Den svarer til 7-8 A-4 sider.
Byvandringens Didaktik
Oplæg til teoridannelse og beskrivelse af metode.
PROBLEMFORMULERING:
Det er oplagt at bruge virkeligheden til at støtte op om et undervisningsforløb. Men det er ikke så simpelt som man kunne drømme om. Formen med en byvandringer har store potentialer for at få et emne til at stå klart. Men det har også en række problemer.
Først og fremmest kræver det noget organisering og transport. Dernæst lægger formen op til at det faglige stof formidles på en anden måde en i klasseundervisning.
Derfor er der brug for en struktureret gennemgang af byvandringen og dens særtræk, rettet mod faglig formidling på alle niveauer, fra børnehavebørn til borgere i livets aftenskole.
MIN INDGANG TIL ARBEJDET
Jeg har arbejdet som rejseleder og turistguide i mange år. Ligeledes har jeg undervist i en årrække, bl.a. turistførerstuderende. For tiden kvalificerer jeg mig som lærer i folkeskolen. I den forbindelse vil jeg lægge en teoretisk vinkel på byvandringen som redskab i faglig formidling.
En tilrettelagt byvandring har stort pædagogisk potentiale. Jeg ønsker at afsøge denne form for formidling. Hvad er dens særtræk, muligheder og udfordringer, både for deltagerne/elever og turlederen (guide, lærer, tilrettelægger).
Jeg vil især arbejde med byvandringen i sammenhæng med undervisning, kursusforløb eller anden målrettet pædagogik. Eller med andre ord, når der er tale om en faglig formidling.
Tankerne kan også bruges når der er tale om slentreture med turister eller anden rekreation. Her er målet socialt og oplevelsesmæssigt. Men det er også vigtigt, selv for faglige grupper.
HVILKET ARBEJDE SKAL DER GØRES?
Tankerne i det følgende skal blive til en række opgaver og artikler problemfeltets dele og helhed.
Her har jeg brug for rådgivning, især til at forbinde tankerne til eksisterende faglig metodik, teori og forskning. Jeg vil meget gerne høre hvilke dele af emnet det er særligt interessant at skrive artikler om, hvordan de kan anvendes og hvor de kan publiceres.
Mine valg af begreber må meget gerne diskuteres. Det må gerne bindes op på anvendelig eksisterende teori.
Primært sigte: bruges til opgaver og projekter på læreruddannelsen.
Andre sigter. Resultaterne kan givet anvendes i forbindelse med Turistføreruddannelsen.
Mine dagsordner. Arbejdet skal kvalificere mig fagligt. Da jeg behersker flere fagsprog er det oplagt at lave crossoverprodukter. Det kan skabe kontakter, og skabe sammenhæng i mit faglige liv, og fremme en karriere.
Arrbejdet skal også fremme min forretning, hvor jeg udbyder guidede ture til fods osv. Jeg arbejder på et program med undervisningsture, hvor tankerne kan anvendes direkte i designet. I tilknytning til min hjemmeside www.byvandring.dk skal der være noget teoretisk tekst, og en artikel til download.
HVILKE FAG?
Pædagogik, didaktik, turisme.
Emnefag: Historie, kunst, samfundsfag.
TEORETISKE BETRAGTNINGER
Del 1: Afgrænsning
Definition af Byvandring som en metode, ikke et emne. Da man med denne metode kan formidle flere emner – endda sideløbende.
Definition af ”byvandring” i forhold til andre formidlingsformer, for eksempel:
Klasseundervisning: man er ude i det åbne, læreren afgiver kontrol over rækkefølge og valgfrihed ifht. stof, til gengæld for autenticitet og gennemslagskraft.
Bustur: Mere fysisk inddragende, og deltagerne er ikke afskærmet fra byrummet. Guiden kommer i øjenhøjde og dialog.
Museumsomvisning: Der er større friheder i rute. Byen er ikke så bevidst tilrettelagt som et museum, hvor der er indlagt formidlinger.
Cykeltur: Få forskelle. I cykelturen er det fysiske mere tydeligt, og der kræves en større kompetence i trafikken. Der er lidt større frihed til at passere hurtigt gennem byen.
Jeg holder fast i begrebet byvandring, og kan senere udvide feltet når teorien er på plads. Medmindre jeg finder et bedre ord.
