PÅ UDEBANE - byvandring som undervisningsform
Af Paul Hartvigson
Undervisning i byens rum er ikke bare en faglig udfordring. Det er også en øvelse i at operere i en ny struktur, hvor rytme og dialog spiller en stor rolle. Ved at mestre de kvaliteter, kan man udløse de store faglige muligheder som formen også tilbyder.
Byen er et komplekst rum, som klassen deler med andre mennesker. Der er hyppige skift i omgivelserne, og mange forstyrrelser.
Artiklen beskriver det håndelag, snakketøj og sans for rumstrategi, som læreren skal kunne udvise. I artiklen bruger jeg et eksempel med en udskolingsklasse på en kort byvandring ”Ind med 4-toget” på Indre Vesterbro, med besøg på Københavns Museum. Listen til sidst fæstner fagligt interessante steder på et kort over området.
Byens puls
En byvandring er en ekskursion situeret i byen. Den foregår til fods og veksler mellem vandring og formidling. Inden for den dynamik skal du vælge de rette steder og den rette rækkefølge til at formidle et fagligt emne.
Ekskursioner er en sjælden mulighed for formidling. Det er en fristelse at presse for meget indhold i turen, og man kan som lærer blive helt ør af at komme på græs, hvor de faglige vinkler synes så mangfoldige. Lad være med at bisse. Det er også en sjælden mulighed for eleverne, og de skal have det maksimale udbytte.
Det er naturligt at byen kalder på elevernes opmærksomhed, og du skal kunne tilpasse dig til den dialog. Du skal tilpasse dig til byens forhold, og være åben for elevernes oplevelse af omgivelserne. Din intention med turen skal garantere, at I kommer samlet videre af det faglige spor.Turens grundstrukturer - Tid og længde
Der lægges et start og slut og en rutelængde. Beregn en realistisk hastighed på ca. 1,75 til 2 km/t beregnet på store elever, inklusive stop og fortællinger. Der kan være et par korte pauser undervejs. Hvis vandringen tager over halvanden time er det passende med en mindre pause, eller en leg, spil eller opgave. Hvis vandringen tager over 2,5 timer skal der indtænkes en længere pause, fx til frokost.
Tidsoverslaget inkluderer ikke elevopgaver. Sidst i artiklen er der nogle forslag til disse.
Emnerum
Undervejs følger klassen en tilrettelagt rute gennem byens skiftende rum. Nogle rum står klart frem som sådan (parker, torve), andre skal udpeges for at blive synlige. Rum kan overlappe hinanden. Nogle rum er store og indeholder andre og mindre rum. Fx. er hotelområdet på Indre Vesterbro del af det større byfornyede område. De forskellige rum kan tegnes ind som områder på et kort.
Noter til figur 1: Ruten er 2,7 km frem til museet, altså måske en time og tre kvarter. Efter museumsbesøg er der 800 meter til Hovedbanegården, der kan man beregne 30 minutter, eller 20 minutter uden forklaringer.
Ruten kan kortes af mellem Kødbyen og Sdr. Boulevard (midt i turen), eller mellem Skydebanehaven og Københavns Museum. Det ville gå ud over nogle undertemaer, henholdsvis byplanlægning/sociale problemer og bæredygtighed/byøkologi.
Tabel 1. Emnerum (inkl. kort)
EMNERUM INDHOLD (undertemaer)
- Hovedbanegården Introduktion, tilvandring
- Byfornyelsesområde Område hvor meget af turen foregår. Vandringen går også gennem andre typiske beboelsesgader på Vesterbro.
- Halmtorvet Kvarterets struktur, jernbaner, sociale problemer. Intro til byfornyelse
- Kødbyen Industrilokalisering, storbyfunktioner, ændringsprocesser
- Skelbækgade, Dybbølsbro Byplanlægning, sociale problemer
- Dybbølsgade/Sommerstedgade/Sdr. Boulevard/Skydebanegade Bebyggelsesstruktur, byfornyelse
- Skydebanegade/Istedgade/Skydebanehaven Kvarterets historie, rekreation.
