier om digtere osv. Ind for at trække på de impulser der er. Det giver også mulighed for at få et tværfagligt aspekt ind i turen (samfundsfag, dansk). Til gengæld må turlederen sikkert give køb på ambitionen om<span style="mso-spacerun: yes;"> </span>at gå meget dybt ind i et emne.</span></div><br /><div class="MsoNormal"><br /><span lang="DA">Lokale historieenthusiaster (fx. et aftenskolehold) vil kunne abstrahere mere fra den velkendte samtid og fordybe sig i historien. Men i et eller andet omfang vil nutiden være til stede.</span></div><br /><div class="MsoNormal"><br /><span lang="DA">I eksempelturen ”Designerens værksted”, kan der være langt fra den ene designer til den næste. Turlederen kan nøje vælge et støtte-emne, det være sig shopping eller moderne arkitektur, til at ”fylde hullerne” mellem de valide lokaliteter. Omvendt kan turlederen på en tur om handelen på Christian IVs tid bruge historien om en moderne værksætter i på en gammel adresse som et krydderi og kontrapunkt.</span></div><br /><div class="MsoNormal"><br /><br /></div><br /><div class="MsoNormal"><br /><span lang="DA">5.2 HISTORIERNES HIERAKI</span></div><br /><div class="MsoNormal"><br /><span lang="DA">Der er et hierarki af historier tilstede i den enkelte vandring. En vandring kan være mere eller mindre fokuseret. Her går vi fra det generelle til det specifikke:</span></div><br /><table border="1" cellpadding="0" cellspacing="0" class="MsoNormalTable" style="border-collapse: collapse; border: none; mso-border-alt: solid black .5pt; mso-border-insideh: .5pt solid black; mso-border-insidev: .5pt solid black; mso-padding-alt: 0cm 5.4pt 0cm 5.4pt; mso-yfti-tbllook: 191;"><tbody><br /><tr style="mso-yfti-firstrow: yes; mso-yfti-irow: 0;"> <td style="border: solid black 1.0pt; mso-border-alt: solid black .5pt; padding: 0cm 5.4pt 0cm 5.4pt; width: 94.45pt;" valign="top" width="94"> <div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;"><br /><span lang="DA" style="mso-ascii-font-family: Cambria; mso-ascii-theme-font: minor-latin; mso-bidi-font-family: "Times New Roman"; mso-bidi-theme-font: minor-bidi; mso-fareast-font-family: Cambria; mso-fareast-theme-font: minor-latin; mso-hansi-font-family: Cambria; mso-hansi-theme-font: minor-latin;">1:1 turen<o:p></o:p></span></div><br /></td> <td colspan="5" style="border-left: none; border: solid black 1.0pt; mso-border-alt: solid black .5pt; mso-border-left-alt: solid black .5pt; padding: 0cm 5.4pt 0cm 5.4pt; width: 331.35pt;" valign="top" width="331"> <div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;"><br /><span lang="DA" style="mso-ascii-font-family: Cambria; mso-ascii-theme-font: minor-latin; mso-bidi-font-family: "Times New Roman"; mso-bidi-theme-font: minor-bidi; mso-fareast-font-family: Cambria; mso-fareast-theme-font: minor-latin; mso-hansi-font-family: Cambria; mso-hansi-theme-font: minor-latin;">”den specifikke tur”<o:p></o:p></span></div><br /></td> </tr><br /><tr style="mso-yfti-irow: 1;"> <td style="border-top: none; border: solid black 1.0pt; mso-border-alt: solid black .5pt; mso-border-top-alt: solid black .5pt; padding: 0cm 5.4pt 0cm 5.4pt; width: 94.45pt;" valign="top" width="94"> <div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;"><br /><span lang="DA" style="mso-ascii-font-family: Cambria; mso-ascii-theme-font: minor-latin; mso-bidi-font-family: "Times New Roman"; mso-bidi-theme-font: minor-bidi; mso-fareast-font-family: Cambria; mso-fareast-theme-font: minor-latin; mso-hansi-font-family: Cambria; mso-hansi-theme-font: minor-latin;">Generelt<o:p></o:p></span></div><br /></td> <td colspan="5" style="border-bottom: solid black 1.0pt; border-left: none; border-right: solid black 