DEL 2 – KENDETEGN
En Byvandring er en aktivitet når en gruppe deltagere følger en turleder, eller en skreven/indtalt instruktion og tilegner sig viden der igennem. Jeg bruger ordet turleder i stedet for ”guide” eller ”lærer”, da det er et mere neutralt ord.
Turen har nogle lokaliteter på sin rute, og der kan være begivenheder på turen. En begivenhed er fx. når turlederen fortæller deltagerne noget.. Begivenheder kan være forudsigelige såsom myldretiden eller garden der trækker op, eller de kan optræde spontant.
Byvandringen er en konkret formidling af et givet fagligt emne. Turens emne underbygges af lokaliteter og begivenheder på vandringen. Disse elementer konstituerer /retfærdiggør så at sige turens emne.
Kunsten er altså at forholde sig frit til et bundet materiale.
Turlederen skaber den specifikke tur gennem at 1) lægge rute med omtanke, 2) forberede forklaringer og andre måder at fremhæve relevante forhold på turen. I gennemførslen af vandringen handler det mere om evnen til at interagere med deltagere og omgivelser, og evt. at improvisere.
Dette er vigtigt at have in mente, selv om det umiddelbart lyder banalt. Bevidstheden om samspil mellem ”det som turen indeholder” og det tiltænkte faglige udbytte er nøglen til en udbytterig tur. Og for at hindre at tur og faglig formidling kommer til at køre ad separate spor.
BYVANDRINGER HAR OGSÅ ANDRE KENDETEGN
- Det er en fysisk aktivitet, der kræver koncentration
- Flere sanser bearbejdes
- Stoffet udgøres af omgivelserne, altså det er bundet i sin form.
- Stoffet lader sig ikke kontrollere af turleder
- Turleder kan inddrage stoffet på forskellige måder.
- Der er udefra kommende forstyrrelser
DEL 3 – TURLEDERROLLE
Lærer, guide eller tilrettelægger. Jeg samler disse roller i ordet turleder, selvom det i praktisk kan være tale om et samarbejde.
(For at se på nogle af de roller der indgår i turlederens arbejde: Læreren er ansvarlig for et ”fagfagligt” indhold (fx. indenfor historie), guiden er personen der leder en gruppe. Tilrettelægger er personen der har lagt turens rute og bestemt guidningens indhold.)
I forhold til klasseundervisning er der en meget klar adskillelse af underviser (turleder) og emne. I byen er emnet er ofte manifest til stede i bybilledet. Nogle gange er emnet dog skjult, og må forklares / gøres synligt af turlederen. Eksempelvis: Guiden kan vise Rosenborg frem, og fortælle om slottets opførelse. Turlederen kan så bruge det som afsæt til at manifestere fortællingen om Christian IV.
TROVÆRDIGHED OG FALDGRUBER
Generelt får turlederen stor troværdighed gennem tilstedeværelse af virkelige objekter. Men der er nogle udfordringer i forhold til et fagligt stof.
1) lokaliteterne ligger som de gør, og ikke nødvendigvis i den oplagte rækkefølge til en formidling. Man risikerer at lave en knudret rute for at holde fast i den fagligt logiske tematik, eller at den formidlingen af hhv. emnet og byen bliver afkoblet fra hinanden
2) Da det er svært at tage undervisningsnoter, kræver det en strukturering af stoffet, så det let kan huskes og reproduceres af eleverne.
3) Det er vigtigt at skille tingene ad. Rosenborg er ikke Christian IV, og bygningen Christiansborg er ikke Magtens Tredeling. Se afsnit om Formidlingselementer
Der skal være et afsnit/ artikel om at inddrage byvandring i et undervisningsforløb gennem forberedelse og repetition.
DEL 4 – DELTAGERROLLE
Eleverne eller kursisterne:
- udsættes for mange impulser
- de er tilstede i byrummet selv
- må ideelt operere uden at tage noter
Det er en vigtig faktor, om eleverne er motiverede til abstraktion og fokusering på et emne, eller er åbne over for alle impulser under vandringen.
En folkeskoleklasse vil lettere kunne blive distraheret. Så her er det nødvendigt med en bredere historie der inddrager så mere af helheden. En fagligt interesseret gruppe kan forventes at se bort fra distraktioner.