- Otto Krabbes Plads, Saxoparken Bæredygtighed/byøkologi
- Vesterbrogade Trafikplanlægning, byfunktioner igen.
- Københavns Museum Besøg på museet.
- Efter besøg: Ned af Vesterbrogade, Viktoriagade og Istedgade Observationsøvelser i par.
- Afslutning ved Hovedbanegård.
- Bevægelse (Transport)
Under bevægelse organiseres klassen forsvarligt. I transporten bør læreren bruge en klar signalering, med henblik på trafik, og på at holde klassen samlet. Transporten er også del af den faglige formidling, gennem elevernes observationer. Det er en god idé at forberede eleverne på hvad de skal holde øje med frem mod næste stop.
Undervejs i bevægelsen kan læreren vælge dels at stoppe kort op og udpege noget specielt som vil blive forklaret senere, dels at stoppe op for at formidle omgivelserne.
- Valg af positioner
Læreren skal vælge sin position til at berette med omhu, og sørge for at klassen er i én god position til at lytte aktivt og observere. Det er ideelt at have tjekket ruten ud i forvejen – men ofte må man forlade sig på sin hukommelse, sine øjne og dømmekraft for at vælge position. Og vil man kunne improvisere, skal man have et øje for gode positioner.Følgende kriterier er vigtige:
- Sigtbarhed: hele gruppen skal kunne se dig og emnet for fortællingen. Du kan stille dig højere end klassen, så alle kan se dig og så du kan se alle. Nogle steder undervejs kan du give mulighed for at klassen kan sidde imens du formidler.
- Lærer og gruppe skal stå godt, det giver bedst koncentration.
- Vær opmærksom på vind, kulde, modlys og andet der kan genere gruppen.
- Lydforhold skal være gode, du må fx ikke tale mod vinden, og sørg for at komme på afstand af stærk trafik.
- Tænk over hvordan du lettest går fra bevægelse og ind i position.
Formidling fra position:
- Tillad klassen at samle sig. Sørg for øjenkontakt.
- Brug din stemme, uden af slide på den.
- Brug gestik. Det danner bro fra præsentationens rum til emnets rum.
- Fortællinger skal være klart struktureret.
- Vælg om du skal lave en lang fortælling samme sted, eller om I skal skifte position undervejs.
Planlægning
Den faglige bearbejdning af byens rum skal være tilstede i kraft af lærerens intention med vandringen. Byvandringen skal have en overskrift eller et fagligt hovedtema. Det må godt være bredt formuleret, fx ”Ind med 4-toget". I samme område kunne der måske laves en vandring over undertemaer såsom byudvikling og byfornyelse, bæredygtighed, byøkologi og energiforsyning.
Turens hovedtema kan have karakter at et omkvæd, eller en overordnet pointe der kan gentages undervejs og styrke turens rytme.
Ud fra turens hovedtema skal du vælge nogle relevante steder undervejs, der kan indgå i turen, enten som transport eller stop. Tag stilling til hvordan stederne bidrager til turens fortælling. Vær beredt på at diskutere hvert emne til sin fastsatte tid, og undgå at tale for længe samme sted og om for mange emner.
Detailplanlægning - skema
Dernæst kan du føre turens rute ind i et skema (se Boks 2). Alt efter dit temperament kan du bruge det som tjekliste eller manuskript på selve turen. Eksemplet her har en kolonne til tidstagning.
Note til Boks 2: I det første lange stop (Halmtorvet/Stampesgade) samler jeg op på hovedtemaet ”Ind med 4-toget”, og introducerer nogle af de senere undertemaer som fx byfornyelse. Derefter fokuseres på narkotikaproblematikken.
På pladsen er der opstillet bokse til hensigtsmæssig bortskaffelse af injektionsnåle. Måske har klassen passeret narkomaner ved Hovedbanegården. Problematikken giver en vinkel til byfornyelsesprocessen og åbner op for et undertema som sociale problemer/modsætninger. Emnet kan vække stærke følelser, så jeg skal kende min klasse godt og give plads til reaktioner og dialog.