1.0pt; border-top: none; mso-border-alt: solid black .5pt; mso-border-left-alt: solid black .5pt; mso-border-top-alt: solid black .5pt; padding: 0cm 5.4pt 0cm 5.4pt; width: 331.35pt;" valign="top" width="331"> <div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;"><br /><span lang="DA" style="mso-ascii-font-family: Cambria; mso-ascii-theme-font: minor-latin; mso-bidi-font-family: "Times New Roman"; mso-bidi-theme-font: minor-bidi; mso-fareast-font-family: Cambria; mso-fareast-theme-font: minor-latin; mso-hansi-font-family: Cambria; mso-hansi-theme-font: minor-latin;">Wonderful Copenhagen Slentretur<o:p></o:p></span></div><br /></td> </tr><br /><tr style="mso-yfti-irow: 2;"> <td style="border-top: none; border: solid black 1.0pt; mso-border-alt: solid black .5pt; mso-border-top-alt: solid black .5pt; padding: 0cm 5.4pt 0cm 5.4pt; width: 94.45pt;" valign="top" width="94"> <div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;"><br /><span lang="DA" style="mso-ascii-font-family: Cambria; mso-ascii-theme-font: minor-latin; mso-bidi-font-family: "Times New Roman"; mso-bidi-theme-font: minor-bidi; mso-fareast-font-family: Cambria; mso-fareast-theme-font: minor-latin; mso-hansi-font-family: Cambria; mso-hansi-theme-font: minor-latin;">Niveau 1<o:p></o:p></span></div><br /></td> <td colspan="3" style="border-bottom: solid black 1.0pt; border-left: none; border-right: solid black 1.0pt; border-top: none; mso-border-alt: solid black .5pt; mso-border-left-alt: solid black .5pt; mso-border-top-alt: solid black .5pt; padding: 0cm 5.4pt 0cm 5.4pt; width: 173.2pt;" valign="top" width="173"> <div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;"><br /><span lang="DA" style="mso-ascii-font-family: Cambria; mso-ascii-theme-font: minor-latin; mso-bidi-font-family: "Times New Roman"; mso-bidi-theme-font: minor-bidi; mso-fareast-font-family: Cambria; mso-fareast-theme-font: minor-latin; mso-hansi-font-family: Cambria; mso-hansi-theme-font: minor-latin;">Det historiske København<o:p></o:p></span></div><br /></td> <td colspan="2" style="border-bottom: solid black 1.0pt; border-left: none; border-right: solid black 1.0pt; border-top: none; mso-border-alt: solid black .5pt; mso-border-left-alt: solid black .5pt; mso-border-top-alt: solid black .5pt; padding: 0cm 5.4pt 0cm 5.4pt; width: 158.15pt;" valign="top" width="158"> <div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;"><br /><span lang="DA" style="mso-ascii-font-family: Cambria; mso-ascii-theme-font: minor-latin; mso-bidi-font-family: "Times New Roman"; mso-bidi-theme-font: minor-bidi; mso-fareast-font-family: Cambria; mso-fareast-theme-font: minor-latin; mso-hansi-font-family: Cambria; mso-hansi-theme-font: minor-latin;">Det moderne København<o:p></o:p></span></div><br /></td> </tr><br /><tr style="mso-yfti-irow: 3;"> <td style="border-top: none; border: solid black 1.0pt; mso-border-alt: solid black .5pt; mso-border-top-alt: solid black .5pt; padding: 0cm 5.4pt 0cm 5.4pt; width: 94.45pt;" valign="top" width="94"> <div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;"><br /><span lang="DA" style="mso-ascii-font-family: Cambria; mso-ascii-theme-font: minor-latin; mso-bidi-font-family: "Times New Roman"; mso-bidi-theme-font: minor-bidi; mso-fareast-font-family: Cambria; mso-fareast-theme-font: minor-latin; mso-hansi-font-family: Cambria; mso-hansi-theme-font: minor-latin;">Niveau 2<o:p></o:p></span></div><br /></td> <td colspan="2" style="border-bottom: solid black 1.0pt; border-left: none; border-right: solid black 1.0pt; border-top: none; mso-border-alt: solid black .5pt; mso-border-left-alt: solid black .5pt; mso-border-top-alt: solid black .5pt; padding: 0cm 5.4pt 0cm 