DEL 5 – FORMIDLING: EMNE OG FORTÆLLING
Alle byvandringer har et emne, der også kan kalde turens faglige fokus. Den konkrete tur kan kaldes en fortælling om dette emne. Det fagligt relevante skal kunne omsættes i byvandringens form, eller byen skal bringes til at berette den rette fortælling.
Det kommer meget an på, hvordan turlederen kan bruge lokaliteter og begivenheder undervejs. Hvordan ruten of fortællingen tilrettelægges, og hvordan turen beskrives over for deltagerne.
RÆKKEFØLGE: Et grundvilkår ved en byvandring er at byens geografi ligger fast. Fortællingen er struktureret af turens rum, og skal fortælles ud fra byen og hvilken rækkefølge byen præsenterer sig i. Som turleder har man nogle muligheder for at variere ruten, og endnu flere for at tilrettelægge fortællingen.
VALIDITET: Elementer på turen (lokaliteter og begivenheder) kan være mere eller mindre valide i til at belyse turens emne. Men man kan også bruge surrogater i fortællingen. Jeg vil vende tilbage til dette begreb afsnittet igennem. Det er udviklet dybere i Appendix.
EKSEMPLER
Jeg vil bruge nogle eksempler undervejs i afsnittet.
- Wonderful Copenhagen Walk.
- Danmarks Hovedstad
- Handelen i Christian IVs København
- Guldalderens Genier (tværfaglig tur med afsæt i Ørsted, Andersen o.a.)
- Designerens værksted (besøg hos igangsættere i designbranchen)
Samt en ”transportvandring” fra City Hostel ved Langebro til Nationalmuseet (afstand 300 meter i luftlinje).
Det første svarer til en typisk turisttur. Næsten alle lokaliteter og begivenheder på turen vil være valide i forhold til dette emne. Bare det er nogenlunde ”wonderful”.
København, Danmarks Hovedstad er en tur for en skoleklasse. Der er særlig fokus på byen og landets styre, så steder som Rådhuset, Domhuset, Slotsholmen og Amalienborg har særlig validitet. Men stort set alt der sker kan passe ind under emnet, og bruges til at belyse folketal, kultur, erhverv osv. Rækkefølgen er interessant. Man kan ikke går fra Christiansborg til Amalienborg, og så til Rådhuset. Geografien bestemmer fortællingens forløb. Det kræver at turlederen evner at knytte en ende, og tage tråden op igen.
De andre ture er fagligt mere ambitiøse. Fokus er skarpere, men det er svært at bygge hele vandringen op omkring valide lokaliteter. Derfor må man bruge surrogater til at støtte fortællingen i højere grad.
SAMTIDIGE HISTORIER. En enkelt tur kan behandle flere emner samtidigt. Fx. vil en historisk tur også inddrage fortællinger om nutiden. Det er relevant hvis målgruppen fx. ikke kender byen godt og kunne have glæde af en genopfriskning.
Det kan også bruges i forhold til en skoleklasse, fx. på en historisk tur. Elevernes opmærksom bliver nemt afledt, og derfor har det et formål at inddrage nutiden, historier om digtere osv. Ind for at trække på de impulser der er. Det giver også mulighed for at få et tværfagligt aspekt ind i turen (samfundsfag, dansk). Til gengæld må turlederen sikkert give køb på ambitionen om at gå meget dybt ind i et emne.
Lokale historieenthusiaster (fx. et aftenskolehold) vil kunne abstrahere mere fra den velkendte samtid og fordybe sig i historien. Men i et eller andet omfang vil nutiden være til stede.
I eksempelturen ”Designerens værksted”, kan der være langt fra den ene designer til den næste. Turlederen kan nøje vælge et støtte-emne, det være sig shopping eller moderne arkitektur, til at ”fylde hullerne” mellem de valide lokaliteter. Omvendt kan turlederen på en tur om handelen på Christian IVs tid bruge historien om en moderne værksætter i på en gammel adresse som et krydderi og kontrapunkt.