Skemaet kan også udføres mere kortfattet, som dette eksempel på turens fortsættelse (se Boks 3). Det er samtidig et eksempel på, hvordan et underemne med én fortælling kan blive foldet ud gennem en række skift mellem positioner med kort transport.- Halmtorvet ved Brune Kødby: Kvarterets struktur i forhold til jernbanen, lokalisering af Kødbyen.
- Pladsen foran Øksnehallen Komplekset fra 1901 som udtryk for offentlig styring, kapacitet, nuværende funktion som beboerhus, teater og udstillingsbygning.
- Øksnehallen Kig ind i foyer.
- Tilbage til Halmtorvet (Andre temaer på turen fx byfornyelse, gentrificering).
- Halmtorvet foran Hvide Kødby Kødbyen fra 1934 som arkitektur og æstetisk udtryk.
- Flæsketorvet – klassen ser mod relief af Tyren. Pladsforhold. Kødbyen som arbejdsplads og som led i fødevareproduktion og -distribution.
- Flæsketorvet, udkig mod Inco og Kreative Kager. Kødbyen i transition fra fødevaredistribution til kreative erhverv og rekreative formål.
Elevernes forberedelse til turen
Hvor meget skal turen på udebane forklares i forvejen? Der er forskel på om den uddyber noget stof klassen er i gang med, eller den introducerer et nyt område. Vandringen skal introduceres i klasselokalet ud fra det.
På dagen, som optakt til selve turen introduceres rammerne, turens længde, nogenlunde forløb og hvad skal ske bagefter. Informér om muligheder for toiletbesøg og pauser undervejs. Så kender eleverne deres vilkår, og kan nemmere koncentrere sig. Herefter kan man skitsere de faglige rammer for turen.
Undervejs på turen
Det er nyttigt at holde sig til sine temaer undervejs. Der er stop med positioner hvor temaerne hver især er i særlig fokus. Undervejs skal deres berøring med turens hovedtema slås fast for at skabe sammenhæng.
Et par gange kan man tage et ikke-relateret tema op. Som hvis man fx får øje på en særlig interessant bjergart i en brolægning. Men man skal vare sig for at løbe ud af for mange tangenter undervejs.
Vær opmærksom på tiden, og vær parat til at fravælge og forkorte undertemaer undervejs. Det er godt at have tid til en blød landing sådan at såvel elever som lærer(e) når til turens slutning uden en følelse af stress. Lige som i anden undervisning skal man have mere stof end man måske får brug for. Der skal være tid til at tage tråde op og gå i dybden, hvis eleverne er interesserede.
Vær desuden åben overfor almindelig samtale og at høre elevernes umiddelbare indtryk og brug det som afsæt til at åbne op for den faglige samtale. Anerkend at mange unge er velbevandrede i bymiljøet og har øje for ting, som du ikke har sans for.
Hvor meget er eleverne på hjemmebane? I en lokal ekskursion omkring skolen skal de måske bringes ud af deres forforståelse for de kendte omgivelser. I et ukendt miljø skal de bringes til at forstå stedet, dets struktur og regler.
Som lærer skal man være parat til at lade sig overraske over hvordan eleverne reagerer på den nye kontekst for undervisningen. Eleverne vil udvise forskellige deltagermåder. Nogle vil deltage aktivt og andre blot følge med. Nogle er passivt lyttende. Atter andre lader sig nemt aflede fx sender SMS’er. Eleverne vil skifte mellem forskellige deltagermåder undervejs. Det er et godt tidspunkt at arbejde med klassens dynamik, hvilket bedst lader sig gøre, hvis I er flere lærere der følger klassen på tur eller der inddrages en person udefra fx en guide.
Opgaver og aktiviteter undervejs
Konkret bør eleverne organiseres i par eller i grupper. Gruppeopgaver holder deltagerne bedre samlet i byrummet, mens paropgaver nemmere kan udføres under transport.
Opgavernes didaktiske formål er at fastholde elevernes opmærksomhed og inddrage dem i turen. Blot det at høre elevernes undren og oplevelser gør deres dialog med byen til en del af undervisningens rum. Ved at få eleverne til at observere aktivt gør du dem mere lydhøre.