5.4pt; width: 94.35pt;" valign="top" width="94"> <div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;"><br /><span lang="DA" style="mso-ascii-font-family: Cambria; mso-ascii-theme-font: minor-latin; mso-bidi-font-family: "Times New Roman"; mso-bidi-theme-font: minor-bidi; mso-fareast-font-family: Cambria; mso-fareast-theme-font: minor-latin; mso-hansi-font-family: Cambria; mso-hansi-theme-font: minor-latin;">København i 1600-tallet<o:p></o:p></span></div><br /></td> <td style="border-bottom: solid black 1.0pt; border-left: none; border-right: solid black 1.0pt; border-top: none; mso-border-alt: solid black .5pt; mso-border-left-alt: solid black .5pt; mso-border-top-alt: solid black .5pt; padding: 0cm 5.4pt 0cm 5.4pt; width: 78.85pt;" valign="top" width="79"> <div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;"><br /><span lang="DA" style="mso-ascii-font-family: Cambria; mso-ascii-theme-font: minor-latin; mso-bidi-font-family: "Times New Roman"; mso-bidi-theme-font: minor-bidi; mso-fareast-font-family: Cambria; mso-fareast-theme-font: minor-latin; mso-hansi-font-family: Cambria; mso-hansi-theme-font: minor-latin;">1800-tallets by<o:p></o:p></span></div><br /></td> <td style="border-bottom: solid black 1.0pt; border-left: none; border-right: solid black 1.0pt; border-top: none; mso-border-alt: solid black .5pt; mso-border-left-alt: solid black .5pt; mso-border-top-alt: solid black .5pt; padding: 0cm 5.4pt 0cm 5.4pt; width: 80.15pt;" valign="top" width="80"> <div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;"><br /><span lang="DA" style="mso-ascii-font-family: Cambria; mso-ascii-theme-font: minor-latin; mso-bidi-font-family: "Times New Roman"; mso-bidi-theme-font: minor-bidi; mso-fareast-font-family: Cambria; mso-fareast-theme-font: minor-latin; mso-hansi-font-family: Cambria; mso-hansi-theme-font: minor-latin;">Designere i København<o:p></o:p></span></div><br /></td> <td style="border-bottom: solid black 1.0pt; border-left: none; border-right: solid black 1.0pt; border-top: none; mso-border-alt: solid black .5pt; mso-border-left-alt: solid black .5pt; mso-border-top-alt: solid black .5pt; padding: 0cm 5.4pt 0cm 5.4pt; width: 78.0pt;" valign="top" width="78"> <div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;"><br /><span lang="DA" style="mso-ascii-font-family: Cambria; mso-ascii-theme-font: minor-latin; mso-bidi-font-family: "Times New Roman"; mso-bidi-theme-font: minor-bidi; mso-fareast-font-family: Cambria; mso-fareast-theme-font: minor-latin; mso-hansi-font-family: Cambria; mso-hansi-theme-font: minor-latin;">Trafik i København<o:p></o:p></span></div><br /></td> </tr><br /><tr style="mso-yfti-irow: 4; mso-yfti-lastrow: yes;"> <td style="border-top: none; border: solid black 1.0pt; mso-border-alt: solid black .5pt; mso-border-top-alt: solid black .5pt; padding: 0cm 5.4pt 0cm 5.4pt; width: 94.45pt;" valign="top" width="94"> <div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;"><br /><span lang="DA" style="mso-ascii-font-family: Cambria; mso-ascii-theme-font: minor-latin; mso-bidi-font-family: "Times New Roman"; mso-bidi-theme-font: minor-bidi; mso-fareast-font-family: Cambria; mso-fareast-theme-font: minor-latin; mso-hansi-font-family: Cambria; mso-hansi-theme-font: minor-latin;">Niveau 3<o:p></o:p></span></div><br /></td> <td style="border-bottom: solid black 1.0pt; border-left: none; border-right: solid black 1.0pt; border-top: none; mso-border-alt: solid black .5pt; mso-border-left-alt: solid black .5pt; mso-border-top-alt: solid black .5pt; padding: 0cm 5.4pt 0cm 5.4pt; width: 59.95pt;" valign="top" width="60"> <div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;"><br /><span lang="DA" style="mso-ascii-font-family: Cambria; mso-ascii-theme-font: minor-latin; mso-bidi-font-family: "Times New Roman"; mso-bidi-theme-font: minor-bidi; mso-fareast-font-family: Cambria; mso-fareast-theme-font: minor-latin; mso-hansi-font-family: Cambria; mso-hansi-theme-font: minor-latin;">Handelen i Chr. IV Kbh.