Dette er en selvstændig guide, der støtter artiklen om Byvandring som Undervisningsform. Teksten er en guide til steder på Indre Vesterbro, der er interessant i forhold til fagstoffet i Folkeskolen.Historie, byudvikling, byfornyelse, arkitektur, sociale forhold, trafik og livsstil er blandt de emner der er i fokus.
Det er også din gå-selv-guide til Stenbroen.
Ind med 4-toget
Af Paul Hartvigson
Udvalgte temaer på Indre Vesterbro
På kortet er fagligt interessante steder på Indre Vesterbro, opdelt i tre temaer. De brune tal er topografi og historie. De røde tal henviser til bydelens funktioner og struktur i dag. De blå tal er insitutioner og museer.
Røde streger angiver hovedtrafikårer, blå streger er vandløbs- og kystforløb ca. 1840. Klik på kortet for at se en større version.
Topografi og byhistorie frem til 1990 (Brune tal på kortet)
1) Københavns søer, oprindelig et moseområde. Skt. Jørgens Sø opstod ved opdæmning af Rosenåen i 1700-tallet. Åens forløb med et knæk kan ses i gadeforløbet Viktoriagade og Abel Cathrinesgade (nord-sydgående blå linje på kortet). Vandet føres i rør til havnen. På billedet ses knækket på gaderne. Læg mærke til de lave huse, der er nogle af de ældste på Vesterbro.2) Den oprindelige kystlinje ca. 1840 lå langs den ca. øst-vestgående blå linje.
3) Københavns volde lå her fra 1100-tallet og udbygget i 1680’erne, indtil de blev nedlagt fra 1850’erne. Tivoli blev anlagt lige uden for voldgravene i 1843. Oprindelig som træbygninger der kunne rives ned, hvis der blev krig. Søen i Tivoli er rest af den gamle voldgrav.
4) Vesterbrogade. Landevejen til Roskilde var brolagt, Vesterbro har altså navnet fra landevejens sten. Begrebet ”stenbroen” stammer også herfra.
5) Trommesalen. Fra 1780’erne blev handelen med levende kvæg gradvist flyttet ud af byen, først til Trommesalen og efter 1879 til området ved Halmtorvet.
6) Bygningen fra 1792 var oprindelig palæ for det Kgl. Danske Skydeselskab, i dag huser det Københavns Museum. Det fornemme selskab fik dispensation til at bygge inden for den demarkationslinje, der indtil 1852 forbød grundfast byggeri tæt på Københavns volde.
7) Fra 1850’erne voksede arbejderboliger op omkring skydebanen. Den bagerste mur rejst i 1887 af selskabet efter beskyldninger om at projektiler fra skydningen kunne ramme folk på Istedgade. I dag er haven Vesterbros næststørste park.
8) Den første jernbanelinje blev anlagt i 1847, på en dæmning langs kysten. Københavns første jernbanestation lå for enden af Halmtorvet, ved Stampesgade. Sønderboulevard følger den gamle jernbanedæmning, hvilket ses på gadens krumning.
9) Københavns anden Hovedbanegård lå 1864–1911 hvor det nuværende Paladsteater ligger. I den periode gik jernbanen nord om Skt. Jørgens Sø.
10) Den nuværende Hovedbanegård fra 1911.
11) Fra 1850’erne blev bydelen udbygget fra Vesterbrogade og ned mod kysten, ved at en spekulant købte en enkelt ejendom med jordstykke ud mod stranden, og så anlagdes en lang gade, hvor entreprenører opførte huse og baghuse. Oehlenschlägergade har bedst bevaret karakteren af en snæver mørk gade. (se billede).12) Skydebanegade fra 1892 er et eksempel på overdådig facadeudsmykning til et byggeri med relativt beskedne lejligheder. I dag er det Danmarks næststørste andelsforening.
13) I 1901 blev Halmtorvet etableret og er siden udbygget med Kvægtorvet. Halmtorvet lå førhen på vore dages Rådhusplads. Øksnehallen med kapacitet til 1600 stykker levende kvæg er siden 2001 udstillingsbygning.
14) Hvide Kødby fra 1934, udstråler orden og hygiejne med sin funktionalistiske stil. Anlagt her efter nedrivning fra Vestre Gasværk fra 1859.
15) Et større område omkring Saxogade med dårlige boliger blev saneret (nedrevet) i 1960’erne. Apostelgården fra 1989 er samlet omkring et gårdmiljø. Den efterfølgende byfornyelse på Vesterbro gik især ud på at renovere gamle bygninger, med facade orienteret mod gaden.
Kvarterets funktioner og struktur (Røde tal på kortet)
(De røde linjer repræsenterer de vigtigste trafikårer i området)
1) Vesterbrogade er handelsgade og indfartsvej til Københavns centrum, noget trafikreguleret.