5.2 HISTORIERNES HIERAKI
Der er et hierarki af historier tilstede i den enkelte vandring. En vandring kan være mere eller mindre fokuseret. Her går vi fra det generelle til det specifikke:
| 1:1 turen | ”den specifikke tur” | ||||
| Generelt | Wonderful Copenhagen Slentretur | ||||
| Niveau 1 | Det historiske København | Det moderne København | |||
| Niveau 2 | København i 1600-tallet | 1800-tallets by | Designere i København | Trafik i København | |
| Niveau 3 | Handelen i Chr. IV Kbh. | Svenskekrig og enevælde | Guldalderens Genier | Besøg hos iværksættere | Cyklisme i København |
NB: Niveauerne er ikke stringent metodisk gennemtænkt
Turen i 1:1 kan inddrage alt der hænder i sin historie. Den er vandringen i sig selv uden bindinger, og turen som den opleves af deltagerne. Der vil ikke være nogle erklærede faglige dagsordner.
Den ”generelle tur” har en bred beskrivelse, hvor de fleste lokaliteter er vedkommende for emnet. De fleste sightseeingture er af denne type.
Turene i lavere niveauer vil kunne referere opad. Altså vil turen om Handelen under Chr. IV også fortælle om København generelt. Det er som turlederen finder det for godt (og hvad han tror passer til deltagerne).
Ture kan referere sidelæns til andre emner. Det bestemmer guiden som regel. Der kan være en pointe i at inddrage nogle andre emner. Og der kan være endnu mere pointe i at lade være.
DEL 6 – METODE
Dette vil være velkendt stof for uddannede turistførere. Metoden er især praktiske råd om:
- gruppestørrelse
- vandrehastighed
- pausefrekvens
- taleteknik
- turlederens placering ifht. lokaliteter ved fremlæggelse
- at henlægge fortællingen til de oplagte steder
6.1 FORMIDLING AF EMNET
Et væsentligt aspekt er at opbygge fortællingen, så strukturen og budskabet ligger klart fra start. Alligevel skal pointerne først leveres når det er passende i forhold til vandringen.
Man skal hovedsaglig undgå at fortælle i dybden om noget man ikke er kommet til endnu. På den anden side skal der præsenteres de grundliggende strukturer som deltagerne skal bruge for at få det optimale faglige udbytte.
Jeg har nævnt at det er svært at tage noter på en byvandring. Det skal også frarådes, da turen også opleves gennem øjnene og et åbent sind. Hvis turlederen vil lave pointer der skal huskes, så skal de forklares på en simpel og håndgribelig måde. Brug af sproglige billeder og let fattelige symbolske konstruktioner er gode. Det er mindre godt at hive en kompliceret planche op ad inderlommen. Det må vente til man er tilbage i undervisningssituationen.
DEL 7- TILRETTELÆGGELSE
Turens succes afhænger af valg truffet i forvejen, og af guidens kvaliteter og evne til at tilpasse sig. Denne del handler det om forberedelse i detaljen.
7.1 START, SLUT OG RUTEFØRING
Turens rute kan være fri eller bunden. Selv med et bundet start og slutpunkt er der mange overvejelser og valg.
- hvilken rute vælger man
- hvor stopper man op og fortæller
- hvad fortælles
- hvilken rækkefølge
- tager man nogle omveje for at se noget (eller undgå at se noget).
Fx. en gymnasieklasser er indlogeret på City Hostel på Langebro. De skal på Nationalmuseet i Ny Vestergade.
1) De kan altså gå op ad HC Andersens Boulevard og til højre ved Dantes Plads. (400 m.)
2) De kan gå ned ad trappen til Bryggen, krydse til Slotsholmen ved Kongens Bryghus og gå langs Frederiksholms Kanal til museet. (700 m.)
3) Gå slå et smut ned forbi Politigården, Carlsberg og langs bagsiden af Tivoli. (1 km.)
De sidste to ture er omveje. Men de kan bruges til at fortælle diverse relevante historier. Og læreren kan vælge de rette steder at fortælle og introducere sine emner.
7.1.1 Hvis ruten er cirkulær skal man vælge om man går den ene eller den anden vej. Valget af retning påvirker fortællingen.
Efterord
Der er oplagt mere der skal fyldes ind for at have en dækkende beskrivelse af Byvandringens pædagogik og didaktik. Formålet med dette oplæg er netop at få råd og inspiration til det videre arbejde.
Kommentager er mere end velkomne
Tak for din opmærksomhed!
Paul Hartvigson
tlf. 22 44 27 48