<o:p></o:p></span></div><br /></td> <td style="border-bottom: solid black 1.0pt; border-left: none; border-right: solid black 1.0pt; border-top: none; mso-border-alt: solid black .5pt; mso-border-left-alt: solid black .5pt; mso-border-top-alt: solid black .5pt; padding: 0cm 5.4pt 0cm 5.4pt; width: 34.4pt;" valign="top" width="34"> <div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;"><br /><span lang="DA" style="mso-ascii-font-family: Cambria; mso-ascii-theme-font: minor-latin; mso-bidi-font-family: "Times New Roman"; mso-bidi-theme-font: minor-bidi; mso-fareast-font-family: Cambria; mso-fareast-theme-font: minor-latin; mso-hansi-font-family: Cambria; mso-hansi-theme-font: minor-latin;">Svenskekrig og enevælde<o:p></o:p></span></div><br /></td> <td style="border-bottom: solid black 1.0pt; border-left: none; border-right: solid black 1.0pt; border-top: none; mso-border-alt: solid black .5pt; mso-border-left-alt: solid black .5pt; mso-border-top-alt: solid black .5pt; padding: 0cm 5.4pt 0cm 5.4pt; width: 78.85pt;" valign="top" width="79"> <div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;"><br /><span lang="DA" style="mso-ascii-font-family: Cambria; mso-ascii-theme-font: minor-latin; mso-bidi-font-family: "Times New Roman"; mso-bidi-theme-font: minor-bidi; mso-fareast-font-family: Cambria; mso-fareast-theme-font: minor-latin; mso-hansi-font-family: Cambria; mso-hansi-theme-font: minor-latin;">Guldalderens Genier<o:p></o:p></span></div><br /></td> <td style="border-bottom: solid black 1.0pt; border-left: none; border-right: solid black 1.0pt; border-top: none; mso-border-alt: solid black .5pt; mso-border-left-alt: solid black .5pt; mso-border-top-alt: solid black .5pt; padding: 0cm 5.4pt 0cm 5.4pt; width: 80.15pt;" valign="top" width="80"> <div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;"><br /><span lang="DA" style="mso-ascii-font-family: Cambria; mso-ascii-theme-font: minor-latin; mso-bidi-font-family: "Times New Roman"; mso-bidi-theme-font: minor-bidi; mso-fareast-font-family: Cambria; mso-fareast-theme-font: minor-latin; mso-hansi-font-family: Cambria; mso-hansi-theme-font: minor-latin;">Besøg hos iværksættere <o:p></o:p></span></div><br /></td> <td style="border-bottom: solid black 1.0pt; border-left: none; border-right: solid black 1.0pt; border-top: none; mso-border-alt: solid black .5pt; mso-border-left-alt: solid black .5pt; mso-border-top-alt: solid black .5pt; padding: 0cm 5.4pt 0cm 5.4pt; width: 78.0pt;" valign="top" width="78"> <div class="MsoNormal" style="margin-bottom: .0001pt; margin-bottom: 0cm;"><br /><span lang="DA" style="mso-ascii-font-family: Cambria; mso-ascii-theme-font: minor-latin; mso-bidi-font-family: "Times New Roman"; mso-bidi-theme-font: minor-bidi; mso-fareast-font-family: Cambria; mso-fareast-theme-font: minor-latin; mso-hansi-font-family: Cambria; mso-hansi-theme-font: minor-latin;">Cyklisme i København<o:p></o:p></span></div><br /></td> </tr><br /><tr height="0"> <td style="border: none;" width="77"></td> <td style="border: none;" width="60"></td> <td style="border: none;" width="73"></td> <td style="border: none;" width="79"></td> <td style="border: none;" width="80"></td> <td style="border: none;" width="74"></td> </tr><br /></tbody></table><br /><div class="MsoNormal"><br /><br /></div><br /><div class="MsoNormal"><br /><i style="mso-bidi-font-style: normal;"><span lang="DA">NB: Niveauerne er ikke stringent metodisk gennemtænkt<o:p></o:p></span></i></div><br /><div class="MsoNormal"><br /><br /></div><br /><div class="MsoNormal"><br /><span lang="DA">Turen i 1:1 kan inddrage alt der hænder i sin historie. Den er vandringen i sig selv uden bindinger, og turen som den opleves af deltagerne. Der vil ikke være nogle erklærede faglige dagsordner.