2) Det inderste Vesterbro er præget af et stort antal hoteller, på grund af nærheden til Hovedbanegården. Istedgade frem til Gasværksvej er stadig præget af pornobutikker, noget prostitution og fx hjemløse.
3) Området ved Lille Colbiørnsesgade var stærkt belastet før byfornyelsen, nu er den byfornyede gade afspærret med porte. Det gælder også mange af de gårdanlæg der er anlagt i karreer, hvor baghuse er blevet ryddet.
4) Halmtorvet er ændret over 20 år fra stærkt nedslidt belastet til renoveret. I Stampesgade skal der anlægges en ny metrostation. På hjørnet af Gasværksvej ses Prangerhuset fra 1998 Huset holder bydelens proportioner, men står ud med sin stil.
5) Rysensteens Gymnasium.
6) DGI Byen, åbnet 1997 – Københavns største indendørs idrætsfacilitet.
7) Hvide Kødby er siden 2006 åbnet for kreative erhverv. Den forventede synergi mellem de tilbageværende fødevarefirmaer og de smarte steder og kreative virksomheder er dog udeblevet. Der mangler også liv i dagtimerne.
8) Skydebanegade er i dag Danmarks næststørste andelsforening efter en kostbar byfornyelse. Byfornyelsesområdet Indre Vesterbro (udført 1991-1998) ligger mellem Skydebanegade/Skydebanehaven og Hovedbanegården.
9) Sønder Boulevard. Her er lukket for gennemkørsel og etableret en rekreativ midterrabat.
10) Skelbækgade. Her foregår en del gadeprostitution rettet mod bilister, især om aftenen.
11) Dybbølsbro, overgang til Fisketorvscenteret og nyudviklede boligområder langs havnefronten.
12) Skulptur for enden af Sommerstedgade af Franz Beckerlee, med tekst fra et digt af Lean Nielsen, ”Cykler i Sommerstedgade”. Dybbølsgade er trafiksaneret med deltagelse af beboere.
13) Otto Krabbes Plads, Træstubben i Saxoparken er punkter på audiowalk om bæredygtighed og byøkologi. Se kildesamling herunder.
Organisationer og formidling (Blå tal på kortet)
1) Mændenes Hjem, oprettet 1910, betjener især hjemløse. http://maendeneshjem.dk/
2) Reden: Hjælpeorganisation for prostituerede. http://www.redenkoebenhavn.dk/
3) Settlementet: Vesterbros største sociale organisation med en række foreninger og underprojekter. http://www.settlementet.dk/
4) Københavns Museum. http://www.copenhagen.dk/dk/
5) Tycho Brahe Planetarium. http://www.tycho.dk/skoleservice/
Også på Vesterbro
Diesel House i HC Ørstedsværket, med bl.a. en gigantisk dieselmotor: Deres materiale om forsyning og globalisering: http://www.dieselhouse.dk/
Bakkehuset, Kamma og Knud Lyhne Rahbeks hjem fra 1800-tallets start, et litterært center i Guldalderen http://www.bakkehusmuseet.dk/
Carlsberg: Eventyrlig industriarkitektur og en nyåbnet del af København, der skal udvikles over de næste år. http://www.carlsbergbyen.dk/nyheder/
Streetheart: Virtuelt galleri med Street Art på Vesterbro. http://streetheart.dk/pictureview.php?albumid=14&photoid=1
Vesterbro Lokaludvalg (under Københavns Kommune): Planer, projekter og udlån af ladcykel, http://www.vesterbrolokaludvalg.kk.dk/
Audiowalk om bæredygtighed og byøkologi på Vesterbro
Miljøpunkts Vesterbro-Sydvest har lavet en vandring på det midterste Vesterbro om bæredygtig udvikling og byøkologi, 2008. Man kan låne mp3-afspillere med turen, som man selv trækker op undervejs. Audiowalk kan også downloades fra http://www.miljopunkt-vsv.dk/ (Efter ca. 1.7 2011 administreres dette af Vesterbro Lokaludvalg, se under ”Også på Vesterbro”).
Paul Hartvigson er meritlærerstuderende. Han har arbejdet på Vesterbro Byfornyelsescenter og underviser på Turistføreruddannelsen på RUC.
Kilder
Byplanlægning, et produkt af tiden, Geografforlaget 2010.
København – forslag til ekskursioner, Geografforlaget 1981.
Knudsen, Tim: Storbyen Støbes – København mellem kaos og byplan 1840–1917, Akademisk Forlag 1988.
Larsen, Henrik Gutzon: Herskabeliggørelse – gentrification på Dansk, i GO særnummer december 2009, s. 33-36.
Lindvald, Steffen: 50 år på Svendsens Pynt, 1934-1984 (Kødbyens jubilæumsskrift). Findes som pdf-fil på nettet. http://www.koedbyen.kk.dk/
Vesterbro Bydelsatlas, 1991 (Planstyrelsen, miljøministeriet 1991).