Et forslag til en opgave og tilhørende aktivitet undervejs på turen er en forudgående quiz om hovedtemaet. Formålet er dels at vække elevernes interesse for den forestående tur, dels at hjælpe med at holde fokus under vandringen, hvor eleverne skal tjekke de rigtige svar kommer frem. Tjeklister uddeles til eleverne før eller i begyndelsen af turen og krydses af undervejs.
Tjeklister kan relatere til ens egen fortælling om hovedtemaet, men jeg foreslår at bruge elementer som understøtter hovedtemaet, men som eleverne kan observere selvstændigt undervejs. På Vesterbro kunne det være ”butikker der har navne eller flag fra andre lande”, ”gadenavne med reference til Sønderjylland” eller at identificere fotos fra bydelen i form af en bingoplade.
Den slags opgaver kan tage elevernes opmærksomhed fra den mundtlige formidling – og det kan være at foretrække at lave en sådan opgave på en afgrænset del af turen, hvor opgaven således kan tjene som variation.
Mere komplekse observationer fx trafiktælling eller tælling af byrummets brugere kan foregå undervejs eller på en sted, hvor eleverne har 10-20 min. til gruppevis observationer eller besvarelse af mere tidskrævende spørgsmål.
Meget mere udfordrende er det at få eleverne til at lede dele af turen ved fx fortælleøvelser. Du kan sætte rammerne for dem, bringe dem i position til fortælling. De kan blive udstyret med et billede af et emne for fortællingen og/eller en opgaveformulering.Forberedelsen kan foregå i ugerne op til ekskursionen, og øvelsen træner de samme færdigheder som er opremset i afsnittet ”Valg af positioner” samt opøver elevernes evne til at formidle i uvante omgivelser. Fortællingen bør tage mellem 1–3 min. Der er ikke plads til at alle elever fortæller i løbet af en enkelt byvandring, men måske i løbet af en ekskursion over flere dage.
Læreren skal overveje hvordan man bringer en elevfortælling ind i turens hovedtema. Og kvaliteten skal være sikret, hvis den faglige formidling bygger direkte på elevfortællinger.
Projektarbejde
Temaer kan indgå i projekter og lignende. Fx kan det være en del af processen med projektarbejdet at eleverne præsenterer resultater fra deres projektarbejder som en del af turen, eller at projektemner udvælges ud fra temaer der har været vendt undervejs på turen.
Møde mellem klasser
Byvandringen kan også være et møde mellem to klasser, en lokal og en besøgende. Her kan begge parter eller kun den lokale part fx have forberedt fortællinger om et fælles hovedtema.
De lokale bidrager med deres lokale viden, og her er udfordringen at formidle noget velkendt på en måde så andre kan forstå det, med en grad af dekonstruktion af egen viden.
Gæsternes opgaver kan være formidling af detaljer af mere faglig karakter. De skal have godt tjek på det omtalte – så de har noget at byde på i forhold til de lokale. Igen lægger det op til gruppearbejde og gruppepræsentationer. Men det virkelig værdifulde vil være selve mødet mellem klasser i byens rum med et fælles sigte og den sparring mødet kunne afføde.
Frivillige opgaver til læserne af denne artikel:
• Overvej hvilke opgaver du kunne tænke dig at lade en klasse foretage undervejs.
• Skal der reduceres i turen for at det kan lade sig gøre? Skal turen forlænges til at vare flere dage?
• Hvilken betydning ville det have hvis turen fx blev vendt om, dvs. det meste af byvandringen kom efter museumsbesøget?
• Hvordan kan byvandringer anvendes som led i det tværfaglige arbejde?
Litteratur: Metoden er baseret på egen undervisning, En diskussion af undervisningens æstetiske dimensionfindes i:
Dale, Erling Lars: Pædagogik og Professionalitet, Klim 1998 (s. 237 – 259).
Se i øvrigt kildelisten til den efterfølgende artikel ”Ind Med 4-toget.”
Paul Hartvigson er meritlærerstuderende. Han har arbejdet på Vesterbro Byfornyelsescenter og underviser på Turistføreruddannelsen på RUC.