</span></div><br /><div class="MsoNormal"><br /><span lang="DA">Den ”generelle tur” har en bred beskrivelse, hvor de fleste lokaliteter er vedkommende for emnet. De fleste sightseeingture er af denne type.</span></div><br /><div class="MsoNormal"><br /><span lang="DA">Turene i lavere niveauer vil kunne referere opad. Altså vil turen om Handelen under Chr. IV også fortælle om København generelt. Det er som turlederen finder det for godt (og hvad han tror passer til deltagerne).</span></div><br /><div class="MsoNormal"><br /><span lang="DA">Ture kan referere sidelæns til andre emner. Det bestemmer guiden som regel. Der kan være en pointe i at inddrage nogle andre emner. Og der kan være endnu mere pointe i at lade være.</span></div><br /><div class="MsoNormal"><br /><br /></div><br /><div class="MsoNormal"><br /><span lang="DA" style="font-size: 16.0pt; mso-bidi-font-size: 12.0pt;">DEL 6 – METODE</span></div><br /><div class="MsoNormal"><br /><span lang="DA">Dette vil være velkendt stof for uddannede turistførere. Metoden er især praktiske råd om:</span></div><br /><div class="MsoListParagraphCxSpFirst" style="mso-list: l1 level1 lfo1; text-indent: -18.0pt;"><br /><span lang="DA" style="mso-bidi-font-family: Cambria;"><span style="mso-list: Ignore;">-<span style="font: 7.0pt "Times New Roman";"> </span></span></span><span lang="DA">gruppestørrelse</span></div><br /><div class="MsoListParagraphCxSpMiddle" style="mso-list: l1 level1 lfo1; text-indent: -18.0pt;"><br /><span lang="DA" style="mso-bidi-font-family: Cambria;"><span style="mso-list: Ignore;">-<span style="font: 7.0pt "Times New Roman";"> </span></span></span><span lang="DA">vandrehastighed</span></div><br /><div class="MsoListParagraphCxSpMiddle" style="mso-list: l1 level1 lfo1; text-indent: -18.0pt;"><br /><span lang="DA" style="mso-bidi-font-family: Cambria;"><span style="mso-list: Ignore;">-<span style="font: 7.0pt "Times New Roman";"> </span></span></span><span lang="DA">pausefrekvens</span></div><br /><div class="MsoListParagraphCxSpMiddle" style="mso-list: l1 level1 lfo1; text-indent: -18.0pt;"><br /><span lang="DA" style="mso-bidi-font-family: Cambria;"><span style="mso-list: Ignore;">-<span style="font: 7.0pt "Times New Roman";"> </span></span></span><span lang="DA">taleteknik</span></div><br /><div class="MsoListParagraphCxSpMiddle" style="mso-list: l1 level1 lfo1; text-indent: -18.0pt;"><br /><span lang="DA" style="mso-bidi-font-family: Cambria;"><span style="mso-list: Ignore;">-<span style="font: 7.0pt "Times New Roman";"> </span></span></span><span lang="DA">turlederens placering ifht. lokaliteter ved fremlæggelse</span></div><br /><div class="MsoListParagraphCxSpMiddle" style="mso-list: l1 level1 lfo1; text-indent: -18.0pt;"><br /><span lang="DA" style="mso-bidi-font-family: Cambria;"><span style="mso-list: Ignore;">-<span style="font: 7.0pt "Times New Roman";"> </span></span></span><span lang="DA">at henlægge fortællingen til de oplagte steder</span></div><br /><div class="MsoListParagraphCxSpLast" style="margin-left: 18.0pt; mso-add-space: auto;"><br /><br /></div><br /><div class="MsoNormal"><br /><span lang="DA">6.1 FORMIDLING AF EMNET</span></div><br /><div class="MsoNormal"><br /><span lang="DA">Et væsentligt aspekt er at opbygge fortællingen, så strukturen og budskabet ligger klart fra start. Alligevel skal pointerne først leveres når det er passende i forhold til vandringen.</span></div><br /><div class="MsoNormal"><br /><span lang="DA">Man skal hovedsaglig undgå at fortælle i dybden om noget man ikke er kommet til endnu. På den anden side skal der præsenteres de grundliggende strukturer som deltagerne skal bruge for at få det optimale faglige udbytte.</span></div><br /><div class="MsoNormal"><br /><span lang="DA">Jeg har nævnt at det er svært at tage noter på en byvandring. Det skal også frarådes, da turen også opleves gennem øjnene og et åbent sind. Hvis turlederen vil lave pointer der skal huskes, så skal de forklares på en simpel og håndgribelig måde. Brug af sproglige billeder og let fattelige symbolske konstruktioner er gode. Det er mindre godt at hive en kompliceret planche op ad inderlommen. Det må vente til man er tilbage i undervisningssituationen. </span></div><br /><div class="MsoListParagraph" style="margin-left: 0cm; mso-add-space: auto;"><br /><br /></div><br /><div class="MsoNormal"><br /><span lang="DA" style="font-size: 16.0pt; mso-bidi-font-size: 12.0pt;">DEL 7- TILRETTELÆGGELSE<o:p></o:p></span></div><br /><div class="MsoNormal"><br /><span lang="DA">Turens succes afhænger af valg truffet i forvejen, og af guidens kvaliteter og evne til at tilpasse sig. Denne del handler det om forberedelse i detaljen.</span></div><br /><div class="MsoNormal"><br /><br /></div><br /><div class="MsoNormal"><br /><span lang="DA">7.1 START, SLUT OG RUTEFØRING</span></div><br /><div class="MsoNormal"><br /><span lang="DA">Turens rute kan være fri eller bunden. Selv med et bundet start og slutpunkt er der mange overvejelser og valg.</span></div><br /><div class="MsoListParagraphCxSpFirst" style="mso-list: l1 level1 lfo1; text-indent: -18.0pt;"><br /><span lang="DA" style="mso-bidi-font-family: Cambria;"><span style="mso-list: Ignore;">-<span style="font: 7.0pt "Times New Roman";"> </span></span></span><span lang="DA">hvilken rute vælger man</span></div><br /><div class="MsoListParagraphCxSpMiddle" style="mso-list: l1 level1 lfo1; text-indent: -18.0pt;"><br /><span lang="DA" style="mso-bidi-font-family: Cambria;"><span style="mso-list: Ignore;">-<span style="font: 7.0pt "Times New Roman";"> </span></span></span><span lang="DA">hvor stopper man op og fortæller</span></div><br /><div class="MsoListParagraphCxSpMiddle" style="mso-list: l1 level1 lfo1; text-indent: -18.0pt;"><br /><span lang="DA" style="mso-bidi-font-family: Cambria;"><span style="mso-list: Ignore;">-<span style="font: 7.0pt "Times New Roman";"> </span></span></span><span lang="DA">hvad fortælles</span></div><br /><div class="MsoListParagraphCxSpMiddle" style="mso-list: l1 level1 lfo1; text-indent: -18.0pt;"><br /><span lang="DA" style="mso-bidi-font-family: Cambria;"><span style="mso-list: Ignore;">-<span style="font: 7.0pt "Times New Roman";"> </span></span></span><span lang="DA">hvilken rækkefølge</span></div><br /><div class="MsoListParagraphCxSpLast" style="mso-list: l1 level1 lfo1; text-indent: -18.0pt;"><br /><span lang="DA" style="mso-bidi-font-family: Cambria;"><span style="mso-list: Ignore;">-<span style="font: 7.0pt "Times New Roman";"> </span></span></span><span lang="DA">tager man nogle omveje for at se noget (eller undgå at se noget).</span></div><br /><div class="MsoNormal"><br /><span lang="DA">Fx. en gymnasieklasser er indlogeret på City Hostel på Langebro. De skal på Nationalmuseet i Ny Vestergade.</span></div><br /><div class="MsoListParagraphCxSpFirst" style="mso-list: l0 level1 lfo3; text-indent: -18.0pt;"><br /><span lang="DA" style="mso-bidi-font-family: Cambria;"><span style="mso-list: Ignore;">1)<span style="font: 7.0pt "Times New Roman";"> </span></span></span><span lang="DA">De kan altså gå op ad HC Andersens Boulevard og til højre<span style="mso-spacerun: yes;"> </span>ved Dantes Plads. (400 m.)</span></div><br /><div class="MsoListParagraphCxSpMiddle" style="mso-list: l0 level1 lfo3; text-indent: -18.0pt;"><br /><span lang="DA" style="mso-bidi-font-family: Cambria;"><span style="mso-list: Ignore;">2)<span style="font: 7.0pt "Times New Roman";"> </span></span></span><span lang="DA">De kan gå ned ad trappen til Bryggen, krydse til Slotsholmen ved Kongens Bryghus og gå langs Frederiksholms Kanal til museet. (700 m.)</span></div><br /><div class="MsoListParagraphCxSpLast" style="mso-list: l0 level1 lfo3; text-indent: -18.0pt;"><br /><span lang="DA" style="mso-bidi-font-family: Cambria;"><span style="mso-list: Ignore;">3)<span style="font: 7.0pt "Times New Roman";"> </span></span></span><span lang="DA">Gå slå et smut ned forbi Politigården, Carlsberg og langs bagsiden af Tivoli. (1 km.)</span></div><br /><div class="MsoNormal"><br /><span lang="DA">De sidste to ture er omveje. Men de kan bruges til at fortælle diverse relevante historier. Og læreren kan vælge de rette steder at fortælle og introducere sine emner.</span></div><br /><div class="MsoNormal"><br /><span lang="DA">7.1.1 Hvis ruten er cirkulær skal man vælge om man går den ene eller den anden vej. Valget af retning påvirker fortællingen.</span></div><br /><div class="MsoNormal"><br /><br /></div><br /><div class="MsoNormal"><br /><b style="mso-bidi-font-weight: normal;"><i style="mso-bidi-font-style: normal;"><span lang="DA">Efterord<o:p></o:p></span></i></b></div><br /><div class="MsoNormal"><br /><i style="mso-bidi-font-style: normal;"><span lang="DA">Der er oplagt mere der skal fyldes ind for at have en dækkende beskrivelse af<span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Byvandringens pædagogik og didaktik. Formålet med dette oplæg er netop at få råd og inspiration til det videre arbejde.<o:p></o:p></span></i></div><br /><div class="MsoNormal"><br /><i style="mso-bidi-font-style: normal;"><span lang="DA">Kommentager er mere end velkomne<o:p></o:p></span></i></div><br /><div class="MsoNormal"><br /><i style="mso-bidi-font-style: normal;"><span lang="DA">Tak for din opmærksomhed!<o:p></o:p></span></i></div><br /><div class="MsoNormal"><br /><span lang="DA"><span style="mso-tab-count: 1;"> </span><span style="mso-tab-count: 1;"> </span><span style="mso-tab-count: 1;"> </span><span style="mso-tab-count: 1;"> </span><span style="mso-tab-count: 1;"> </span><span style="mso-tab-count: 1;"> </span><span style="mso-tab-count: 1;"> </span><span style="mso-tab-count: 1;"> </span>Paul Hartvigson</span></div><br /><div class="MsoNormal"><br /><span lang="DA"><span style="mso-tab-count: 1;"> </span><span style="mso-tab-count: 1;"> </span><span style="mso-tab-count: 1;"> </span><span style="mso-tab-count: 1;"> </span><span style="mso-tab-count: 1;"> </span><span style="mso-tab-count: 1;"> </span><span style="mso-tab-count: 1;"> </span><span style="mso-tab-count: 1;"> </span><a href="mailto:paul@hartvigson.dk">paul@hartvigson.dk</a></span></div><br /><div class="MsoNormal"><br /><span lang="DA"><span style="mso-tab-count: 1;"> </span><span style="mso-tab-count: 1;"> </span><span style="mso-tab-count: 1;"> </span><span style="mso-tab-count: 1;"> </span><span style="mso-tab-count: 1;"> </span><span style="mso-tab-count: 1;"> </span><span style="mso-tab-count: 1;"> </span><span style="mso-tab-count: 1;"> </span>tlf. 22 44 27 48</span></div><br /><div class="MsoNormal"><br /><br /></div><br /><!--EndFragment-->Paul Hartvigsonhttp://www.blogger.com/profile/07038138329070644040noreply@blogger.com